Endnu en Ellemann på vej i Folketinget

BOBLER: Uffe Ellemann-Jensens søn, Jakob, ligger lunt i svinget med sit folketingskandidatur i Odense Østkredsen. Han indrømmer, at det nok til dels skyldes efternavnet. Følg Altinget.dks serie med navne på vej.
Foto: facebook.com

Jeg ville gerne have en ballast, som var andet end at have et navn at byde ind med.

Jakob Ellemann-Jensen (V)
Folketingskandiat
Fakta
CV
Født i 1973.
Koncernjurist i GN Store Nord A/S fra 2007.
Kontraktmanager hos IBM fra 2002 - 2007.
Cand.merc.jur. fra CBS i 2002.

Jakob Ellemann-Jensen (37) ser ud til at komme i Folketinget ved det kommende valg. Og man kommer ikke uden om det.

Opmærksomheden retter sig umiddelbart mod det velkendte efternavn, som han har fået efter sin far, den tidligere udenrigsminister og formand for Venstre, Uffe Ellemann-Jensen.

Men Jakob Ellemann har masser af egen erfaring at bygge på i folketingsarbejdet. Han arbejder som koncernjurist i GN Store Nord, og han har tidligere været ansat i IBM og udsendt som soldat i Bosnien.

Og det er da heller ikke tilfældigt, at det først er nu, oven på alle de andre erfaringer, at Ellemann-Jensen stiller op til Folketinget:

"Jeg ville gerne have en ballast, som var andet end at have et navn at byde ind med," siger han til fyens.dk.

Et svinkeærinde
Men det er ikke første gang, han giver sin politiske overbevisning til kende med handling. For lidt over tre år siden var han blandt de borgerlige, der så nyt lys og meldte sig ind i Ny Alliance. Det gjorde han ikke mindst, fordi han var uenig med den praktiske værdipolitiske linje hos Venstre.

"Venstre var begyndt at læne sig for meget op af Dansk Folkeparti i udlændingepolitiken. Nok er nok-tanken appellerede," siger han.

Den manøvre begejstrede dog mildest talt ikke faren Uffe Ellemann, der ifølge sønnen ikke sagde så meget, men sendte ham det samme blik, som da han engang efter en tur med interrail vendte hjem med en ring i øret.

Tilbage i folden hos Venstre er Jakob Ellemann-Jensen nu klar til at arbejde for det parti, som hans far engang stod i spidsen for.

Dokumentation
PORTRÆTSERIE: Rygter om et snarligt folketingsvalg har længe floreret i gangene på Christiansborg. Uanset hvornår valget kommer, betyder det politisk entré på den store nationale scene for en række mere eller mindre uprøvede parlamentarikere. Altinget.dk sætter med denne portrætserie fokus på de mest sandsynlige og interessante nye ansigter på tinge.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Uffe Ellemann-Jensen

Fhv. udenrigsminister (V), MF og partiformand
cand.polit. (Københavns Uni. 1969)

0:000:00