Regeringen er på vej til at løbe fra endnu et af sine løfter på skatteområdet.

I den nye Energistrategi 2050, som blev fremlagt i sidste uge, foreslår regeringen således en række nye afgifter på energiområdet, som vil ramme både virksomheder og almindelige energiforbrugere, og som vil indbringe staten ekstra 3,6 mia. kr. om året i 2020.

Men dels strider nogle af de nye afgifter mod skattestoppet, som regeringen derfor nu vil omformulere - og dels går forhøjelsen af energiafgifterne for erhvervslivet direkte imod skatteminister Troels Lund Poulsens (V) egne løfter, som han afgav så sent som i september 2010.

Troels Lund afviste højere energiafgifter
Dengang havde Klimakommissionen netop foreslået en ny afgift på fossile brændsler, som imidlertid blev afvist af ministeren med ordene, at "det kan ikke nytte noget, at vi i Danmark tror, vi skal være nummer ét i verden på at beskatte virksomheders energiforbrug", og at "en øget energibeskatning vil betyde, at der ryger arbejdspladser ud af Danmark".

Nu foreslår regeringen altså netop forhøjelser i energiafgifterne, der ifølge Energistrategi 2050 vil koste erhvervslivet 1,2 mia. kr. i 2020. Og det kan komme til at gå ud over lige præcis væksten og beskæftigelsen, advarer direktør i DI Tine Roed:

"Danmark har som udgangspunkt verdens højeste skattetryk og nogle af verdens højeste energiafgifter. Og derfor kan dansk erhvervsliv som udgangspunkt ikke klare mere. Jeg er ikke i tvivl om, at disse afgifter vil have negative effekter, afhængig af hvor de rammer," siger Tine Roed, der dog understreger, at DI overordnet set støtter bestræbelserne på at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler, og at organisationen derfor nu vil se nærmere på regeringens forslag i detaljer.

Hvis der var nogen, der troede, at vi stadig havde skattestop i Danmark, så er det endnu engang bevist, at det bare er noget, regeringen siger, og at det ikke findes i virkeligheden.

Jesper Petersen (SF)
Skatteordfører

Rammer energiintensive virksomheder
De nye energiafgifter på erhvervslivet vil særligt ramme de energiintensive virksomheder, der har energiudgifterne som en stor de samlede omkostninger. De er oven i købet særligt udsatte, fordi det er de virksomheder, der er i den hårdeste internationale konkurrence. For at skåne dem vil regeringen samtidig med afgiftsforhøjelserne lempe energiafgifterne på procesenergi med 400 mio. kr.

Men lempelserne er imidlertid fortsat mindre end afgiftsforhøjelserne og vil, ifølge regeringens eget udspil, betyde en stigning i de energiintensive virksomheders energiudgifter på 1,3 pct. i 2020 - ifølge regeringen sikrer det "den rette balance mellem hensynet til konkurrenceevnen og behovet for en fair fordeling af byrderne ved omstillingen".

Det er Tine Roed imidlertid ikke enig i:

"Det er klart, at når der ligger en regning på 1,2 mia. kr. til erhvervslivet, så er vi meget opmærksomme på de virksomheder, der er i en international konkurrencesituation. Det vil hæmme konkurrenceevnen, og derfor er den finansiering ikke hensigtsmæssig," siger hun.

Venstres skatteordfører Mads Rørvig anerkender, at det vil komme til at koste erhvervslivet penge - men mener, det er en nødvendig investering for at sikre gevinster senere:

"Hvis du isolerer det set på virksomheder, så er det rigtigt, at det vil koste nogle penge. Men det er, fordi vi ønsker at opnå nogle energieffektiviseringer. Det er en god investering på sigt og øger sikkerheden i den anden ende - også for virksomhedernes økonomi," siger Rørvig og nævner den nylige uro i Mellemøsten og Nordafrika som begrundelser for at investere i andre energiformer end de fossile.

