1,9 milliard kroner til uddannelse samler støv

OPHOBNING: Trods manglen på faglært arbejdskraft viser det sig nu, at over 1,9 milliard kroner til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse har fået lov til at hobe sig op i Undervisningsministeriet de seneste år.

Administrativt bøvl og bureaukrati er en af årsagerne til, at langt færre sendes på efteruddannelse – og at pengene hober sig op i Undervisningsministeriet.
Administrativt bøvl og bureaukrati er en af årsagerne til, at langt færre sendes på efteruddannelse – og at pengene hober sig op i Undervisningsministeriet.Foto: Altinget.dk
Erik Bjørn Møller

Mens politikere jævnligt ængstes over den truende mangel på faglært arbejdskraft, har millioner af kroner til efteruddannelse af danske lønmodtagere i al stilfærdighed fået lov til at hobe sig op i Undervisningsministeriet gennem de seneste år.

Ifølge oplysninger fra Rigsrevisionen står der i dag over 1,9 milliard kroner på kontoen, der især består af lovpligtige indbetalinger fra arbejdsgiverne. Og beløbet vokser.

Pengene til den såkaldte erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse (VEU) bliver nemlig ikke brugt.

Alarmklokkerne bør ringe
For mens millionerne hober sig op på Undervisningsministeriets konto, rasler antallet af lønmodtagere med støtte til at komme på efteruddannelse på eksempelvis AMU-kurser tilsvarende dramatisk ned.

Vi har brug for en national målsætning om, hvad man vil med hele voksen- og efteruddannelsesområdet.

Lars Kunov
Direktør i Danske Erhvervsskoler

Det bør få alarmklokkerne til at ringe hos politikerne, mener Socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye.

”Ophobningen af midler er et symptom på et problem. Problemet er ikke, at der står en masse penge, der ikke bliver brugt – men at der er en masse mennesker, der ikke kommer på efteruddannelse. AMU-systemet er en overset perle i hemmeligheden bag vores velfærdssamfund, og nu skal vi finde ud af, hvordan vi sørger for, at det ikke braser sammen for øjnene af os,” siger Mattias Tesfaye.

"Det haster"
Allerede i 2014 løftede Rigsrevisionen pegefingeren og påtalte den stigende opsparing, der skyldtes faldende elevtal og dermed færre udbetalinger fra kontoen. Men året efter var kontoen vokset med yderligere en halv milliard kroner til over 1,9 milliard kroner.

Hos Danske Erhvervsskoler, der er landets største leverandør af AMU-kurser, vækker det både bekymring og forundring, at der endnu ikke er taget initiativ til at vende udviklingen med efteruddannelsen, når nu pengene er til stede.

”De penge skal bringes i spil, og det haster. Vi hører, hvordan virksomhederne mangler og efterspørger kvalificeret arbejdskraft, og her har vi en masse ressourcer liggende og lumre. Nu er det bare med at komme i gang, det bør alle kunne blive enige om,” siger Lars Kunov, der er direktør i Danske Erhvervsskoler.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00