Danske folkevalgte: EU-Parlamentet skal barberes efter Brexit

Står det til mange af de danske folkevalgte, skal de 73 tomme sæder i Europa-Parlamentet, som briterne efterlader sig, når de efter planen forlader bygningerne 31. marts 2019, også efterfølgende være ubesatte.

Det fremgår af en rundspørge, som Altinget har foretaget blandt de danske parlamentarikere.

Det interne EU-rivegilde om, hvordan Parlamentet skal se ud efter Brexit, forventes at spidse til hen over efteråret. Parlamentets Forfatningsudvalg har allerede skudt processen i gang og præsenteret en række matematiske modeller for, hvordan de maksimalt 751 pladser kan fordeles mellem landene fremover.

Der er dog dybt delte meninger om, hvordan det skal foregå. Nogle vil finjustere motorikken i fordelingen for at komme indbyggede skævheder i det nuværende system til livs. Nogle vil sløjfe pladserne helt, mens andre øjner chancen for at gøre dem transnationale, så der kan stemmes på de samme kandidater på tværs af EU’s grænser.

Vi er for mange
Blandt parlamentarikerne hos Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er der ingen tvivl om, at det mest fornuftige er at skære pladserne væk.

”Man skal benytte lejligheden til at få skåret i antallet. Det er uden for enhver tvivl, at 751 simpelthen er for mange,” siger Venstres Morten Løkkegaard.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt sidder i Parlamentets Forfatningsudvalg, der er ansvarlig for at formulere det nye forslag.

Han understreger, at DF allerhelst så Parlamentet nedlagt. Men da det ikke lige er på tapetet, så er DF’s mål at få begrænset antallet af folkevalgte så meget som muligt samtidigt med, at Danmark bevarer sine 13 parlamentarikere. Derfor glæder det ham, at de matematiske modeller, der er i spil i udvalget, ikke skærer ned på antallet af danske folkevalgte.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ole Christensen (S), Bendt Bendtsen (K), Margrete Auken (SF) og løsgænger Rikke Karlsson inden deadline.

Mere magt til de små
Kun Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU vil fastholde antallet af folkevalgte på de nuværende 751.

Hun understreger, at det er en tiltalende tanke at gøre Parlamentet mindre. Hun ønsker dog i stedet at bruge lejligheden til at sænke tærsklen for, hvor mange stemmer det kræver for en kandidat at blive valgt til Parlamentet ved at sprede de britiske pladser ud til de øvrige lande. Det varierer fra land til land efter størrelse, hvor mange stemmer et mandat koster. Men i Danmark kræver det som sagt knap syv procent.

(artiklen fortsætter under grafen)

Radikale tøver
Hos Radikale vil hverken Jens Rohde eller Morten Helveg bekende sig til en bestemt model. De forbeholder sig retten til at kunne lade sig overbevise af gode argumenter længere henne i den politiske proces.

”Det er klart, at det ville være dejligt, hvis der er nogle ressourcer, der kan spares. Men jeg har ikke noget grydeklart svar på, hvad der skal ske,” siger Helveg.

”Den lette løsning er at sige, at de bare skal væk. Men der er jo ikke nogen, der siger, at vi skal vælge den lette løsning,” sekunderer Rohde, der gerne så en mere gennemgribende reform af EU’s beslutningssystem.

Som den eneste af de adspurgte danskere afviser han heller ikke ideen om at bruge pladserne til at få skabt transnationale lister. Det vil indebære, at europæerne – ud over at kunne stemme på deres egne kandidater – vil få en stemme nummer to, som de kan bruge på en kandidat, der stiller op på en europæisk platform.

Læs hele artiklen på Altinget: eu (kræver abonnement). Få gratis prøveabonnement her.