År 1 efter Brexit: Et år med amatørisme, hån og stilstand

Af Christian Howard-Jessen
Assisterende partner
Analyseenheden 4V ApS

Et år er gået siden den britiske afstemning om Brexit. Et år uden gennembrud eller blot klare fremskridt. Forhandlerne på begge sider fremstår allerede slidte og svækkede. De britiske på grund af et unødvendigt valg 8. juni – og EU's topfolk, fordi de vil blive holdt op på at kunne tilgodese 27 meget forskellige medlemslandes interesser.

For et år siden vurderede vi i Analyseenheden 4V før afstemningen, at de umiddelbare økonomiske konsekvenser for Storbritannien – og dermed for os og resten af EU – ville være beherskede, uanset stemmeresultatet.

Vores analyse var korrekt, men fremover er vores prognose lidt mere dyster.

Både ja- og nej-siden tog fejl i deres forudsigelser. Remain-sidens vision om det store økonomiske sammenbrud blev ”igen-igen” gjort til skamme. Det samme gjorde Brexit-sidens glade drøm om et nemmere og bedre liv i Storbritannien.

Christian Howard-Jessen
Analyseenheden 4V

Ifølge 4V’s seneste rapport har toppolitiske forviklinger på begge sider af Den Engelske Kanal sat det normale diplomatiske apparat i stå. Et år er tabt, og dermed sammenpresses de nødvendige forhandlinger, hvilket kan ende med at ramme hårdt og uforudsigeligt på begge sider af Kanalen.

Som rådgivende virksomhed konkluderer Analyseenheden 4V, at særligt danske erhvervsinteresser står til at blive dobbelt ramt af Brexit.

Tilsvarende cirkulerer historierne om Jean-Claude Junckers glæde ved de våde varer og Donald Tusks mangel på legitimitet og engelsk-kundskaber for ikke at tale om chefforhandler Michel Barnier og hans hold.

Christian Howard-Jessen
Analyseenheden 4V

En af årsagerne er, at vi som EU-nation ikke er med i de stores klub. Foreløbig ses ingen videre tegn på, at Udenrigsministeriet har sat danske fingeraftryk på EU-Kommissionens forhandlingsposition. Diplomatiet har svære kår, og så er det ikke engang Danmarks eneste problem.

I analysen konkluderer vi, at dansk erhvervsliv med få undtagelser slet ikke er gearet til selvstændigt at forsvare sine interesser under de kommende realitets-forhandlinger.

Denne udfordring er ekstra alvorlig for små og mellemstore danske eksportvirksomheder, som står uden selvstændig lobby-repræsentation i EU.

For eksempel kan eventuelle handelsrestriktioner som følge af et anspændt klima mellem UK og EU27 ramme danske servicevirksomheder hårdt, da det er svært at bevise toldmæssigt benspænd for noget, der ikke er en fysisk vare. Også landbrug og fiskeri står svært.

Amatører

I det forløbne år har forhandlingsklimaet udviklet sig i negativ retning.

Mediemæssigt har der været fokus på de øjensynlige udfordringer. Den britiske premierministers notoriske stivhed, og senest hendes politiske svaghed efter valget er blevet et tema.

Tilsvarende cirkulerer historierne om Jean-Claude Junckers glæde ved de våde varer og Donald Tusks mangel på legitimitet og engelsk-kundskaber for ikke at tale om chefforhandler Michel Barnier og hans hold.

Måske ligger det egentlige problem i forhandlingsdeltagernes politiske svaghed på begge sider af Kanalen. Begge sider bruger tid og energi på at føre sig frem over for et hjemmepublikum, hvilket til tider sker ved at skyde til måls efter forhandlingsmodparten.

Særlig efter det britiske valg skal den nye regering sikre sig intern opbakning, hvilket kan være en tilskyndelse til eksterne meldinger.

Tilsvarende er forhandlerne fra EU27 nu i gang, men uden at den spidse tone er ændret væsentligt. Der går ikke en uge i tysk presse uden hånlige bemærkninger fra politikere om manglende realitetssans og naivitet hos modparten på den anden side af Kanalen.

Fortsættes denne tendens, vil forhandlingsklimaet til slut påvirke europæisk, britisk og især dansk økonomi og arbejdsmarked negativt.

