Alternativet: Derfor skal vi have borgerløn

REPORTAGE: Et politisk seminar om borgerløn dominerede dagsordenen på Alternativets landsmøde i Odense. Ambitionen er i alliance med højrefløjens kapitalisme at skaffe arbejderne et værn mod højteknologisk massearbejdsløshed.

Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix
Klaus Ulrik Mortensen

Banaliteten i at beskrive Alternativet som et atypisk politisk parti synes efterhånden på niveau med at forklare amerikanernes forkærlighed for barbeque eller afdække den norske folkesjæls fascination af skisport.

Og det handler om ikke kun håndskrevne kærlighedserklæringer til partisoldaterne på toiletterne og grånende mænd i sweatshirts, som erklærer sig parate til at “unfuck the system”. Nuttede juiceflasker konstitueret af ren frugtsaft og fårekyllinger. Mindfulness i stedet for morgensang. Frigjorte kvinder med klæderne flettet ind i håret.

Tid til andre ting
Alternativets landsmøder, som det kunne opleves i forgangne weekend på havnen i Odense, adskiller sig på mange fronter fra skabelonen. Her er ingen bastante udmeldinger, politiske svinere eller overrumplende “hilsner” fra den anden ende af det politiske spektrum.

Godt nok holder Uffe Elbæk sin tale, som en partiformand har for vane, men som han også understreger det, så er det mest for at give pressen, hvad den er mødt op for at berette hjem om.

Fakta
Borgerløn eller basisindkomst er en indkomst, der giver ubetinget og individuelt til alle borgere og personer med varigt ophold i et land uden behovsprøvning eller arbejdspligt, og som er af en sådan størrelse, at det er muligt at leve af den – om end på et beskedent niveau.

Alt det betyder, at der er tid til at bruge kræfter på andre ting. Og dette andet var i 2017 et politisk seminar om borgerløn.

Tillid i stedet for kontrol
Altså ideen om, at alle borgere over 18 år er berettiget til en vis minimumsydelse – uanset om de er i arbejde eller ej (se definition i faktaboks).

Borgerløn er først og fremmest en intellektuel ide, der bæres frem af stærke kræfter i Silicon Valley, som ser det som en bekvem løsning på, at de er i færd med at udvikle teknologi, som fører til arbejdsløshed på tværs af verdens lande.

Kristian Weise
Direktør, Cevea

Josephine Fock var som partiets finansordfører sat til at lede slagets gang. Og selv om hun i modsætning til andre kræfter i bevægelsen ikke er overbevist om, at borgerløn er svaret på alverdens ondskab, mener hun, at tiden er inde til et opgør med den nuværende beskæftigelsespolitik.

“Vi kan se ind i en fremtid, der bliver markant anderledes. Der er kunstig intelligens og robotteknologi, som kommer til at fjerne mange af de job, som vi kender. Og så kan det være, at nogle af dem dukker op igen i andre former. Men til forskel fra tidligere industrielle revolutioner bliver robotterne på nogle områder klogere end os. Og derfor skal vi udbygge det sociale sikkerhedsnet,” forklarer hun i et solbeskinnet afbræk fra drøftelserne.

En undersøgelse fra 2014 viser, at jobcentrene bruger 26 procent af arbejdstiden i kontakt med borgerne. Mens de resterende 74 procent med Focks ord spildes på kontrol og bureaukrati.

“Vi vil skifte kontrolsystemerne ud med tillidssystemer, fordi vi grundlæggende tror på, at mennesker gerne vil arbejde. Og det passer godt ind i vores vision om at skabe et samfund, som ser alle mennesker som værdifulde individer, der skal realisere deres potentialer,” siger hun.

Problemet med de 146 milliarder
Målet med weekendens gruppearbejde var at sikre medlemmernes opbakning til at udarbejde en række konkrete modeller for, hvordan borgerløn kan testes og praktiseres i en dansk politisk kontekst.

Da Alternativet sidst luftede tankerne om borgerløn, klaskede den liberale tænketank Cepos et regnestykke på bordet, som viste, at det ville koste 146 milliarder kroner årligt at udstyre alle voksne danskere med en basisindkomst på 6.000 kroner om måneden efter skat.

“Problemet var, at Cepos regnede på en forkert model. Vi har aldrig meldt ud, hvad størrelsen på ydelsen skal være. Og så glemmer Cepos også at kigge på alle de penge, som man sparer ved at fjerne kontrollen og dermed kunne nedlægge en masse stillinger på jobcentrene,” siger Josephine Fock.