Ændrer skattestoppet igen
Egentlig burde energiafgifterne slet ikke kunne stige, eftersom skattestoppet ifølge regeringen fortsat er gældende. For at den øvelse skal lykkes, har regeringen da også i forbindelse med Energistrategien nu omdefineret skattestoppet.

Tidligere var skattestoppet defineret, således at en en ny miljø- eller energiskat kun kunne indføres, hvis merprovenuet fra afgiften blev ført tilbage til borgerne ved at sænke en anden afgift. I Energistrategien vil regeringen indføre en ny såkaldt "forsyningssikkerhedsafgift", men merprovenuet fra afgiften skal ikke føres tilbage til skatteyderne. Det skal i stedet bruges til at dække statskassens forventede hul, der vil opstå, i takt med at der bruges færre fossile brændsler og derfor betales f.eks. færre CO2-afgifter.

Regeringen vil derfor nu tilføje til den gældende definition af skattestoppet, at "for at modvirke denne udhuling af skattegrundlaget kan andre energiskatter eller energiafgifter øges, så længe den samlede skattebyrde ikke øges i forhold til i dag".

PSO-afgiften skrues op
Ud over den nye forsyningssikkerhedsafgift vil regeringen imidlertid også skrue kraftigt op for to andre afgifter, som opkræves over elregningen, nemlig de såkaldte eltariffer, der finansierer energiselskabernes energibesparelsesprojekter, og den såkaldte PSO-afgift, der er en forbrugerfinansieret støtte til vedvarende energi som f.eks. vindmøller.

Det kan ifølge regeringen lade sig gøre, fordi skattestoppet kun gælder for PSO-afgiften på den måde, at den samlede opkrævning af PSO-afgift ikke må overstige den opkrævning, der var, da regeringen trådte til i 2001. Og da indtægterne fra afgiften er faldet i de seneste år, vil der derfor, ifølge regeringen, være plads til at hæve den med i hvert fald 1,4 mia. kr. uden at bryde skattestoppet.

Borgerlig modstand 
Regeringens udspil er allerede kort efter fremlæggelsen blevet mødt med modstand både internt i Venstre og hos regeringens støttepartier Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der ikke ser med milde øjne på de nye afgifter. Dansk Folkeparti har oven i købet ifølge en aftale fra 2004 mellem daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) og partiet vetoret over for forhøjelser af PSO-afgiften.

De foreslåede afgiftsforhøjelser indgå af gode grunde ikke i Socialdemokraternes og SF's skatteoplæg "Fair Forandring", som de to partier har erklæret vil blive en eventuel ny regerings skattepolitik. Hverken Socialdemokraternes skatteordfører Nick Hækkerup eller SF's Jesper Petersen vil dog afvise, at partierne kan gå med til afgiftsforhøjelserne, fordi "Fair Forandring" skal forstås som "overbygningen" på den skattepolitik, der vil være gældende, når en ny regering måtte tage over. Men de vil dog ikke lægge sig fast på noget endnu:

"Nu skal vi kigge på regeringens udspil og se, hvordan vi kan skrue på det. Jeg vil ikke låse mig fast på noget nu - jeg vil først se konkret, hvad regeringen kommer med. Men det er selvfølgelig alvorligt, at der er en række energiintensive virksomheder, der ikke tør investere, fordi de føler, de bliver straffet igen," siger Nick Hækkerup.

Mister troværdighed
Jesper Petersen tilføjer, at regeringen efter hans mening nu har mistet endnu mere troværdighed på skatteområdet:

"Hvis der var nogen, der troede, at vi stadig havde skattestop i Danmark, så er det endnu engang bevist, at det bare er noget, regeringen siger, og at det ikke findes i virkeligheden. Regeringen sagde engang, at skattestoppet stod mejslet i granit - men nu er vi vist ovre i blød bølgepap," siger han.

Altinget | Skat ville gerne have spurgt skatteminister Troels Lund Poulsen, hvorfor han har ændret holdning til erhvervslivets energibeskatning siden september 2010. Han har imidlertid ikke ønsket at stille op til et interview.