Altingets redegørelse for sagen om Annegrethe Rasmussen

REDEGØRELSE: Altinget besluttede i denne uge at standse samarbejdet med Annegrethe Rasmussen. Altinget redegør her for vores vurdering af sagen. Desuden bringes Annegrethe Rasmussens replik til redegørelsen.  

Redaktionen

Af redaktionschef Anders Jerking og chefredaktør Rasmus Nielsen

Kære læser

Altinget besluttede i denne uge at standse samarbejdet med Annegrethe Rasmussen, der som freelancer har skrevet klummer og artikler om amerikansk politik.

I de seneste dage har sagen været debatteret indgående, ligesom Annegrethe Rasmussen på Kommunikationsforum og andre steder har offentliggjort sit syn på sagen.

Altinget bygger på tillid og troværdighed. I beskrivelsen af dette forløb har der været oplysninger, som Altinget ikke kan genkende, og derfor redegør vi her for vores vurdering af sagen. 

Sagens forløb:
Fredag 11. december bringer Altinget klummen ”Dystre udsigter for et grimt politisk 2016”, skrevet af Annegrethe Rasmussen.    

Søndag 13. december bliver Altinget kontaktet af en læser, Rolf Kock Sørensen, der mener, at der er store tekstmæssige sammenfald mellem klummen og en leder i The Economist, ”Playing with fear”, uden at der er henvisninger.

Altinget kontakter søndag Annegrethe Rasmussen for at få en forklaring. Annegrethe svarer samme aften bl.a., at hun mener, at teksterne er meget forskellige, og opfordrer Altinget til at lave en sammenligning.

Mandag 14. december laver Altinget sin egen sammenligning af de to tekster (se dokumentationsboks).

Sammenligningen viser, at seks afsnit i forskellig udstrækning er taget fra The Economist. Der er tale om store sammenfald både sprogligt og indholdsmæssigt, ligesom afsnittene i begge tekster kommer i samme rækkefølge. Samlet udgør de pågældende afsnit op til en tredjedel af teksten i The Economist.

Som korrespondent orienterer man sig i mange medier mm., men enhver journalist ved også, at man skal henvise til kilderne, hvis man citerer stof fra andre medier. Plagiat er forbudt.

Altingets redaktionsledelse vurderer, at der i dette tilfælde er tale om plagiat og en overskridelse af Altingets etiske normer.

Fejl skal rettes
Annegrethe Rasmussen har fredag 18. december offentliggjort sit syn på sagen på Kommunikationsforum. Her skriver hun blandt andet, at det var en fejl, at hun ikke fik henvist til The Economist. Hun tilføjer:  

”Men lige så snart var min klumme udkommet, rådede jeg bod på den sag (mente jeg) ved skyndsomt at henvise til den hos mig selv og på diverse skeptiske debattørers Facebook-vægge.”

Altinget kan desværre ikke genkende den udlægning.  

Annegrethe Rasmussen kontakter ikke Altinget for at få rettet fejlen.

Tværtimod svarer hun søndag 13. december således til både Altinget og Rolf Kock Sørensen:

"Jeg læste først Economists leder efter jeg havde afleveret min analyse - jeg modtager bladet hver uge på print - men jeg var meget stolt over, at de var enige med mig."' 

På Facebook skriver hun ligeledes, at Economist-klummen er udgivet efter, hun har afleveret sin klumme.

Der er i Altingets øjne således ikke tale om, at der skyndsomt bliver rådet bod på en fejl, men snarere at den rette sammenhæng søges skjult.

Det er først natten til tirsdag 15. december, at Annegrethe Rasmussen beklager fejlen. Det sker, da Altinget har oplyst hende om, at Economist-klummen var tilgængelig online for abonnenter, før hun afleverede sin klumme.

Tillid er afgørende
Altingets redaktionsledelse anerkender selvfølgelig, at alle kan komme til at lave fejl.

I denne sag vurderer vi imidlertid, at der er tale om misbrug af et andet medies tekst, ligesom vi vurderer, at denne fejl vanskeligt kan være opstået ved en ren forglemmelse. Det er et brud på Altingets etiske og journalistiske værdier.

