Internt notat afslører: Havmiljø kan have det markant værre end antaget

Danske fjorde, have og kystnære områder har formentlig en væsentligt større koncentration af kvælstof, end man tidligere har troet.

Det viser en aktindsigt, som Altinget har fået i et internt notat fra Miljøstyrelsen, der er dateret 19. september 2017. 

I notatet fremgår det, at Aarhus Universitet over for Miljøstyrelsen har påpeget tegn på ”systematiske afvigelser” i kvælstofmålingerne i de marine områder. Det betyder, at kvælstofkoncentrationen nok har været undervurderet med 15-20 procent siden 2010.

Mængden af kvælstof og fosfor er afgørende for udviklingen i havmiljøet, da det øger produktionen af alger, som kan øge risikoen for iltsvind.

Det kan reelt rykke på vores konklusion om, at der har været tale om et fald i kvælstofniveauet de seneste ti år.

Jacob Carstensen
Professor ved Aarhus Universitet

Professor er rystet
Derfor skal de nye oplysninger tages alvorligt, mener professor ved Aarhus Universitet Jakob Carstensen, der beskriver samme negative udvikling i fosforniveauet.

”Vi har nok tegnet et for pænt billede af udviklingen i kvælstof- og fosforkoncentrationer i Danmark. Jeg er meget rystet over, at vi står med det her problem,” siger han og fortsætter:

”Det er absolut en stor ændring. Og det kan reelt rykke på vores konklusion om, at der har været tale om et fald i kvælstofniveauet de seneste ti år.”

Jacob Carstensen er med til at lave de offentlige afrapporteringer til Miljøstyrelsen om kvælstofkoncentrationen i de danske farvande, der udkommer hvert halve år.

Miljøstyrelsen skriver i notatet, at Aarhus Universitets konklusion om et signifikant fald i kvælstofkoncentrationen de seneste 10 år kan være givet under indflydelse af de fejlagtige analyser ”og dermed ikke være helt retvisende”.

Analyserne bliver fortaget af et laboratorium på bestilling fra Miljøstyrelsen. Herefter bliver data bearbejdet af Aarhus Universitet.

Kvælstofsag fortsætter 
Sagen om fejl i kvælstoftallene begyndte, da miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i juni orienterede Folketinget om, at der var opdaget fejl i kvælstof- og fosformålinger for 2016-2017. Fejlene var opstået hos laboratoriet ALS, og ministeriet har efterfølgende igangsat et serviceeftersyn af hele området. 

Tilbage i juni beroligede Esben Lunde Larsen Folketinget om, at de fejlagtige målinger netop var for 2016 og 2017. Derfor er de endnu ikke rapporteret officielt og dermed ikke er brugt i miljøreguleringen til eksempelvis at stille krav til landbrugets udledning.

I slutningen af oktober meddelte Miljøstyrelsen, at der også er konstateret afvigelser i analyserne af ferskvand fra 2012 til 2014, ”ligesom der kan være uregelmæssigheder i de marine prøver”.

Miljøstyrelsen meddelte 14. november til Altinget, at det er for tidligt at sige noget om konsekvenserne.

Kan genoplive debat
I notatet fra 19. september gør Miljøstyrelsen dog en lang række overvejelser om netop konsekvenser og mulige udfordringer.

”Mistanken om systematiske afvigelser omkring måleresultaterne på TN (total kvælstof, red.) vil imidlertid kunne genoplive tidligere diskussioner om NOVANA-rapportering, vandområdeplaner og havstrategi-direktivet og råderum til etablering af havbrug i Kattegat,” står der blandt andet.

Men samtidig afviser Miljøstyrelsen flere steder i notatet, at afvigelserne vil få konsekvenser for hverken vandplaner, havbrug eller overholdelse af centrale EU-direktiver.

Esben Lunde beskyldes for at tilbageholde oplysninger
På Christiansborg bliver oplysningerne om, at der kan være markante afvigelser tilbage fra 2010 mødt med stor bekymring, hvor Radikales miljøordfører Ida Auken kalder det "en rigtig dårlig nyhed for alle os, der går op i rent vand."

