Alternativets pressechef: Bedøm vores forslag på egne præmisser, Trads

Af Magnus Harald Haslebo
Pressechef i Alternativet

198 konkrete forslag. Så mange har Alternativet siden partiets indtræden i Folketinget for blot to år siden leveret, fordelt over seks større udspil. Her ser jeg bort fra beslutningsforslag samt mindre udspil som fx vores løsningsmodeller til bevarelse af PSO’en og dermed det fine princip om, at forureneren betaler. Jeg ser også bort fra vores forslag til, hvordan TTIP-forhandlingerne kunne åbnes op, forslag til løsninger på flygtningekrisen, forslag til bekæmpelse af hævnporno og så videre.

Alligevel efterspørger David Trads i sit såkaldte formbarometer – sin anmeldelse af partiernes stilling op til den nye sæson – flere offensive forslag fra Alternativet. ”Det er ikke længere nok at fortælle om, hvordan alt skal laves om. Tiden er inde til at komme med konkrete forslag,” skriver Trads og fremmaner et billede af en flok verdensfjerne drømmere.

Med 198 forslag fordelt over vores Natur-, Iværksætteri-, Skole-, Demokrati-, Land & By- samt Finanslovspakke ville det være langt mere præcist at karakterisere Alternativet som Folketingets mest leveringsdygtige parti udi konkrete løsninger på samtidens problemer – løsninger, der vil skabe det Danmark, vi i Alternativet drømmer om.

Det konkrete og visionære går hånd i hånd
Trads’ vurdering giver imidlertid stof til eftertanke. Vi burde alle uden større polemik være enige om, at Alternativet med 198+ forslag på to år har leveret righoldigt. Hvorfor bliver vi så stadig afkrævet flere og flere konkrete forslag?

Jeg er kommet frem til to muligheder: Alternativets konkrete forslag bliver afvist og negligeret, fordi 1. Vi glemmer at fortælle om vores positive fremtidsvision for det Danmark, forslagene vil bidrage til at skabe, eller 2. Fordi de ikke bliver bedømt i forhold til visionen, men derimod ud fra en herskende populæropfattelse – og dermed ikke ’tæller’.

Vi har dermed lagt os med røven i klaskehøjde, når det kommer til nem afvisning.

Magnus Harald Haslebo
Pressechef i Alternativet

Den første mulighed tager udgangspunkt i det enkle forhold, at visioner og det konkrete hænger uløseligt sammen. Visioner kan uden videre afvises uden konkrete anvisninger på, hvordan vi når derhen. Konkrete forslag kan uden videre afvises, hvis den bagvedliggende vision ikke males tydeligt frem.

Forestil dig et øjeblik, at vi var kommet med vores forslag om at nedsætte kødforbruget uden først at have brugt tid på den bagvedliggende fremtidsvision – et bæredygtigt Danmark. Forslaget havde fremstået ligegyldigt og umuligt at forholde sig til, hvorfor det formentlig var blevet afvist og glemt uden videre debat. Det havde i hvert fald næppe bidraget til, at Etisk Råd nu har foreslået en klimaafgift på oksekød, og at Radikale Venstre diskuterede emnet på deres landsmøde. Forestil dig, at vi havde foreslået at indføre kontanthjælp uden modkrav uden først at beskrive, at mistilliden er ødelæggende for enhver vision om at skabe et bæredygtigt Danmark på den sociale bundlinje. Så havde det nok ikke haft den gennemslagskraft, der har ført til, at flere kommuner nu bevæger sig i den retning.

Vi er i Alternativet opmærksomme på, at vi hele tiden må huske på én og samme tid at være konkrete og visionære. Derfor indleder vi altid med at skitsere den positive fremtidsvision, som vores forslag vil bidrage til at skabe. Dette fokus på en positiv fremtidsvision har ført til anerkendelse blandt kolleger, kommentatorer og forskere, men vigtigst af alt i befolkningen. Og nok især hos den del, der var mest trætte af politik, hvilket ses ved at omkring to tredjedele af vores medlemmer aldrig tidligere har været medlem af et politisk parti.

Jeg mener derfor, at den første tese – at vores 198+ forslag bliver afvist, fordi vi glemmer de positive fremtidsvisioner – er tilbagevist.

Vi udfordrer de herskende logikker
Hvorfor bliver Alternativets forslag så negligeret? Tilbage er den anden skitserede mulighed – at de konkrete forslag bliver bedømt ud fra en eksisterende populæropfattelse i stedet for ud fra deres egne præmisser og dermed ender med ikke at ’tælle’.

Det vil i så fald være noget af en fodfejl, og den udspringer af et faktum vedrørende den menneskelige hjerne. Den har udviklet sig til en sand mester udi at spare energi, og det mest energibesparende er, at den holder sig til det allerede kendte og til gentagelsen. Det betyder altså, at hjernen er naturligt indstillet på hurtig, umærkelig afvisning af alt nyt og udfordrende – og denne drift bliver faktisk stærkere og stærkere, jo mere nyt og udfordrende noget opleves.

