22. december: Lars Løkke Rasmussen

Hvorfor gik du ind i politik?

Jeg har aldrig haft planer om at gå ind i politik. Jeg har haft planer om at blive stjerneadvokat. Men jeg har altid været engageret. Jeg startede som spejder, da jeg var syv år. Jeg var patruljeleder og havde masser af ansvar, hvor vi samlede aviser og lavede juledekorationer, som vi bagefter solgte. Det gjorde vi for at få råd til at gøre nogle ting, som vi ellers ikke havde råd til.

På et tidspunkt i gymnasiet tænker jeg, at det kunne være sjovt alligevel at engagere sig i partipolitik. Jeg var ikke stor ideolog, men jeg vidste godt, at jeg var liberal. Jeg blev inviteret til et møde på Frederiksborg Amts Avis i Hillerød, hvor VU holdt deres møder. Det var en mærkelig oplevelse, fordi det var gammelklogt. Det var alvorlige unge mænd, som diskuterede verdensfjerne problemstillinger, som de ikke havde indflydelse på - som demokratiet i Mellemamerika. Jeg tog toget hjem og tænkte, at det gad jeg ikke have noget med at gøre.

Noget tid efter blev jeg ringet op af formanden for Venstre i Gilleleje, Orla F. Hansen, der sagde, at jeg kunne lave min egen forening. Det gjorde jeg, og der arbejdede vi med lokale emner. Vi engagerede os i en biograf i Gilleleje, der skulle lukke, og vi lavede en ungdomsboligformidling. Det åd mig, og så kom jeg aldrig ud af politik igen.

De politiske serier som House of Cards og The West Wing siger mig heller ikke noget, men jeg har jo dem alle sammen, for hver gang jeg har fødselsdag, får jeg film og serier af folk, der er flinke.

Lars Løkke Rasmussen
Formand for Venstre

Hvem har været en inspiration for dig?

Det er farligt at have forbilleder, for de fleste krakelerer ved et nærmere eftersyn. Det sagde Anders Fogh Rasmussen (V) altid. Og det gør forbilleder også, men jeg har mange inspirationskilder. Dengang jeg var helt ung, var det Bertel Haarder (V), men også Peter Brixtofte (V), selvom man næsten ikke tør sige det højt mere. Uffe Ellemann-Jensens (V) store internationale engagement var også inspirerende. Jeg synes personligt, at politik bliver interessant, når man kombinerer holdning og praktik - altså at holdning, ideologi og vingesus skal følges op af noget praktisk.

Hvilken politisk modstander har du mest respekt for?

Grundlæggende har jeg respekt for alle mine politiske modstandere, men hvis jeg skal fremhæve nogen, er det Thorkild Simonsen (fhv. socialdemokratisk minister). Jeg ringede til Thorkild Simonsen, da jeg lavede kommunalreformen, fordi vi manglede at få de sidste kommuner på plads. Alt var gået fredeligt, men der var fire-fem problemer. Han rejste rundt i Danmark og fik brikkerne på Danmarks-kortet til at falde på plads, sådan at der ikke var noget ballade. Det var, fordi jeg respekterer ham, at jeg fik den ide at bede en socialdemokrat om at komme og løse den opgave for en indenrigsminister fra Venstre.

Hvad er den bedste politiske aftale, du har været med til at lave?

Kommunalreformen er et projekt, jeg er stolt af. Den har selvfølgelig sine skavanker, som også skal justeres, men vi skabte grundlæggende et nyt Danmark, og vi lavede Danmarks-kortet om. 271 kommuner blev til 98. 14 amter blev til fem regioner. Vi flyttede opgaver fra kommunerne op i staten. Der var mange offentligt ansatte, som skiftede arbejdsgiver, og mange borgmestre, som måtte aflevere deres borgmesterkæder. Det skete alt sammen inden for et par år, uden at der blev kastet med brosten. Det er en aftale, som har flyttet noget i virkeligheden. Uden at være indbildsk mener jeg, at det ikke kunne være sket, uden at jeg havde drevet det.

