Alternativet annullerer valg af omstridt kandidat

OMMER: Den omstridte kandidat Mohammed Sabah Ahmad er alligevel ikke opstillet som folketingskandidat for Alternativet. Valget er nemlig udskudt, da det ikke levede op til partiets vedtægter.

Mohammad Sabah Ahmad.
Mohammad Sabah Ahmad.Foto: Bo Amstrup/Scanpix
Cecilie Gormsen

Det skabte stor virak, da Alternativet i Østjylland mandag aften valgte den tidligere talsmand for Grimhøjmoskeen Mohammad Sabah Ahmad som ny folketingskandidat.

Og nu viser det sig, at det var imod Alternativets egne regler at opstille ham. Det oplyser partiets afdeling i Østjylland på sin facebookprofil.

”Østjyllands Storkreds valgte i søndags fem folketingskandidater, men det viser sig desværre, at valget ikke levede op til Alternativets landsvedtægter. Derfor bliver valget nu annulleret, og vi her i Østjyllands Storkreds indkalder i nærmeste fremtid til et nyt opstillingsmøde,” skriver Alternativet.

Østjyllands Storkreds valgte søndag fem nye folketingskandidater, men to af kandidaterne – herunder Mohammad Sabah Ahmad – havde ikke været medlem i tre måneder, som reglerne ellers foreskriver.

Alternativet beklager
Forperson for Alternativet i Østjylland, Birgit Hageneier, fortæller, at hun er ked af, at kandidaterne har skullet igennem forløbet. Hun fortæller samtidig, at et nyt opstillingsmøde tidligst vil blive afholdt, når alle de kandidater, der stillede op forleden, har været medlem i tre måneder.

”Vi opfordrer dem naturligvis til at stille op igen,” siger Birgit Hagenaier på Facebook og fortsætter:

”Vi beklager den uheldige situation over for alle kandidaterne og medlemmerne. Jeg ville ønske, vi havde haft bedre styr på vedtægterne, men vi handlede i god tro.”

Hård kritik fra Borgen
Alternativets opstilling af 25-årige Mohammad Sabah Ahmad fik tirsdag hård kritik fra flere partier på Christiansborg, og integrationsminister Inger Støjberg sagde blandt andet, at det er tankevækkende, at Alternativet ”slår armene ud i deres naivitet og inviterer ekstreme holdninger indenfor”.

Mohammad Sabah Ahmad var i tre dage i 2014 talsmand for Grimhøjmoskeen i Aarhus, som den seneste tid har været til heftig debat efter en dokumentar på TV 2. I 2010 stod han sammen med tre venner bag en bombetrussel, der blev indtelefoneret til Handelshøjskolen i Aarhus, angiveligt fordi han ikke ville til eksamen.

I et debatindlæg i Politiken tirsdag forklarede han dog, at han i dag mener, at Grimhøjmoskeen prædiker ”nonsens”, ligesom han fortryder bombetruslen.

"Forudsigelig automatreaktion"
Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, er ked af den politiske og mediemæssige reaktion på Mohammad Sabah Ahmads folketingskandidatur, som han kalder en forudsigelig automatreaktion.

”Vi har her en ung mand, der ganske vist har en blakket fortid, men tager kontant afstand fra den og konsekvent har talt imod radikalisering, arrangeret demonstration imod Islamisk Stat, stemt dørklokker i Gellerup for at opfordre til demokratisk deltagelse, og så falder flere politikere herunder en minister over ham. Det, synes jeg, godt nok er ærgerligt, siger han.

Rasmus Nordqvist mener, det er afgørende for demokratiet, at man inkluderer og ikke ekskluderer – også når det gælder muslimer.

”I Alternativet vil vi i hvert fald gerne inkludere det muslimske mindretal i de demokratiske processer, og jeg glæder mig derfor til at fortsætte diskussionen, hvis Mohammad Sabah Ahmed bliver valgt, når Østjyllands Storkreds igen holder valg,” siger Rasmus Nordqvist.

Læs hele Alternativets forklaring herunder:

 

DEBATDOGME #4: VI VIL INDRØMME, HVIS VI HAR TAGET FEJL Kære venner Østjyllands Storkreds valgte i søndags fem...

Posted by Alternativet Østjylland on Wednesday, 6 April 2016
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Nordqvist

Bestyrelsesmedlem, Det Europæiske Grønne Parti (EGP), kandidat (SF), europaparlamentsvalget
designer (Danmarks Designskole 1999)

0:000:00