Og udfordrende vil jeg i den grad mene, at Alternativet er. Vi udfordrer, når vi siger, at den grønne bundlinje lige nu er den vigtigste og anviser konkrete løsninger som stop for fossile biler, bevarelse af PSO’en, klimaafgift på oksekød og så videre. Vi udfordrer, når vi kritiserer Finansministeriets brug af regnemodeller og den deraf følgende ’nødvendighedens politik’. Vi udfordrer, når vi siger til fremdriftsreformfangede unge, at de skal sætte tempoet ned, rejse, elske og gro i ro. Vi udfordrer, når vi siger, at målet med den politiske og menneskelige udfoldelse ikke er BNP-vækst, men menneskelig trivsel og udvikling. Vi har dermed – og det er vi ganske bevidste om – lagt os med røven i klaskehøjde, når det kommer til nem afvisning. Jeg mener imidlertid, at vi bliver ligegyldige, hvis vi stopper med at udfordre tidens populæropfattelser, så vores røv er lige, hvor den skal være.

Det handler om prioritering
Et godt eksempel fra andedammen på Christiansborg er, da Alternativet tilbage i 2016 var eneste parti, der stemte imod sløjfningen af støtteordningen til opførslen af solcelleanlæg. Ordningen ønskedes sløjfet, fordi den var for stor en succes – med andre ord fordi den blev benyttet til at opføre solceller. Logikken for de andre partier var, at støtteordningen ville blive for dyr, mens vores logik var og er, at vi – for at skabe et bæredygtigt Danmark – skal bringe den grønne bundlinje i et rungende plus, hvilket kræver massive og modige investeringer. Både i det private, det offentlige og de individuelle budgetter.

Vores beslutning blev bedømt ud fra den herskende finansministerielle logik og førte til forudsigelig og massiv kritik, men jeg er i den grad stolt af den beslutning. Når vores vision er et bæredygtigt Danmark, giver det selvfølgelig mening at bevare støtte til vedvarende energikilder. Selvfølgelig. Og nå ja, så er det med, at der ’ikke er råd’, nærmest uden undtagelse en stråmand – det handler jo blot om prioritering. Regeringen prioriterede for eksempel et halvt år senere at give erhvervslivet en skattelettelse på over 40 mia. kr., da PSO’en blev sløjfet.

Ovenstående er et rigtig godt eksempel på, at alt kan afvises og negligeres, hvis det ikke bedømmes på egne præmisser. Men det er selvfølgelig en logisk brist at gøre andet, hvorfor jeg er et sted imellem ligeglad og stolt, når vi kritiseres for at være for grønne. Da lever vi nemlig op til vores interne logik.

Mere seriøs kritik, tak
Jeg har flere gange noteret mig kommentatorer og politikere tage sig til hovedet, når vi højt og flot erklærer os stolte af kritik, men ovenstående er ganske enkelt årsagen. Så længe kritikken udspringer af en anden logik end vores egen, fx vækstideologien, er den mindre relevant for os. Jeg tager det i hvert fald med et bredt smil, når vi bliver kritiseret eller latterliggjort for ikke at være bundet af den herskende Christiansborg-logik. Jeg ser det som en ros.

Jeg vil derimod være alt andet end ligeglad og stolt den dag, nogen kritiserer os for, at vores konkrete forslag og vores visioner stritter i hver sin retning. Det ville jo være dårligt arbejde af os. Den kritik har jeg imidlertid ikke oplevet. Jo, jeg har set kritikere pille enkeltforslag ud af deres sammenhæng og modargumentere, hvilket er ren spin, men jeg har ikke hørt én eneste udtrykke, at Naturpakken ikke vil føre til mere og bedre natur, at Iværksætterpakken ikke vil føre til bedre vilkår for iværksættere, eller at Land & By-pakken ikke vil øge sammenhængskraften i Danmark. Indtil det sker, vil jeg konstatere, at vores 198+ forslag leverer i forhold til visionerne.

Med andre ord:

1. Vi har fremsat rigeligt med konkrete forslag. 2. Vi har været gode til at beskrive vores visioner. 3. Vores konkrete forslag leverer i forhold til disse visioner. Det bringer mig frem til at konkludere, at vores forslag bliver afvist og negligeret, fordi de bedømmes ud fra en anden vision – en anden forståelse, et andet verdensbillede, et eller andet – og dermed ikke ’tæller’.

Hvis jeg har ret i min konklusion, er den udtryk for en logisk brist, for vi kan selvfølgelig ikke forventes at levere forslag, der for eksempel bidrager til den herskende økonomiske vækstideologi, som vi jo er erklærede modstandere af. Derfor vil jeg i den grad invitere til en mere seriøs tilgang til os.

Det kan selvfølgelig også være, at der opereres med dobbeltstandarder for de forskellige partier. Og at der gælder én for Alternativet, så vi skal levere … hvad? 500 forslag på to år? I så fald må de, der mener det, gerne sige det ligeud i stedet for blot at forfalde til automatpiloten og blive ved med at efterspørge flere konkrete forslag.

Slutteligt vil jeg igen sige dig, David, stor tak for analysen. Jeg mindes, at du i sommeren 2015 sammenlignede os med Leicester, der jo som bekendt vandt mesterskabet 15/16. Da vi i år bliver sammenlignet med AGF, har de århusianske tilhængere for alvor grund til deres ukuelige optimisme.

I hvert fald skal herfra lyde: KOM SÅ DE HVIIE.