Mænd og kvinder behandles ens i jobjagten

LIGESTILLING: Jobcentrene ligestiller kønnene i deres bestræbelser på at få ledige i arbejde. Antallet af jobsamtaler og henvisninger til ledige stillinger er ens for begge køn. Det viser en ny rapport fra SFI.
Rapporten fra SFI viser, at jobcentrene stort set yder den samme beskæftigelsesindsats over for begge køn. Det fremgår af en pressemeddelelse fra SFI.

Mænd bliver hyppigst aktiveret i private virksomheder, mens kvinder mest aktiveres i offentlige virksomheder eller i uddannelsesaktivering. Forskellen har den konsekvens, at der er stor forskel på effekten af aktiveringstyperne. Eksempelvis har aktivering i private virksomheder størst effekt, mens uddannelsesaktivering har mindre effekt.

Kønsforskel på arbejdsmarkedet
Der er færre kvinder end mænd på arbejdsmarkedet, og ledigheden er generelt højere blandt kvinder. I mandsdominerede fag er ledigheden blandt kvinder højere end mænd, mens ledigheden blandt mænd er højere i kvindedominerede fag.

Ifølge rapporten kan der være behov for tiltag for at undgå uligheden i arbejdsløsheden blandt kønnene og bryde med de traditionelle kønsgrænser på arbejdsmarkedet.

Det er Arbejdsmarkedsstyrelsen, der har bedt SFI om at undersøge, hvorvidt jobcentrene ligestiller kønnene i beskæftigelsesindsatsen, og om køn er en barriere for at få job.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00