Danskerne mest trygge ved Løkke

TRYGHED: Danskerne er langt mere trygge ved Lars Løkke end ved Helle Thorning, når det gælder den økonomiske politik. Det viser en ny måling.
54 procent ser Løkke som den bedste garant for en ansvarlig økonomisk politik, mens Thorning må nøjes med 29 procents opbakning.
54 procent ser Løkke som den bedste garant for en ansvarlig økonomisk politik, mens Thorning må nøjes med 29 procents opbakning.Foto: Torbjørn Næs Bertelsen/Altinget.dk
Christian Juhl Mølgaard
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har ifølge en ny måling fra Greens Analyseinstitut, der bygger på 1200 adspurgte, øget sit forspring på den økonomiske ansvarlighed.

Således ser 54 procent af de adspurgte nu Løkke som den bedste garant for en ansvarlig økonomisk politik. Helle Thorning-Schmidt (S) får kun 29 procents opbakning.

Når det gælder om at være bedst til at få danskerne i job, haler Lars Løkke Rasmussen ligeledes ind på Helle Thorning-Schmidt. For en måned siden mente 50 procent, at den socialdemokratiske leder var bedst til at sikre beskæftigelse, mens kun 29 procent pegede på Venstres nye statsminister.

Nu er der kun fire procents forspring til Helle Thorning-Schmidt.

Målingen viser endvidere, at vælgerne anser Lars Løkke Rasmussen for at være lige så troværdig som Helle Thorning-Schmidt.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Helle Thorning-Schmidt

Fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. MEP, bestyrelsesmedlem, fhv. adm. direktør, Save the Children International, medformand, Facebooks Tilsynsråd
MA i europæiske studier (College of Europe, Brügge, Belgien 1993), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

0:000:00