Finland prøver
Tanken om borgerløn kan spores tilbage til den engelske statsmand og forfatter Thomas Mores skriverier i det 16. århundrede. Efterfølgende er ideen blevet adopteret af hippier såvel som kapitalister, som har udlagt borgerlønnen som svar på alt fra kronisk fattigdom i udviklingslandene til frygten for teknologistyret massearbejdsløshed.

Intet land i verden har endnu omsat ideerne til praksis. Men i en række lande er der større eller mindre forsøg på vej (se dokumentation til højre for artiklen).

I Finland udpegede man ved årsskiftet 2.000 tilfældige arbejdsløse, som i to år får en skattefri basisindkomst på 560 euro (cirka 4.165 kroner) og tilmed slipper for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Og skulle det alligevel ske, at de finder sig et job, får de lov at beholde pengene.

“Alle forsøgene er inspirerende, men de er også meget forskellige. Nogle steder giver man penge til at alle, mens det andre steder begrænses til bestemte grupper. Men ingen af de lande, som lige nu tester borgerløn, betjener sig af den skandinaviske aftalemodel, hvor sikkerhedssystemet består af kollektive overenskomster. Og hvordan de størrelser spiller sammen er noget af det, som vi skal blive klogere på,” siger Josephine Fock.

Lars Seier tror på det 
Noget tyder altså på, at borgerlønsbevægelsen atter er ved at få vind i sejlene. Tidligere på måneden skrev den danske milliardær og stifter af Saxo Bank Lars Seier Christensen således en kronik i Berlingske, som omfavnede ideen om en universel basisindkomst i en fremtid truet af massearbejdsløshed.

“Det er ret svært at forestille sig, at borgerløn ikke bliver et tema med den retning, som verden udvikler sig i,” sagde han til Berlingske og uddybede selv sine tanker i kronikken:

“Jeg tror ikke på, at der vil blive skabt tilstrækkeligt mange nye, mere værdiskabende jobfunktioner, som kan varetages af de mennesker, der bliver gjort arbejdsløse af førerløse biler og rengøringsrobotter. Det vil være umuligt at konkurrere med en robot, der arbejder 168 timer om ugen. Det vil være en udvikling, der i høj grad vejer tungest i de lavest uddannede og lønnede segmenter af befolkningen. Og det vil man blive nødt til at forholde sig til, er jeg ikke i tvivl om.”

Men det gør Cevea ikke
Anderledes kritisk forholder direktør i den venstreorienterede tanketank Cevea Kristian Weise sig. Han var inviteret til landsmødet for at give “kærligt modspil” til klapsalverne.

“Jeg er grundlæggende bange for, at en fast basisindkomst vil holde mange mennesker fast i dårlige lavtlønnede job. Beskæftigelsespolitikken har det seneste årti handlet om at afskaffe trygheden og sikkerheden på arbejdsmarkedet og presse folk ud i usikre job. Og i stedet for at frigøre folk frygter jeg, at en borgerløn vil fritage politikerne fra at tage fat på større forandringer på arbejdsmarkedet,” siger han.

Et andet argument for at klappe hesten en stund er ifølge Kristian Weise, at han har svært ved at få øje på noget, der bare minder om en folkelig bevægelse.

“Jeg mener ikke, at man kan sammenligne borgerløn med demokrati og kampen for kvinders stemmeret. Der var tale om lange seje kampe med masser af mennesker, der kæmpede for en fælles sag. Hvor er demonstrationerne for borgerløn,” siger han og fortsætter:

“Borgerløn er først og fremmest en intellektuel ide, der bæres frem af stærke kræfter i Silicon Valley, som ser det som en bekvem løsning på, at de er i færd med at udvikle teknologi, som fører til arbejdsløshed på tværs af verdens lande. Det sikrer måske, at verden ikke løber tør for forbrugere, men jeg har svært ved at se, at det skulle gavne samfundet.”

Respekt til lilleputtrænerne
Josephine Fock er ganske vist enig i, at borgerlønnen som løsning ikke kan stå alene. Men hun mener, at redskabet rummer et så stort potentiale, at det ville være synd ikke at give det en chance.