Både Enhedslisten, Radikale og Socialdemokratiet mistænker miljø- og fødevarerminister Esben Lunde Larsen for at have tilbageholdt de væsentlige oplysninger for Folketinget. Læs mere om beskyldningerne her. 

Så langt går man ikke i Dansk Folkeparti, men fødevareordfører, Lise Bech, undrer sig over, det ikke blev nævnt på en teknisk gennemgang, som Esben Lunde Larsen afholdt om kvælstofsagen den 29. september.

”Jeg undrer mig over, at man ikke i det mindste har nævnt det her for os. Også selvom man i notatet vurderer, at det ikke ville have haft nogen betydning,” siger Lise Bech.

Mener du, at der er tilbageholdt oplysninger for Folketinget?

”Det ved jeg ikke endnu. Nu skal vi først have en forklaring på, hvorfor det ikke er kommet frem. Det vil være meget rart at vide, hvorfor man har vurderet, at det her ikke har været nødvendigt for os at få at vide,” siger Lise Bech.

Esben Lunde: I er blevet orienteret
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen afviser i et mailsvar, at han skulle have tilbageholdt oplysninger for Folketinget.

“I forbindelse med den tekniske gennemgang blev Miljø- og Fødevareudvalget mundtligt orienteret om, at ministeriet også var blevet orienteret om mulige metodefejl i tidligere år, og at serviceeftersynet derfor også vil gå tilbage i tiden og se på tidligere prøver,” skriver Esben Lunde Larsen

Han mener også, at det er for tidligt at udtale sig om betydningen af de formodede afvigelser.

”Så længe vi ikke kender resultatet af serviceeftersynet, synes jeg ikke, at det giver mening at gisne om mulige konsekvenser af nogle afvigelser, som vi endnu ikke kender det fulde omfang af,” skriver Esben Lunde Larsen.

Serviceeftersynet forventes at være klar omkring årsskiftet.

---

Læs hele ministerens svar herunder:

”Jeg forstår godt, at der er stor interesse for udviklingen i vores vandmiljø og data og målinger på området. Men jeg mener, at det er afgørende, at vi diskuterer ud fra det samlede billede, og det foreligger, når de endelig tal og data er klar til foråret.

Miljøstyrelsen tog i slutningen af maj 2017 kontakt til Miljø- og fødevareministeriets departement, efter at de havde konstateret, at det eksterne laboratorium ALS havde anvendt forkert metode til analyse af total kvælstof og total fosfor.

Straks efter at fejlen blev konstateret, orienterede jeg Folketinget og EU-Kommissionen om metodefejlen fra det eksterne laboratorium. Efterfølgende er Miljø- og fødevareudvalget orienteret om metodefejlen ved en teknisk gennemgang og et serviceeftersyn af området er sat i gang. I forbindelse med den tekniske gennemgang blev Miljø- og fødevareudvalget mundtligt orienteret om, at ministeriet også var blevet orienteret om mulige metodefejl i tidligere år, og at serviceeftersynet derfor også vil gå tilbage i tiden og se på tidligere prøver.

 Jeg har igangsat serviceeftersynet af området for at sikre, at lignende fejl ikke finder sted igen, og for at undersøge, om tilsvarende fejl er sket bagudrettet. Serviceeftersynet skal give svar på, om der har været metodefejl i tidligere prøver fra ferskvand og marine områder, og om målemetoderne anvendt til bestemmelse af total kvælstof på det marine område er tilstrækkeligt solide.

Så længe vi ikke kender resultatet af serviceeftersynet, synes jeg ikke, at det giver mening at gisne om mulige konsekvenser af nogle afvigelser, som vi endnu ikke kender det fulde omfang af. Den diskussion - og eventuel kortlægning af hvilke konsekvenser det får i forhold til vores kvælstofregulering - skal tages når serviceeftersynet er gennemført. Jeg forventer, at resultaterne af serviceeftersynet vil være klar ved udgangen af 2017 eller lige først i 2018.”