Hvad gør du for at koble af?

Det kommer lidt an på årstiden, og hvornår på døgnet det er. Jeg cykler meget, og i august, september og oktober cyklede jeg godt 4.000 kilometer. Cykling gør, at jeg passer lidt på mit helbred, da det nødvendigvis ikke er det sundeste liv, man har i det her job. Lange og uregelmæssige arbejdsdage. Skæv søvn. Nogle dage for meget mad og andre lidt mad. Nu er jeg jo ikke en ”sporty guy”, men det er vigtigt at holde sig i en grundlæggende god grundform. Når du cykler, skal du koncentrere dig, fordi der måske er glat, og der er måske også nogle blade på vejen. Du kan ikke tænke på så meget andet, og alligevel kan du tænke på det hele, mens du får frisk luft og tømt hovedet på en god måde.

Hvad er den bedste bog, du har læst i år?

Jeg har tidligere i mit liv haft det sådan, at jeg læste, inden jeg gik i seng. Nogle gange blev det til kapitler og andre gange til enkelte sider. Næste dag måtte jeg så gå fire sider tilbage for at huske, hvor jeg kom til. De sidste ti år er jeg gået i seng for at sove, og det har jeg ikke altid gjort. I år har jeg ikke læst så mange tunge bøger, hvis jeg skal være ærlig. Mange af de bøger, jeg læser, er nogen, jeg samler op i lufthavne. Jeg læste senest en bog, som er skrevet af en afghansk-engelsk forfatter.

Ham, der har skrevet bogen Drageløberen?

Ja, præcis. Men nummer to.

Under en strålende sol?

Ja. Super bog. Den samlede jeg op i lufthavnen. Jeg læste den nærmest i et hug, og resten, da jeg skulle hjem igen. Bogen er god, fordi den har en fængslende historie og rammer ind i kløften mellem traditionelt afghansk stammesamfund og ambitionen om at leve et mere moderne samfund - uden at jeg er ekspert på det område.

Jeg har haft en tættere føling med krigen i Afghanistan end andre konflikter ude i verden. Jeg har været i Afghanistan flere gange i perioden mellem 1987 til 1990, og jeg har besøgt vores soldater. Jeg er slet ikke nogen ekspert i Afghanistan, men jeg har bare været der mere end de fleste, og derfor blev jeg bare grebet af den der bog.

Har du et motto?

Det ser ikke godt ud på papir, men jeg har faktisk mottoet: ”Det er bedre at være veludhvilet end velforberedt”. Det skal selvfølgelig nuanceres. Da jeg var yngre i politik, var jeg enormt optaget af altid at være super velforberedt. Skulle jeg holde en stor tale, så skrev og skrev jeg, smagte på ordene og lavede bogstavsrim, der faldt i en treklang. Jeg arbejdede nogle gange til klokken tre om natten, men så havde jeg godt nok også et godt manuskript. Problemet var, at  jeg ikke kunne levere det, fordi jeg kun havde sovet i fire timer.

Derfor har jeg over tid flyttet det til, at det er bedre at være veludhvilet end velforberedt. Hvis du er frisk, er det nemmere at gribe noget i nuet, der er tusinde gange bedre, end det du har siddet og smagt på. 

Er du god til at improvisere?

Jeg er blevet bedre. Det er også noget med selvtillid, selvom det er et mærkeligt ord. Jeg føler selv, at jeg kan stå på mål for partiets politik, og det er svært at tage mig i at mangle faktaviden. Derfor er jeg ikke så nervøs ved at tage ud et eller andet sted, og først få manuskriptet i taxaen. Det ville jeg have været for ti år siden, hvis jeg ikke var velforberedt. Det bedste er selvfølgelig at være begge dele, men det er bedre at være veludhvilet end velforberedt.

Har du en favorit tv-serie?