Danske udfordringer

Med god grund ser Danmarks Udenrigsministerium Brexit som en af fem hovedudfordringer for dansk sikkerhed og økonomi.  

Der er tegn på, at de store og stærke begynder at se Brexit som en mulighed, mens resten bliver mere og mere bekymrede. Et stærkere samarbejde mellem UK og USA synes at have været et af de få kontante resultater af G20 mødet i Hamburg. Tilsvarende viser en analyse fra konsulenthuset PwC, at den britiske bankverden kan komme styrket ud af dette opgør.

City of London har ellers længe været blandt de bekymrede. Den britiske finanssektor eksporterer serviceydelser for næsten fire gange så meget til kontinentet som omvendt. Her er altså en britisk svaghed, som EU27-forhandlere kan og vel også vil udnytte.

En længere strid med EU27 kunne føre en kvælning af finanssektoren og udvandring af arbejdspladser til kontinentet.

Vurderingen fra PwC er imidlertid, at sektoren frem til 2025 faktisk kan vokse med solide 43 milliarder pund. Midlerne er dels en mobilisering, hvor reglerne gøres enklere og flere inddrages i sektoren, så City of London bliver til City of UK. Dels en internationalisering, hvor sektoren med regeringens støtte vinder det tilbage på andre markeder, som går tabt på kontinentet.

Nogenlunde samme vurdering, i britisk optik, kan læses i tænketanken Open Europes seneste større Brexit-rapport fra april.

Hvad tabes i Europa, vindes ude i verden, synes holdningen at være.

På den anden side af Kanalen er der ikke mange, som deler den holdning, men også her er der fokus på et nyt EU uden Storbritannien, hvilket endelig giver mulighed for en videreudvikling af et europæisk militærprojekt.

Dette stiller Danmark og andre små NATO-lande i en vanskelig situation.

Hvis det seneste år er en strømpil, vil toppolitikere fortsætte med at bruge formålsløst megen tid på splid frem for at få klarlagt fremtidens handelsrelationer på tværs af Den Engelske Kanal.

Mulighederne

Blandt alle anbefalingerne til forhandlerne går to råd igen: Sørg for at få strategien på plads, inden I slås om detaljer – og lad være med at forhandle i pressen.

Det eneste, forhandlerne synes at enes om, er at bryde disse to grundregler.

Vores analyse viser også i øvrigt, at både ja- og nej-siden tog fejl i deres forudsigelser. Remain-sidens vision om det store økonomiske sammenbrud blev ”igen-igen” gjort til skamme. Det samme gjorde Brexit-sidens glade drøm om et nemmere og bedre liv i Storbritannien.

Begge sider faldt for de lokkende og nemme argumenter. De, der ønskede et farvel til EU, fantaserede om at de ugentlige bidrag til EU på 350 millioner pund kunne hældes direkte i det skrantende sundhedssystem. De, der var imod at vende ryggen til EU, har talt om alvorlig økonomisk nedtur og måske endda en væbnet konfrontation om Gibraltar.

Siden Brexit-afstemningen har de britiske aktier fejret rekorder.

Selv med en svækket pund – eller måske netop på grund af det – synes britisk økonomi at være mere robust end fastlandets, men det britiske sundhedsvæsen har ikke fået det bedre. Ventelisterne er ikke blevet kortere.

Måske er der en lære at drage

Et forlig kan ende tættere på status quo end antaget på afstemningstidspunktet og i det forløbne år. Ved forhandlingsbordet har Storbritannien givet antydningen af en vej frem og foreslået en relativ lempelig ordning for EU-borgere i landet.

Begynder politikerne at enes, vil det få Analyseenheden 4V til at fastholde sin oprindelige præ-Brexit prognose.

Den tilsagde, at Storbritanniens exit ser ud til at få nogle få, men begrænsede negative følger for britisk økonomi. I april 2016 spåede vi, at det umiddelbare udsving i britisk BNP vil ende på +/-1 procent på grund af Brexit.

Konsekvenser for de enkelte spillere – og vi tænker her især på danske virksomheder – kan blive betydeligt større.

En del store kan tjene på Brexit, mens de små, som ikke har selvstændige øjne og ører i Bruxelles, risikerer at blive klemt. Alvorligt.