40 spørgsmål om dagen: Spørgelystne parlamentarikere i clinch med EU-Kommissionen

FIK DU LÆST: EU-kommissær måtte stå skoleret i Europa-Parlamentet for at svare på spørgsmål om, hvorfor EU-Kommissionen ikke vil svare på parlamentarikernes spørgsmål.

EU-kommissær Tibor Navracsics vil have parlamentarikerne til at stille færre spørgsmål.
EU-kommissær Tibor Navracsics vil have parlamentarikerne til at stille færre spørgsmål.Foto: Europa-Parlamentet
Rikke Albrechtsen

Bragt første gang 15. april 2017

BRUXELLES: EU’s folkevalgte trak i foråret EU-Kommissionen i forhør over det de beskriver som ”uinformative svar” på de skriftlige spørgsmål EU-parlamentarikerne stiller til EU-Kommissionen.

De skriftlige spørgsmål til EU-embedsværket er, ifølge de 246 ud af 751 parlamentarikere der har sat Kommissionen stævne, et "vigtigt værktøj" i deres arbejde. Derfor beklager de, at Kommissionens svar ”ofte mangler reelt indhold”. De er også utilfredse med at Kommissionen har sat et loft på svarenes længde.

Den ungarske uddannelses- og kulturkommissær, Tibor Navracsics, der blev sendt i brechen for at forsvare Kommissionen, understregede at ”ingen stiller spørgsmålstegn ved Parlamentets grundlæggende ret til at stille spørgsmål til Kommissionen”.

Hele det politiske redskab med at stille spørgsmål til Kommissionen fungerer ikke. Det tager en krig før vi overhovedet får et svar. Og det er en stående joke her i Parlamentet, at vi alligevel ikke kan bruge svarene til noget når de endelig kommer.

Christel Schaldemose
EU-parlamentariker (S)

Men han påpegede samtidig, at mængden af spørgsmål vejer tungt på EU-embedsværket.

”I 2016 svarede EU-Kommissionen på mere end 9.500 spørgsmål. I gennemsnit blev 40 svar dagligt sendt til Europa-Parlamentet sidste år,” sagde Navracsics.

Alle emner gælder
Spørgsmålene fra parlamentarikerne varierer vidt i indhold, fra emner der har med decideret EU-politik at gøre, til alt fra om Kommissionen er klar over omfanget af dødsulykker forbundet med at folk får deres hår fanget i svømmebassiners pumpesystemer, til bekymring over en elefant ved navn Tanias velfærd i en rumænsk zoologisk have.

Navracsics forsvarede Kommissionens forsøg på at begrænse arbejdsmængden forbundet med besvarelserne. Han mindede parlamentarikerne om, at Kommissionens svar sker på kollektiv basis, hvilket betyder at det ikke er nok at den relevante tjenestegren giver et svar. Alle spørgsmål skal sendes i bred konsultation.

”Det er i den kontekst, at Kommissionen har valgt at sætte en vejledende grænse for længden af svar for at gøre processen smidigere og forhindre at det kræver uproportionelle omkostninger,” sagde Navracsics, der også understregede, at de folkevalgte ofte stiller spørgsmål om ting som slet ikke er på kommissærernes bord.

”Nogle gange går svarene udover Kommissionens mandat, så bliver vi nødt til at være vage. Det er ikke inden for vores kompetencer at svare konkret på de spørgsmål,” sagde Navracsics.

I et tidligere svar på et spørgsmål fra et medlem af Europa-Parlamentet, har Kommissionen beregnet at det i gennemsnit koster 3.700 kroner at besvare et spørgsmål.


Venstres Morten Løkkegaard overtog posten fra Ulla Tørnæs i februar 2016.

Demokrati koster
Dansk Folkepartis Jørn Dohrmann, der er den mest spørgelystne af de danske EU-parlamentarikere, forsvarer de folkevalgtes ret til at stille mange spørgsmål – også selv om det tærer på resurserne.

”Demokrati koster. Når man har besluttet, at man vil have 751 parlamentarikere, så er det også lig med mange spørgsmål,” siger Jørn Dohrmann.

Dohrmann har blandt andet ønsket at vide hvad Kommissionen gør for at nedbringe antallet af europæere der rammes af spøgelsesbilister, hvor mange heste der på EU-plan er smittede med MRSA, og hvad EU-Kommissionen gør for at promovere brugen af cykelhjelme.

Han mener ikke, at parlamentarikerne er for spørgelystne. Tværtimod minder han om, at de repræsenterer 500 millioner EU-borgere.

”De skal også kunne komme til orde hvis man ikke bare ønsker et pseudoparlament,” siger han og understreger, at de 20 spørgsmål over en given tre-måneders periode, som parlamentarikerne internt har aftalt at begrænse sig til, ikke er nok.

Stående joke
Christel Schaldemose (S), som var medunderskriver på indkaldelsen af EU-kommissæren i denne uge, mener at der må ske noget drastisk.

”Hele det politiske redskab med at stille spørgsmål til Kommissionen fungerer ikke. Det tager en krig før vi overhovedet får et svar. Og det er en stående joke her i Parlamentet, at vi alligevel ikke kan bruge svarene til noget når de endelig kommer,” siger hun.

”Når man alligevel ikke får et ordentligt svar, så bruger man det i stedet politisk til at sende et signal til nogen om at vi har set deres sag, vi har hørt dem, og vi sender nu et signal til Kommissionen. Hvis vi skal løse op for den gordiske knude i dette uhensigtsmæssige system, så skal Kommissionen til at svare mere reelt på det vi spørger om,” siger hun.

571 spørgsmål
I gennemsnit har de danske parlamentarikere stillet 42,2 spørgsmål til Kommissionen i indeværende valgperiode, hvilket placerer dem sådan cirka midt i feltet blandt de andre EU-landes repræsentanter.

Ingen af danskerne kommer dog i nærheden af de mest spørgelystne parlamentarikere. Helt i top er maltesiske Marlene Mizzi med 571 spørgsmål, fulgt af kroatiske Ivan Jakovcic med 510 spørgsmål og belgiske Marc Tarabella med 492.

Vicegeneralsekretærerne fra de to institutioner mødes i næste uge til en omgang institutionel parterapi for at se om der kan gøres yderligere for at bilægge spørgsmålsstriden mellem de to institutioner.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christel Schaldemose

MEP (S)
cand.mag. i historie (SDU 2002)

Jørn Dohrmann

fhv. MEP (DF), fhv. MF
automatikmekaniker (1988)

Tibor Navracsics

Fhv. EU-kommissær for uddannelse, kultur, unge og statsborgerskab (Fidesz, Ungarn)
cand.jur. (Elte Uni. 1990)

0:000:00