Om  
Kenneth Birkholm
Lars Engelberth

Viceborgmester idømt fængselsstraf for momssvindel

2. viceborgmester i Rudersdal Kommune Kenneth Birkholm (K) er torsdag blevet idømt fængselsstraf for momssvindel. 

2. viceborgmester og formand for Social- og Sundhedsudvalget i Rudersdal Kommune Kenneth Birkholm (K) blev torsdag idømt fængselsstraf for momsunddragelse af særlig grov beskaffenhed. 

Det skriver Frederiksborg Amts Avis. 

Kenneth Birkholm er idømt fem måneders betinget fængsel og skal samtidig betale en bøde på 650.000 kroner for momssvindel for i alt 651.190 kroner. 

Foruden fem måneders betinget fængsel skal Kenneth Birkholm gennemføre 100 timers samfundstjeneste. Han skal desuden betale sagens omkostninger.

Momsunddragelsen er fundet sted, da Kenneth Birkholm var eneanpartshaver og direktør for virksomheden Dokebi Holding. 

Kenneth Birkholm har tidligere udtalt, at han ville trække sig som politiker, hvis han blev idømt en frihedsstraf.

Da dette nu er tilfældet, vil Rudersdals kommunalbestyrelse sandsynligvis få et nyt bestyrelsesmedlem i form af den konservative suppleant Lars Engelberth.

Kenneth Birkholm blev valgt til kommunalbestyrelsen ved kommunalvalget i 2013. Han blev genvalgt ved valget i 2017 med 816 personlige stemmer.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kenneth Birkholm

Fhv. 2. viceborgmester (K), Rudersdal Kommune
CBS (1998)

Lars Engelberth

Byrådsmedlem (K), Rudersdal, formand for Rudersdal Idrætsråd
fra Niels Brock

0:000:00