“Det er ikke kun lønnet arbejde, der er til gavn for samfundet. Mange andre typer arbejde skaber også værdi på trods af, at det ikke indgår i Finansministeriets regnemodeller. En lilleputtræner på fuld tid er i dag ikke til gavn for BNP. Det vil vi gerne ændre,” siger hun.

Du er i dag 51 år. Hvordan ville du have det med i en nær fremtid at skulle leve 20 arbejdsår på borgerløn, fordi der ikke var brug for dig længere?

“Det kommer igen an på størrelsen af borgerlønnen. Hvis det er en finsk løn, så er det ikke attraktivt. Men hvis man giver sikkerhed for, at de har et livsgrundlag, så tror jeg på, at det vil øge fleksibiliteten og kreativiteten.”

Alle kan ikke være kunstnere
Men alle mennesker er jo ikke kunstnere. Mange mennesker får i høj grad meningen med livet stillet via deres arbejde. Og risikerer at blive trætte af at glo på manden eller konen dagen lang?

“Det er også derfor, at jeg ikke ser borgerløn som løsningen, men som et redskab. Vi ser ind i en fremtid, hvor vi behøver færre mennesker på arbejdsmarkedet, og derfor bliver vi nødt til at dele arbejdet blandt flere. Men jeg er nu ikke så nervøs, for jeg synes faktisk, at mennesker er rigtig kreative.”

Men vi taler om at ændre samfundet på en måde, som intet menneske har levet før. Mennesket har altid skullet skaffe sin egen føde. Hvordan kan I meningsfuldt foregribe en fremtid uden nødvendigheden af arbejde?

“Det er også derfor, at vi bliver nødt til at diskutere det. Hvis man ser på diskussionen om Uber, så handlede det kun om, at det ikke måtte gå ud over taxachaufførerne. Der var ingen, der diskuterede, at vi om 10 år slet ikke har behov for chauffører.”

Måske S stemmer for?
Tror du, at der er andre end jer, der kommer til at stemme for jeres beslutningsforslag?

“Jeg kunne tænke mig at snakke med Liberal Alliance om det. Partiet har fået nogle tanker om sociale frikort med i regeringsgrundlaget, som peger lidt i samme retning.”

Men Alternativet og Liberal Alliance har jo ikke noget, der bare minder om flertal. Var det ikke en bedre ide at overtale Socialdemokratiet til at støtte op om forsøget? Eventuelt som modydelse mod, at I så æder udlændingestramningerne og peger på Mette Frederiksen ved næste valg?

“Hele diskussionen om udlændingepolitikken handler om, at vi får en anden retorik og verdens bedste integrationspolitik. Men hvis vi får skruet nogle projekter omkring borgerløn sammen, som vi kan synliggøre, er interessante, så tror jeg godt, at Socialdemokratiet vil være med på det. Det vil jeg i al fald snakke med dem om.”

Dokumentation

Mandag Morgen har lavet en oversigt over en række forsøg med borgerløn, som startede op ved årsskiftet: 

Finland: 1. januar indleder den finske regering et toårigt forsøg med basisindkomst. 2.000 tilfældigt udvalgte arbejdsløse borgere deltager i forsøget, mens endnu 2.000 arbejdsløse borgere indgår i en kontrolgruppe. Alle udpeges af Socialministeriet, og det er obligatorisk at deltage. Deltagerne slipper for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og får en skattefri basisindkomst på 560 euro (ca. 4.165 kr.). De beholder basisindkomsten i hele forsøgsperioden, selv hvis de får et job. Forsøget er sat gang af den finske regering, der består af hhv. Venstres, Dansk Folkepartis og Konservatives søsterpartier.

Holland: 1. januar indleder fire hollandske byer forsøg med basisindkomst: Groningen, Tilburg, Utrecht og Wageningen. Forsøgene, der støttes af det hollandske Social- og arbejdsministerium, varierer en anelse fra by til by. I Utrecht får 600 bistandsklienter ret til at tjene penge ved siden af uden modkrav. Forsøget deles op i fem testgrupper med forskellige vilkår samt en kontrolgruppe. Som udgangspunkt får alle deltagere 960 euro om måneden (for enlige), men i et par af grupperne får deltagerne op til 199 euro ekstra, hvis de påtager sig samfundsnyttige/kommunale opgaver. En hollandsk borgergruppe ønsker at udvide forsøgene til at gælde flere byer i 2018.