Jeg falder i søvn, så jeg dur ikke til det. Da jeg besøgte David Cameron (britisk premierminister) spurgte han mig om Borgen, men jeg anede ikke noget om den. Jeg havde aldrig fået det set. Derfor så jeg en sommer hele serien på en uge. Det er mere den måde, jeg ser serier på.

De politiske serier som House of Cards og The West Wing siger mig heller ikke noget, men jeg har jo dem alle sammen, for hver gang jeg har fødselsdag, får jeg film og serier af folk, der er flinke. Men jeg får dem ikke set.

Da mine børn var mindre, synes de, at det var pinligt at gå i biografen med mig, fordi jeg sov under filmen. Som minister blev jeg inviteret til premierer på flere film, og vi drønede ud til Fisketorvet søndag klokken 22 for at se den, og så falder jeg i søvn. Det er lidt ligesom med høns eller fugle. Du tager noget hen over hovedet på dem, så sover de.

Hvad er det bedste eller mærkeligste, der er sket for dig i 2014?

Det er, at året er slut. Lad det næste blive bedre. Det er det korte svar på spørgsmålet.

Men der er da heldigvis også mange gode ting. Vi har lavet en fin vækstpakke med regeringen. Jeg er også enormt stolt af det drengeakademi, jeg startede efter valget i 2011. De udfaldstruede drenge er et overset problem, synes jeg. Det stikker sit hoved frem på mange punkter, hvis du tager i Tingbjerg eller Gellerupparken, har det en etnisk dimension med nogle drenge, som ikke rigtig finder fodfæste i det danske samfund, mens man i Udkantsdanmark – jeg bryder mig ikke om udtrykket – ser, at pigerne får en god uddannelse og søger ind til universitetsbyerne, mens drengene bliver og ikke får en uddannelse. Jeg er oprigtigt bekymret for, at vi over en generation kan få udviklet et eller andet mande-proletariat, hvis vi ikke får hanket op i den problemstilling.

Hvad ser du mest frem til i 2015?

Jeg ser frem til Folketingsvalget, fordi vi gerne vil have nøglerne tilbage, selvom der ingen garanti er overhovedet. Jeg synes også, Danmark skal se frem til valget, for der kommer ikke til at ske mere nu, før statsministeren trykker på knappen. Så vi kan jo ligeså godt få et valg.

Er du i politik om 5 år?

Det bestemmer vælgerne, men hvis jeg vinder valget, så er jeg helt sikkert. Om fem år har vi jo lige været i valgkamp og måske sikret os fire år mere. Min ambition er at vinde valget, så det regner jeg med, og jeg tror, jeg bliver en dygtigere statsminister anden gang.

Hvad bliver anderledes anden gang?

Der er jo flere ting, men det bliver en meget stor forskel, at jeg selv sætter rammen fra start. Jeg kom til, da VK-regeringen sang på sidste vers. Grundlæggende er det fornuftigt, at magten skifter engang imellem, for man møder ind med friske ideer. Hvis vi kommer ind nu, så er det med fire friske år i oppositionen, som vi har brugt på at udvikle ny politik. Så er det ikke mig, der hentes op fra maskinrummet til at være ny kaptajn, fordi kaptajnen er gået fra borde. Så er det mig, der rigger båden til og sætter besætningen fra dag et. Så det bliver meget anderledes

Er det udadtil eller indadtil, at det bliver anderledes?

Det er begge dele. Der er ingen, der ved, hvordan det er at være statsminister, før man har prøvet det. Jeg har prøvet både at være sundhedsminister og finansminister, men det er noget andet at være statsminister. Det kræver, at man skal styre på en anden måde, hvis man vil flytte sig. Jeg har nu haft det privilegium, at jeg har haft tre år til at gå og reflektere over det. Skrive ned, hvad der burde være anderledes i regeringens interne processer osv.

På det personlige plan kunne det være interessant at få lov at gøre det på min måde fra start.