Debat

Alternativet: Tvivlsomt om Lilleholt forstår klimakrisens alvor

DEBAT: Giver Lilleholt i dag tilladelse til at lede efter fossile brændsler i Danmark, er det et brud på Paris-aftalen. Forstår regeringen overhovedet klimakrisens alvor, skriver Christian Poll (Å).

Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Poll
Klima- og energiordfører, Alternativet

I mit forrige indlæg dumpede jeg klimaministerens første to år ved magten, men jeg talte også en del om håb. Håb for, at Lilleholt i resten af sin regeringsperiode skruer gevaldigt op for ambitionsniveauet. Dette håb havde jeg tænkt mig at uddybe i dette og sidste indlæg i denne debatserie.

Det ændrede sig dog i tirsdags, hvor vi på et møde i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget skulle ”orienteres” om en ansøgning om tilladelse til at efterforske og indvinde olie- og naturgas på Lolland-Falster.

Det hollandske selskab Nail Resources Denmark har søgt om tilladelse til at lede efter nye fossile brændsler, og denne tilladelse var så uploadet som et bilag til det omtalte udvalgsmøde. Til orientering.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Ingen debat. Ingen forudgående dialog med borgerne på Lolland-Falster. Ingen formel mulighed for at stoppe processen, da det ifølge den såkaldte åben-dør-procedure er ministeren, der giver disse tilladelser, efter at Energistyrelsen har vurderet projektet. Medmindre et flertal sætter foden ned. Så bør ministeren rette ind.

Forlænger den fossile industri
Det er mig komplet ubegribeligt, at vi i denne tid per automatik kan se disse tilladelser til at forlænge den fossile industri i de næste fyrre år (!) som en ren ekspeditionssag.

Hvis ministeren i dag giver tilladelse til olie- og naturgasjagt på Lolland-Falster de næste fyrre år, underløber den danske regering de facto også dele af Paris-aftalen.

Christian Poll
Klima- og energiordfører, Alternativet

Derfor har jeg stillet ministeren fjorten spørgsmål om sagen, som jeg har bedt om at få svar på inden sagen i dag onsdag skal behandles endeligt på energiudvalgsmødet. Jeg har blandt andet spurgt ministeren, om han vil redegøre for de miljømæssige konsekvenser, hvis denne tilladelse bliver givet.

Jeg når ikke at få svar på mine spørgsmål, og da et flertal af Folketingets partier efter alt at dømme vil give denne tilladelse, kan jeg ikke kræve at få sagen udskudt, til vi er blevet klogere.

Derfor vil jeg nu bruge sommeren på at undersøge, hvordan vi kan ændre undergrundsloven, så vi kan få et forbud mod efterforskning og indvinding af fossile brændsler i Danmark.

Danmark underløber Paris-aftalen
I mandags slog EU’s klima- og energiministre på et møde fast, at de bakker op om Paris-aftalen og ikke ønsker den genforhandlet i lyset af Trumps beslutning om at træde ud af aftalen. Vores klimaminister siger i den forbindelse til Berlingske, at EU nu skal gå foran i forhold til at få aftalen implementeret, mens han er meget skuffet over den amerikanske præsidents beslutning om at udtræde af aftalen.

Hvis ministeren i dag giver tilladelse til olie- og naturgasjagt på Lolland-Falster de næste fyrre år, underløber den danske regering de facto også dele af Paris-aftalen.

Paris-aftalen har et klart princip om ”no back-sliding”: Det er en forpligtelse om, at landenes klimaindsats skal være stigende over tid. Det er ikke kun reduktionerne af drivhusgasser, der skal være større, men også indsatsen – ”the effort”. Det står klart og tydeligt i Paris-aftalens artikel 3.

Ikke nok med, at regeringen sammen med alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet i løbet af det sidste år har afskaffet PSO-ordningen (og dermed øget den danske klimabelastning markant og skabt enorm usikkerhed om den fortsatte langsigtede finansiering af den grønne omstilling) og givet Mærsk og andre olieselskaber en massiv skatterabat for at hive det sidste olie op af Nordsøen.

Tiden er ikke til sort energi, vi har travlt
Nu vil de også til at lede efter nye fossile brændsler. Og det på trods af, at tre fjerdedele af de allerede kendte reserver skal blive i jorden.

At lede efter ny sort energi er fuldstændig utilstedeligt og et klart brud på vores forpligtelse om at arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 2 og helst 1,5 grader.

At man på denne måde kan se stort på den største udfordring, vi har stået over for som menneskehed, er mig en gåde.

At klimaministeren kan gå med på disse ting, forekommer mig ubegribeligt. Det er som om, at man nægter at anerkende eller forstå klimakrisens alvor. Jeg er overbevist om, at Lilleholt gerne vil den grønne omstilling. Jeg har virkelig en fornemmelse af, at han har lyst til langt mere, end disse konstante nye aftaler, der trækker os i den helt forkerte retning.

Derfor er mit håb stadig, at klimaministeren får større indflydelse i regeringen. Og mit håb er, at de fine ord i VLAK-regeringsgrundlaget snart afspejles i regeringens politik.

I regeringsgrundlaget står om Paris-aftalen: ”Danmark skal nationalt arbejde for at bidrage til indfrielse af denne ambitiøse målsætning [...]”

Spørgsmålet er så, hvad konsekvensen af disse ord er? Indtil videre: ingen. Tværtimod. Det skal Lilleholt bruge resten af sin tid som minister for det vigtigste område i den mest afgørende tid. Vi har travlt. Der er håb, men nu skal vi snart høre jorden, når den kalder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Poll

Specialkonsulent, DTU, afdelingen for Kvantitativ Bæredygtighedsvurdering
civilingeniør (DTU,1991)

0:000:00