Aftale om boligmilliarder på trapperne

BOLIG: Meget tyder på, at regeringen har fundet flertal for en fire-årig aftale om almene boliger og senere i dag vil kunne præsentere en aftale.

Boligminister Carsten Hansen (S) vil efter alt at dømme i eftermiddag kunne præsentere en ny aftale om de almene boliger. <br>
Boligminister Carsten Hansen (S) vil efter alt at dømme i eftermiddag kunne præsentere en ny aftale om de almene boliger.
Foto: MBBL
Mads Bang

Meget tyder på, at boligminister Carsten Hansen (S) senere i dag præsenterer en fire-årig aftale om den almene sektor. Det erfarer Altinget.

Ifølge Altingets oplysninger er regeringen tæt på at nå til en aftale om rammerne for landets halve million almene boliger.

Regeringen har de seneste dage forhandlet med en vifte af partier fra begge fløje i Folketinget: Dansk Folkeparti, Konservative, SF og Enhedslisten har været med i slutfasen, men det er fortsat uvist, om de alle vil gå med i en aftale.

Renoveringer og socialt arbejde
Forhandlingerne begyndte i oktober. De politiske forhandlinger har især kredset om Landsbyggefonden, der støtter renoveringer af almene boliger. Her har de partier, der stadig sidder ved forhandlingsbordet krævet, at Landsbyggefonden skulle have lov at støtte med et højere beløb, end det regeringen lagde op til.

Fakta
Almene boliger
Omkring en million danskere bor i almene boliger.
Der findes 560.000 almene boliger i Danmark, og lejerne er i fællesskab med til at finansiere Landsbyggefonden, som blandt andet støtter renoveringer i sektoren.

Landsbyggefonden er reguleret ved lov, og Folketinget sætter rammerne for udbetalinger fra fonden.


Regeringens oplæg var en tilbagevenden til niveauet fra før finanskrisen, hvor der blev renoveret for omkring 2,5 milliarder om året, mens de fire partier, der stadig er med i forhandlingerne, alle har krævet et væsentligt højere beløb – helt op til 5 milliarder om året.

Ud over Landsbyggefondens renoveringer, så sætter den fire-årige aftale også rammerne for meget af det sociale arbejde, der foregår i de almene boligområder.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carsten Hansen

Selvstændig public affairs-rådgiver, formand Odense Zoo, fhv. minister (S), fhv. MF
vvs-montør

0:000:00