Den urokkelige efterløn

Vi skal have respekt for folks planlægning. Vi har en efterlønsordning, som folk har indrettet sig i tillid til. Det vil være helt urimeligt at begynde at pille det fundament væk. Tilbagetrækning og pensioner er noget langsigtet, og det kan man ikke ændre hver andet år. Der skal man virkelig have de lange briller på, og det har vi haft i den reform, vi har lavet.

Jens Vibjerg
Arbejdsmarkedsordfører, Venstre

Arbejdsmarkedskommissionens pressemøde var torsdag henlagt til Rundetårn i København. De fremmødte og Kommissionen måtte tage en prustende tur med tunge skridt op ad bakke - en ganske sigende metafor for Arbejdsmarkedskommissionens modtagelse og videre færd.

Selvom Claus Hjort Frederiksen (V) allerede talte rapportens initiativer ned onsdag, så var anbefalingerne dog stadig utvetydige:

Aftrap efterløn allerede fra om to år, halver dagpengeperioden og lok de unge hurtigere gennem deres uddannelse. Det var de tre parametre, som kommissionens formand, Jørgen Søndergaard, pegede på som de væsentligste. Derudover kan der hentes mindre beløb på en bedre indsats for personer med nedsat arbejdsevne og mere fordelagtige vilkår for udenlandsk arbejdskraft.

Askaf efterlønnen, hent 18 milliader kroner
Omdrejningspunktet blev dog som forventet efterlønnen.

"Det ligger lige for, at det er der, man starter," som Jørgen Søndergaard påpegede. Kommissionen foreslår således, at påbegyndelsen af de planlagte forhøjelser på efterlønsalderen sætter ind allerede fra 2011 i stedet for regeringens vedtagne 2019. Det vil på sigt øge antallet af beskæftigede med 100.000 årligt, og det vil tilmed styrke de offentlige finanser med 18 milliarder kroner årligt.

Kommissionen var nedsat for at lappe huller for 14 milliarder kroner. Alene en gradvis afskaffelse af efterlønnen vil altså lukke hullet i den offentlige kasse - og mere til. Men politikerne er skeptiske.

V: Vi har allerede en langtidsholdbar løsning
Venstre afviser kategorisk at snakke efterløn:

"Nej det er ikke på dagsordenen nu, vi har en politisk aftale på efterløn, som vi står 100 procent ved. Tiden er ikke til at diskutere efterløn og dagpenge nu. Lige nu er opgaven at skaffe arbejdspladser frem for at skaffe arbejdskraft," siger arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg.

Et er tiden lige nu. Hvordan stiller I jer over for at se på efterlønnen, når krisen er løjet lidt af?

"Lad os nu se, hvordan udviklingen går. Det ligger ikke i pipelinen, at vi skal se på efterlønsordningen. Vi har lavet en langtidsholdbar ordning, som fra 2019 rykker aldersgrænsen, så der er sat automatisk ind."

Men der skal jo være et alternativ. Skal vi sætte skatten op?

"Det skal vi heller ikke. Behovet nu er, at vi stimulerer økonomien. Regeringen har i en årrække sikret os en sund økonomi, som gør, at vi nu kan tage tiltag og komme bedre igennem krisen end de lande, vi sammenligner os med."

Men det koster jo penge nu på den korte bane, og de penge skal vel hentes hjem på den lange bane?

"Vi skal have respekt for folks planlægning. Vi har en efterlønsordning, som folk har indrettet sig i tillid til. Det vil være helt urimeligt at begynde at pille det fundament væk. Tilbagetrækning og pensioner er noget langsigtet, og det kan man ikke ændre hver andet år. Der skal man virkelig have de lange briller på, og det har vi haft i den reform, vi har lavet."

K: Arbejdet med fremtidens arbejdsmarked starter nu
Regeringenspartneren Konservative er noget mere villige til at arbejde med kommissionens anbefalinger.

"Jeg kan sige med sikkerhed, at jeg har en positiv indgang til rapportens konklusion. Det er helt afgjort, at rapportens indhold både omkring efterløn, dagpenge og så videre, er noget, som vi i det Konservative Folkeparti vil drøfte indgående og begynde at ligge i de rigtige folder for at vi netop er klar til fremtidens arbejdsmarked," siger arbejdsmarkedsordfører Knud Kristensen og uddyber:

"Jeg er nødt til at sige, at arbejdet for reformer går i gang nu, men det vil være svært at få noget gennemført i 2009 og 2010, for vi kan se, at de politiske partier har meldt ud, at der er ingen af dem, som er klar til noget overhovedet."

Men ville I selv være klar til at gå ind og se på efterlønnen?

"Vi er parate til at gå ind og afdække hele den arbejdsmarkeds-udfordring, vi står over for. Men vi ved, at det p.t. ikke er muligt at gennemføre. Men jeg mener ikke, vi kan skyde rapporten ned, før den er gennemgravet. De positive ting skal vi have kigget op, og få sat en dagsorden på, det er den vej, vi skal."

Du vil ikke afvise, at I i løbet af nogle år vil kigge på efterlønnen?

"Der er ingen diskussion om, at vi i løbet af nogle år har en helt ny reformering af hele vores arbejdsmarked, og det er ganske enkelt en nødvendighed, hvis man skal drive det som en ansvarlig regering. Vi kan ikke gøre det lige nu, men arbejdet starter nu med den rapport, vi selv har bestilt. Jeg tror på, der vil gå et par år, inden vi er klar med det oplæg, vi skal have frembragt. Vi kan komme med ideerne og så håbe på, der kommer den tilslutning, der skal til for, vi kan gennemføre de reformer."

S: Uddannelse, uddannelse, uddannelse
Heller ikke i oppositionen vil man røre ved efterlønsalderen.

"Det ligger krystalklart, at Socialdemokraterne ikke vil være med til at ændre på efterlønnen. Vi lavede velfærdsaftalen i 2006, hvor der blev lavet fremtidssikrede ændringer af efterlønnen. At regeringen så siden 2007 har givet ufinansierede skattelettelser, der giver hul i kassen, det skal efterlønnen ikke bøde for. Perspektivet i arbejdsmarkedspolitikken er at få mange flere uddannet. Vi mister 140.000 ufaglærte jobs de kommende år. Vores svar på kassemankoen er uddannelse, kort og godt," siger Torben Hansen, arbejdsmarkedsordfører i Socialdemokraterne.

Men kan det dække behovet? Der mangler 14 milliarder nu, måske mere på sigt?

"Det mener vi. Vi har med vores vækstpakke været ude og sige, lad os da gå i gang nu. Når der er folk på dagpenge, hvorfor så ikke give dem mulighed for, at de kan tage en uddannelse på dagpenge. Det her bliver meget dyrt for os, hvis vi ikke har kvalificeret arbejdskraft til rådighed om fire til fem år."

Tager I ikke de unge til gidsler, når man skal ud og forsørge en så stor ældrebyrde, der koster samfundet 18 milliarder kroner om året?

"For det første accepterer jeg ikke ordet byrde. For det andet, når vi satser så hårdt på uddannelse, så mener jeg faktisk, vi giver de unge en chance. Vi kan konstatere, at andelen af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse har været stigende de sidste år. Det er både menneskeligt og økonomisk set et meget stort problem. Så det her med, at det er de unge, der kommer til at betale regningen - de kommer netop til at betale, hvis de ikke får en uddannelse."