Alternativet: Sessionslogning er falsk tryghed

Jeg ser frem til, at end-to-end-kryptering, open-source, ressourceforbruget ved sessionslogning, digitale frihedsrettigheder og fakta frem for, at frygt for alvor bliver noget, vi taler om i dansk politik.

René Gade (ALT)
Ordfører for digitale frihedsrettigheder og it

Af René Gade
Ordfører for digitale frihedsrettigheder og it

I øjeblikket står vi overfor helt nye sikkerhedsudfordringer i Danmark. Trygheden og sikkerheden er under pres.

Virkeligheden er online, og alting flyder frit. Sådan er det også uden for landets grænser. Den digitale revolution har givet os hidtil usete sikkerhedsudfordringer i form af cyberkriminalitet og internetterrorisme – og der går stort set ikke en dag, uden at vi konfronteres med nyhedshistorier om ondsindede hackere, det såkaldte ’dark web’ eller radikale rekrutterings- og propagandastrategier, der udføres online og bliver virkelige.

Disse trusler er så nært forestående, at den tidligere chef for CIA og NSA, Michael Hayden, for nyligt udtalte, at cybersikkerhed er den største sårbarhed, som verdenssamfundet står overfor. Kryptering er måden at beskytte os på – men kryptering giver tryghed for både borger og kriminel – så er sessionslogning og overvågning vejen frem som en art velfærdsteknologi til glæde for os borgere?

Big data gone wild
I lyset af disse udfordringer har den umiddelbare reaktion fra størstedelen af den vestlige verdens regeringer og politikere været ude og opfordre til øget overvågning og advokere for flere sikkerhedsforanstaltninger, hvilket har resulteret i en betydelig forøgelse af statstilsyn med borgernes kommunikation. I Danmark ønsker regeringen at indføre den meget omfattende sessionslogning, der kort sagt kortlægger alle danskeres digitale færden, overalt, hele tiden og måske for altid. Tre ringbind per person per dag bliver fyldt med data om vores færden og præferencer, hvis sessionslogningens overvågning af en standarddansker blev printet ud, har jeg fået fortalt.

Til hvilken nytte? Jamen formålet er i store træk at sikre borgerne og Danmark imod terrorangreb og generelt bedre kunne opklare forbrydelser ved hjælp af denne nærmest monstrøse datalagring. Det er Big Data gone wild i mine øjne. Meget få eksperter tror på tiltagets virkning i virkeligheden trods de enorme omkostninger forbundet med indførelsen. Et af de seneste tegn på denne udvikling var FBI's forsøg på at få Apple til at låse San Bernardino-terroristen Syed Rizwan Farooks telefon op.

Privatlivets fred i det digitale rum
Umiddelbart forekommer en død terrorists aflåste telefon som den perfekte prøvesag for at argumentere imod kryptering til fordel for nye beføjelser til politiet. Hvis vi talte om en død terrorists hus, ville ingen af os være forbeholdne overfor, at politiet ransagede ejendommen, men vores intuition, ønske om tryghed og umiddelbare retsfølelse er i overhængende fare for at svigte os, når vores fokus er på sikkerhed og privatlivets fred i det digitale rum. Retten til at tænke og leve frit er nemlig også at have digitale frihedsrettigheder, og grænserne for privatliv i den virkelige verden og privatliv online kan ikke sammenlignes én-til-én, fordi internettet og de datastrømme, der flyder imellem os ikke er struktureret som resten af vores samfund. 

I den digitale verden, hvor det hjem, der kan brydes ind i og den ejendom eller frihed, der kan berøves, er dataen på de internetforbundne iPads, PC’ere, mobiltelefoner og så videre, man har, ja, der har selv de amatørkriminelle værktøjerne, der giver dem mulighed for at foretage indbrudsforsøg i millioner af ’hjem’ i sekundet, og de professionelle har adgang til det samme tunge skyts – som politiet og sågar efterretningstjenester ville bruge til at ’slå din dør ind’ med. Jeg ser frem til, at end-to-end-kryptering, open-source, ressourceforbruget ved sessionslogning, digitale frihedsrettigheder og fakta frem for frygt, for alvor bliver noget, vi taler om i dansk politik.