Forsker: Østarbejdere skaber problemer – i Østeuropa

Bragt første gang 20. juni 2017

Ved et ministerrådsmøde i Bruxelles i juni lykkedes det ikke de europæiske beskæftigelsesministre at blive enige om en ny version af udstationeringsdirektivet.

Regelsættet, der altså endnu ikke er vedtaget, skal opdatere rammerne for den vandrende arbejdskraft i EU. Et af de centrale elementer er løn og hvorvidt der er brug for fælles regler for vandrende arbejdstageres vilkår.

En løsning er foreløbig udsat til oktober. Imens beslutningstagerne arbejder på at nå til enighed, udnytter titusindvis af europæere det indre markeds muligheder for at finde arbejde rundt om i unionen.

I den seneste afrapportering fra Det Økonomiske Råd konkluderer vismændene, at tilførsel af arbejdskraft fra andre EU-lande i årene op til finanskrisen kan have været med til at modvirke en overophedning af økonomien.

Men for de lande, hvorfra arbejderne rejser ud, ender historien ikke altid lykkeligt.

”På kort sigt giver det nogle positive effekter for hjemlandet i form af lavere arbejdsløshed, men på mellem- og langt sigt er effekterne tydeligt negative. Det er et tab af ressourcer og underminerer de lokale kompetencer,” siger Béla Galgóczi.

Han er seniorforsker ved European Trade Union Institute (ETUI), et uafhængigt forskningsinstitut under sammenslutningen af europæiske fagforeninger, ETUC.

En regulær udblødning
Man hører ofte begrebet brain drain, at de kloge hoveder søger mod mere velstillede lande, når snakken falder på vandrende arbejdskraft. Men ifølge Béla Galgóczi er begrebet ikke altid dækkende.

”Brain drain er naturligvis et stort tab. Men i lande som Rumænien ser vi regulær udblødning. Den uddannede arbejdskraft og økonomisk aktive del af befolkningen forlader landet, og de lader ikke meget tilbage,” siger han.

Den udvikling afskrækker ifølge forskeren investorer og hæmmer derved udvikling endnu mere, fordi landene ikke kan få den rigtige arbejdskraft.

Netop Rumænien er det land i EU med flest borgere, der bor i et andet EU-land (se graf).

Tallene dækker ikke kun over vandrende arbejdstagere, men alle borgere.

De viser dog også, at Danmark oplevede en stigning på næsten 50 procent af borgere fra andre EU-lande fra 2005 til 2015 – årene følgende udvidelsen mod øst.

I deres rapport konkluderer vismændene, at det positive bidrag fra EU-borgere til den danske økonomi er vokset i løbet af de år.

Overkvalificerede arbejdere
Mens tilkomsten af arbejdskraft er en ubetinget gevinst for højtlønnede, kan det dog have betydning for beskæftigelsen blandt lavlønsgrupper, fremgår det af vismændenes gennemgang af forskningen på området.

Arbejdere fra Østeuropa finder typisk beskæftigelse inden for landbruget, byggeriet, industrien og rengøring, hvor lønningerne ligger i den lave ende.

Ifølge Béla Galgóczi er det særligt problematisk for hjemlandene. De mennesker, der forlader Østeuropa for at finde arbejde andre steder i unionen, er nemlig bedre uddannede end gennemsnittet i deres hjemlande.

”Problemet er, at de finder et arbejde, der ikke kræver de kvalifikationer, de besidder. De bliver altså undervurderet, hvilket mest er et problem for det land, de kommer fra, mens de bidrager positivt i det land, de kommer til,” siger forskeren.

Galgóczi afsluttede for nyligt arbejdet med en rapport om lønniveauerne i Østeuropa. Hans konklusion er, at de ligger for lavt, både målt i euro og som procent af landenes BNP. Det hæmmer væksten i regionen, er hans konklusion.

”De økonomiske strukturer tilpasser sig lønniveauet. Hvis lønningerne steg, ville de økonomiske aktører blive nødt til at tilpasse sig. Det kræver, at de er innovative og skifter til mere værdiskabende aktiviteter,” siger Béla Galgóczi.

Flere indsatser
Selvom han generelt maler et dystert billede, er der nuancer og store forskelle landene imellem. Der kan rettes op på tingenes tilstand, og det er nødvendigt, mener Béla Galgóczi.

”Forskellene mellem de europæiske lande kan udlignes. Det vil give færre spændinger i forhold til vandrende arbejdskraft. Det har betydning for alle i Europa.”

Han fortæller, at udviklingen er på vej, men at der brug for mere. Det handler om social retfærdighed, købekraft og vejen til et mere moderne liv.

Béla Galgóczi efterspørger, at det politiske pres på løntilbageholdenhed stoppes. Her kigger han på EU-Kommissionen, hvis landespecifikke anbefalinger han mener har været for hårde ved de østeuropæiske lande, samt på landenes egne regeringer, der har bekæmpet fagforeningernes forhandlingsstyrke i en række lande. Der er brug for politisk fokus på at styrke fagbevægelserne i landene.

Endelig er måske det vigtigste, at landene fokuserer på uddannelse og opkvalificering. Der har været en stigning i uddannelse, men kvaliteten skal også forbedres, siger Béla Galgóczi.

En sidste graf viser, hvilke folkeslag der er bedst repræsenteret i Danmark. Øverst ligger vores naboer, men Polen og Rumænien, som blev optaget i EU i henholdsvis 2004 og 2007, ligger også i top 5.