Ældreaftale blev kritiseret for at mangle fokus på sundhed. Nu stempler Kierkgaard diskussionen som “abstrakt”

Kommunerne kan sagtens gå i gang med at arbejde med helhedsplejen, selvom vi stadig venter på forhandlingerne om sundhedsloven, fastslår Kierkgaard. Vi skal nok sørge for, at ældreloven og sundhedsloven kommer til at hænge sammen, lyder det.

Ældreministeren køber ikke, at sundhed og ældrepleje hænger så meget sammen, at regeringen burde have forhandlet ældrelov og sundhedslov samtidig.
Ældreministeren køber ikke, at sundhed og ældrepleje hænger så meget sammen, at regeringen burde have forhandlet ældrelov og sundhedslov samtidig.Foto: Arthur J . Cammelbeeck
Rasmus Dahl Løppenthin

Det er ikke et problem for den nye ældrereform, at regeringen insisterede på ikke at tænke sundhed ind i aftalen. Det fastslår ældreminister Mette Kierkgaard (M) over for Altinget. 

“Jeg synes nogle gange, det bliver en lidt abstrakt diskussion. For det kommer jo til at hænge sammen,” siger hun. 

Regeringens Sundhedsstrukturkommission er ellers på trapperne med anbefalinger, der vil danne grundlag for den kommende sundhedslov. Det forventes, at ældre vil stå helt centralt i anbefalingerne, fordi en meget stor gruppe af de plejekrævende ældre også er i tæt kontakt med sundhedsvæsenet.  

Det har også medført kritik fra flere partier, der ellers var med i ældreaftalen, at den ikke blev koblet til sundhedsloven. Danmarksdemokraternes ældreordfører Marlene Harpsøe ville derfor ikke kalde aftalen en “reform”, men beskrev den som “en fin lille aftale”. 

Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup har også ærgret sig over, at sundhedsdelen slet ikke blev tænkt ind i forhandlingerne. 

“Nu befinder vi os ikke i himmerrige. Men i himmerriget havde man fra starten sagt; vi tager og arbejder med en ældrelov og en sundhedslov samtidig,” sagde han til Altinget i sidste uge. 

Det er jo, fordi vi gerne både vil være ambitiøse på hele frisættelsesen af, hvordan vi styrer, dokumenterer og forvalter hele vores ældrepleje - og på sundhedsdagsordenen. Og nogen gange kan man ikke gøre alting i en.

Mette Kierkgaard
Ældreminister (M)

To ambitiøse dagsordener
Men Mette Kierkgaard mener ikke, der er noget odiøst i, at man forhandlede ældreaftalen på plads først. 

“Det er jo, fordi vi gerne både vil være ambitiøse på hele frisættelsesen af, hvordan vi styrer, dokumenterer og forvalter hele vores ældrepleje - og på sundhedsdagsordenen. Og nogen gange kan man ikke gøre alting i en. Nu har vi to ambitiøse dagsordener. Men selvfølgelig skal det være sammenhængende og gnidningsfrit,” siger hun med henvisning til, at aftalepartierne har forpligtet sig på at sikre sammenhæng mellem ældreloven og den kommende sundhedslov. 

Altinget logoÆldre
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget ældre kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00