Canada: En række provinser i Canada gør klar til forsøg med basisindkomst i 2017. De første er Quebec og Ontario, og i starten af december vedtog regeringen i Prince Edward Island-provinsen enstemmigt, at man ligeledes vil gennemføre et pilotprojekt. P.E.I. er Canadas mindste provins med 150.000 indbyggere og anses derfor for ideel til et forsøg, hvor alle borgere garanteres en basisindkomst. Den canadiske regering vil siden vurdere resultaterne af de regionale pilotforsøg. Det forestående forsøg i Ontario, som bliver det foreløbigt største i Nordamerika, er udtænkt af det tidligere konservative senatsmedlem Hugh Segal, og den endelige plan præsenteres i april 2017. Forsøget ventes at koste 25 mio. canadiske dollar – godt 130 mio. kroner.

Frankrig: En diger rapport på 443 sider fra det franske senat foreslog i oktober et treårigt pilotforsøg, der skal omfatte 30.000 franskmænd. Rapporten, der er udarbejdet af en parlamentskommission efter socialistisk ønske, foreslår basisindkomst implementeret i hele landet – såfremt pilotforsøget går godt. Uafhængigt af det mulige nationale forsøg har parlamentet i den franske region Aquitaine besluttet, at man til juni 2017 indleder det første konkrete regionale forsøg med basisindkomst. Her overvejes tre testgrupper med samlet op til 3.000 deltagere. Andre regioner i Frankrig overvejer også forsøg.

USA: En sjældent sammensat gruppe af mere end 100 af USA’s førende investorer, topchefer, teknologieksperter, aktivister og universitetsfolk lancerede i sidste uge ”The Economic Security Project” (ESP), der over de næste to år skal undersøge, hvordan man udformer den rigtige model for en basisindkomst, der kan sikre muligheder for alle i USA. Gruppen tæller blandt andre den tidligere amerikanske demokratiske arbejdsminister Robert Reich, direktøren for Y Combinator, Silicon Valleys førende startup-fond, Sam Altman, Facebook-medstifter Chris Hughes samt lederne af Black Lives Matter-bevægelsen og et hav af andre prominente personligheder. ESP investerer i første omgang 10 mio. dollar i forskellige forsøg og støtter seks organisationer – heriblandt The Center for Popular Democracy, The Roosevelt Institute og velgørenhedsorganisationen GiveDirectly, der på hver deres vis skal levere research, makroøkonomiske modeller og mulige lovudkast. Y Combinator står bag det mest omtalte forsøg, som indledes i Oakland i 2017 med 100 familier fra alle indkomstgrupper, som hver vil modtage 2.000 dollar om måneden – uden modkrav.

Kenya: Den private amerikanske velgørenhedsorganisation GiveDirectly står i spidsen for en hel stribe forsøg med basisindkomst i Kenya, som begynder næste år. I 80 landsbyer får alle voksne omkring 75 cents hver dag i de næste to år. I andre 41 landsbyer er forsøgsperioden 12 år. Derudover modtager indbyggerne i 80 andre landsbyer basisindkomstnen som en samlet sum fra start, som de så selv skal administrere. Og endelig er 100 landsbyer udpeget til kontrolgruppe. GiveDirectly forventer, at forsøgene samlet vil omfatte 26.000 personer og koste 30 mio. dollar. De skal blandt andet dokumentere, hvorvidt pengene vil få folk til at flytte efter bedre muligheder.

Uganda: Den 1. januar 2017 starter et toårigt pilotprojekt med basisindkomst til 50 familier i en landsby i Fort Portal-regionen i Uganda – finansieret af den belgiske velgørenhedsorganisation Eight og i samarbejde med Gent Universitet. Basisindkomstnen, som udgør ca. 18 dollar om måneden for voksne og 9 dollar for børn, svarer til 30 pct. af den gennemsnitlige indkomst for lavtlønnede familier i Uganda. Forsøget har som mål at undersøge pigers deltagelse i undervisningen, kvinders adgang til sundhedshjælp, deltagelsen i demokratiske institutioner og den lokale økonomiske udvikling.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Josephine Fock

Fhv. politisk leder, Alternativet
cand.jur. (Aarhus Uni. 1993)

Kristian Weise

Underdirektør, Trygfonden
BA i økonomi og filosofi (CBS 2002), kandidat i politisk sociologi (LSE 2004)

0:000:00