Åbningsdebat: Her er Jakob Ellemann-Jensens tale

DOKUMENTATION: Folketinget traditionsrige åbningsdebat er i gang. Læs Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensens ordførertale her. 

Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen under åbningsdebatten i Folketinget. 
Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen under åbningsdebatten i Folketinget. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
Anne Justesen

Tale til åbningsdebatten, 8. oktober 2015, Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre. 

Det talte ord gælder

Vælgerne valgte et nyt flertal i Folketinget d. 18. juni, og Danmark fik en ny regering.
På de første 100 dage er vi – trods lange perioder med mødefri i Folketinget – nået langt.

Regeringen har lavet aftaler med alle Folketingets partier på nær Enhedslisten.
Regeringen har sammen med de øvrige blå partier gennemført et straksindgreb, der har dæmmet op for en helt uoverskueligt stor tilstrømning af asylansøgere.

Regeringen har med et bredt flertal genindført BoligJobordningen, der giver familierne en håndsrækning i hverdagen. Regeringen har fremlagt et finanslovsudspil, der både styrker kernevelfærden og investerer i flere danske arbejdspladser.

Og så har Regeringen sammen med et bredt flertal såmænd også fundet tid til at stramme op på de lempelige krav til opnåelse af dansk statsborgerskab, som blev indført under den tidligere regering.

Vi er på kort tid nået langt, og jeg vil gerne udtrykke min glæde over at have oplevet en så konstruktiv ånd i det nyvalgte ting. Tænk hvad vi kan opnå de næste fire år!

***

Der er nok at tage fat på i vores dejlige land, hvis vi skal fremtidssikre vores velfærdssamfund.

 For det første står for mange danskere uden for arbejdsmarkedet. Vi vil sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde med et kontanthjælpsloft og skattelettelser til små arbejdsindkomster.

 For det andet koncentrerer væksten sig i dag primært om de store byer. Vi vil fordele statslige arbejdspladser mere ligeligt, give kommunerne mere frihed og skabe grundlag for, at virksomheder i hele landet kan skabe den vækst, vi har brug for.

 For det tredje påvirker den kaotiske flygtninge- og migrantsituation i Europa også Danmark. Vi tager vores andel, og vi bidrager til fælles løsninger, men vi skal kunne følge med. Derfor strammer vi udlændingepolitikken, øger hjælpen i nærområderne, bidrager til, at EU genvinder kontrollen med de ydre grænser og styrker integrationen.

 Og for det fjerde halter sundhedsvæsenet visse steder bagefter. Der er stadig patienter, der venter unødigt længe, og der er store geografiske forskelle. Derfor skal vi styrke sundhedsvæsenet og give patienterne flere rettigheder til at vælge et privat alternativ, hvis det offentlige ikke kan hjælpe patienterne inden for rimelig tid. 

Det er Venstres hovedprioriteter. Og som det meste andet i denne verden koster det penge. Men kassen er tom. Kasseeftersynet viste, at de offentlige finanser langtfra var i så god stand, som man fik indtryk af fra den tidligere regering. 

Råderummet frem til 2020 på 39 mia. kr. blev til 31 mia. kr. Og alene næste år er råderummet reduceret med 3 mia. kr. – altså 3 mia. kr. mindre til at lave politik for, når vi skal leve op til budgetlovens krav. Den tidligere regering kørte økonomien til den yderste grænse – og næste år OVER grænsen, hvis der ikke strammes op.

Det er ikke en klagesang. Det handler ikke om at pege fingre. Man vedstår sig arv og gæld, når man overtager regeringsansvaret. Men det betyder, at vi skal have modet til at prioritere skarpere. For der er noget, der er vigtigere end andet. Og ja, jeg siger det gerne helt klart og tydeligt:

 Et bedre sundhedsvæsen er vigtigere end at give flere penge i udviklingsbistand end FN’s målsætning.

 Skattelettelser til små arbejdsindkomster, så det bedre kan betale sig at arbejde, er vigtigere end flere penge til kontanthjælpsmodtagere.

 Investeringer i vækst og arbejdspladser i hele landet er vigtigere end at frede kulturområdet og uddannelserne fra helt rimelige effektiviseringskrav, som andre områder har været underlagt i årtier.

