Kommuner med høj arbejdsløshed får flest nye ledige under coronakrisen
NEDTUR: De kommuner, som har fået flest nye ledige under covid-19-krisen, havde allerede mange arbejdsløse før coronakrisen. Borgmestre frygter, at skævhederne bider sig fast.
Kim Rosenkilde
RedaktørCoronakrisen rammer nogle kommuner hårdere end andre.
Og det er særligt kommuner, som i forvejen har en høj arbejdsløshed, der de seneste uger har oplevet den største stigning i ledigheden.
Det viser beregninger, Altinget har lavet på baggrund af den seneste opgørelse over ledighedsudviklingen under covid-19-krisen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Tallene viser, at de 35 kommuner, hvor arbejdsløshedskøen er vokset mest også samlet havde en højere ledighed end resten af landet, inden krisen ramte.
Den stigende ledighed mærker man ikke mindst i Ishøj, hvor man allerede inden covid-19-krisen havde en af landets højeste arbejdsløshedsprocenter.
Vi bliver hårdt ramt, hver gang der er store kriser.
Ole Bjørstorp (S)
Borgmester i Ishøj Kommune
”Vi har mange lavtuddannede og ufaglærte, som sidder løst ude i virksomhederne. Når der er afskedigelser, så rammer det typisk dem som de første,” siger Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp.
Han siger, at man i Ishøj oplevede nøjagtig samme udvikling så man ifølge kommunens borgmester, Ole Bjørstorp (S), da finanskrisen ramte for godt ti år siden.
Også i Frederikshavns Kommune havde man allerede inden covid-19-krisen ramte en ledighed, der lå mærkbart over landsgennemsnittet.
”Vi bliver hårdt ramt, fordi vi har en struktur på arbejdsmarkedet, hvor der ud over produktion også er meget turisme og sæsonbetinget arbejde. Og mange af dem, vi plejer at få ud og arbejde på den her tid af året, er ikke kommet i gang i år,” siger kommunens borgmester, Birgit S. Hansen.
Altingets opgørelse sammenligner, hvor stor en andel af arbejdsstyrken der var tilmeldt som ledige, lige inden covid-19-krisen førte til en delvis nedlukning af det danske samfund, og hvor mange der er tilmeldt 23. april. (Se nærmere om opgørelsen i boksen til højre, red.)
Læs hele artiklen på Altinget Kommunal, hvor du får endnu flere kommentarer og eksempler fra andre kommuner.
Sådan har Altinget opgjort udviklingen i ledighed
Altinget har forsøgt at gøre udviklingen i ledighed op på kommuneniveau med afsæt i den seneste regionale opdatering af udviklingen i antal til- og afmeldte ledige siden covid-19-krisen for alvor ramte landet.
Opgørelsen laves af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og er senest opdateret 23. april.
Altinget har på baggrund af STARs opgørelse opgjort antallet af tilmeldte ledige henholdsvis 9. marts og 23. april i de enkelte kommuner. Dette tal er holdt op imod Danmarks Statistiks opgørelse af arbejdsstyrken på kommuneniveau.
Dermed fremkommer et tal for, hvor stor en andel af arbejdsstyrken, der var tilmeldt som ledig på de to datoer. Udviklingen i dette tal indikerer, hvor hårdt ramt de enkelte kommuner er af den stigende ledighed.
Opgjort på denne måde var der på landsplan 4,7 procent af arbejdsstyrken tilmeldt som ledig den 9. marts og 6,3 procent den 23. april.
Opgørelsen viser, at 35 kommuner har oplevet en stigning i andelen af tilmeldte ledige ud over landsgennemsnittet (1,6 procentpoint). På tværs af disse 35 kommuner er der en samlet stigning på 1,9 procentpoint fra et udgangspunkt på 5,4 procent til 7,3 procent.
Billedet er nogenlunde det samme, hvis Københavns Kommune fraregnes gruppen.
På tværs af de øvrige 63 kommuner er der sket en samlet stigning i andel af arbejdsstyrken, som er tilmeldte som ledige, fra 4,1 procent til 5,6. Det svarer til en stigning på 1,4 procentpoint.
Opgørelsen er ikke sæsonkorrigeret.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Danmarks Statistik