 At holde skatterne i ro er vigtigere end at give nytilkomne udlændinge fuld adgang til høj understøttelse og børnecheck fra første færd.

Jeg kunne blive ved. Nogle politikere vil gerne give indtrykket af, at der er råd til det hele. Den luksus har vi ikke. Og selvom jeg da godt kunne tænke mig at blive båret gennem gaderne af de jublende masser af danskere, taknemmelige for de milde gaver fra Christiansborg, så er det ikke sådan, verden fungerer. Politik uden prioritering er bare ord – uansvarlige ord.

Jeg kan se, at oppositionen sidder parate med spørgsmål til mig. Dem glæder jeg mig til at besvare. Men jeg vil gerne se, om vi her i Folketinget ikke også kan effektivisere, så vi måske kan komme lidt bredere ud, end vi normalt plejer.

Så lad mig tage det fra en ende med de oftest stillede spørgsmål.

Socialdemokraterne vil spørge, hvorfor vi skærer på børn, uddannelse og forskning, når det er det, vi skal leve af i fremtiden med et forurettet tonefald, der antyder, at Danmark fremover vil blive reduceret til et land af analfabeter, mens man behændigt undlader at nævne, at antallet af pædagoger faldt med over 2.000 under den tidligere regering, at man gennemførte en SU-reform, og at uddannelserne blev dimensioneret. Jeg vil svare, at det er forkert, at vi vil spare på børnene, at der er masser af potentiale for at effektivisere på uddannelserne, uden at det går ud over kvaliteten – hvilket vi også har den tidligere regerings egen Produktivitietskommissions ord for.

Og at vores målsætning om, at 1 pct. af BNP skal gå til forskning, gør os til et af de lande i OECD, der fra offentlig side investerer mest i forskning. SF vil i en indigneret tone spørge mig, om vi ikke skal tilføre flere penge til dagpengeområdet, efter at SF i fire år som både regerings- og støtteparti ikke selv formåede at få det gjort.

Jeg vil svare, at dagpengereformen grundlæggende var rigtig, at dagpengekommissionens bundne mandat – som SF og i øvrigt Socialdemokraternes formand var med til at fastsætte – jo havde som forudsætning, at ændringer af dagpengene skulle holde sig inden for en ”uændret økonomisk ramme.”

Det støttede vi dengang, og det er fortsat Venstres udgangspunkt. Enhedslisten vil enten spørge til, hvorfor vi insisterer på, at kontanthjælpsmodtagere skal være fattige, selvom man selv agerede villigt støtteparti for Socialdemokraterne, mens de skar i kontanthjælpen, eller hvorfor man vil spare på udviklingsbistanden til verdens fattigste, mens man selv ikke var i stand til at holde socialdemokraterne fast på deres løfte om at hæve bistanden til 1 pct. af BNI.

Jeg vil svare, at vi insisterer på, at det skal kunne betale sig at arbejde – også for en løn i den lavere ende. Og at vi fortsat vil være blandt kun en håndfuld lande, der opfylder FN’s målsætning om en udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI.

Radikale vil – med underlig tegnsætning – spørge mig om, hvordan vi kan forsvare at sætte vores grønne klimaførerposition over styr, mens de selv i regering ikke formåede at finde finansiering til afgiftsfritagelse af elbiler. Jeg vil svare, at vi fortsat har en af verdens mest ambitiøse målsætninger om reduktion af CO2, men at vi ikke skal gå så langt foran, at vi farer vild.

Jeg er til gengæld usikker på, hvad Alternativet vil spørge til. Det er Alternativets første rigtige åbningsdebat, og jeg tror, vi er mange, der er spændte på, hvor vi har jer.

***

Jeg glæder mig til den fortsatte debat – for vi står over for store udfordringer. Og det kræver, at Folketingets partier tager ansvar. Venstre har lagt frem, hvad vi vil. Venstre har vist, hvor vi vil prioritere. For en ting er sikkert. Man kan ikke få alt på en
gang.

Ethvert valg indebærer et fravalg. Det ansvar påtager vi os. Jeg håber, at mange partier vil være med.

Tak for ordet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00