Sagens alvor forstærkes af, at Annegrethe Rasmussen i første omgang forsøger at skjule sammenhængen.

I journalistik er tillid afgørende. Der er et tillidsforhold mellem læserne og mediet. Og der er et tillidsforhold mellem redaktøren og mediets journalister. Denne tillid er altafgørende.

I denne sag mener vi, at Annegrethe Rasmussen med sine handlinger ad flere omgange har svigtet vores tillid.

På den baggrund meddeler vi hende tirsdag 15. december, at vi desværre ikke kan fortsætte samarbejdet.

Den pågældende klumme er nu udstyret med en præcisering og en beklagelse. Klummen er stadig tilgængelig, så læsere selv kan vurdere sagen.

Altingets ansvar og det videre forløb
Altinget har på baggrund af sagen og den efterfølgende debat iværksat en undersøgelse af Annegrethe Rasmussens artikler for Altinget for at klarlægge, om der er flere problematiske artikler.

Altingets redaktionsledelse har naturligvis ansvaret for de tekster, som Altinget bringer. Vi vil derfor drøfte, hvordan vi kan styrke kontrollen med vores tekster, ligesom vi i den kommende tid vil gennemgå vores etiske retningslinjer med vores faste journalister og vores freelance-skribenter for at sikre, at alle er indforståede med Altingets etiske standarder.

Vi er kede af de konsekvenser, som sagen har haft for alle parter. 

...

Replik fra Annegrethe Rasmussen
Annegrethe Rasmussen har fået forelagt den ovenstående redegørelse og fået tilbudt en replik. Annegrethe Rasmussens replik bringes her uredigeret: 

”Jeg er ikke uenig i, at jeg skulle have angivet Economists leder som kilde og inspiration til lederen, fordi den overordnede konklusion og linjen i argumentationen er inspireret blandt andet herfra, hvilket jeg er ked af ikke at have gjort. De konkrete afsnit, som Altinget har lagt op, mener jeg imidlertid på ingen måde svarer til et plagiat, hvilket ifølge alle tilgængelige fagkilder betyder at man gengiver en andens tekst 'ord for ord'.

De af Altinget fremhævede afsnit dækker over det samme indhold, men er forskelligt formulerede af mig, de er ikke direkte oversat fra engelsk, så jeg mener ikke, at det er fagligt påkrævet at lave et direkte citat nogen af de nævnte steder. Hvad jeg mener, jeg skulle have gjort, er at have lavet en almen henvisning i teksten, hvor jeg f.eks. skulle have skrevet ”en argumentation som det britiske ugemagasin The Economist også fremførte i denne uge”.

Angående brugen af lederen på sociale medier: Jeg lagde lederen ud flere steder på Facebook i løbet af weekenden i diskussioner om indholdet for at styrke min egen tekst, der var under angreb fra forskellige danske højrenationale politikere. Jeg lagde den både ud lørdag, søndag og mandag. Det er sandt, at jeg først erkendte over for Altingets ledelse tirsdag, at jeg syntes, der var et problem. I starten var jeg uenig og mente ikke, at jeg havde et problem, men efter pres fra Altingets ledelse skiftede jeg holdning og erkendte, at jeg burde have krediteret magasinet.

Der er således fortsat en uenighed mellem Altinget og mig, idet jeg ikke på nogen måde kan acceptere termen "plagiat", men nok "manglende kildeangivelse," hvilket som bekendt er noget andet.

Jeg er naturligvis ked af, at Altinget finder det nødvendigt at bruge tid på at gennemgå et udvalg af mine klummer, men jeg imødeser jeres resultater med sindsro.” 

Dokumentation

Altingets sammenligning mellem lederen 'Playing with fear' fra The Economist og klummen 'Dystre udsigter for et grimt politisk 2016' af Annegrethe Rasmussen.

The Economist Annegrethe Rasmussen
1)
POPULISTS have a new grievance. For many years, on both sides of the Atlantic, they have thrived on the belief that a selfish elite cannot—or will not—deal with the problems of ordinary working people. Now populists are also feeding on the fear that governments cannot—or will not—keep their citizens safe.
1)
Men normaliteten har ændret sig. Den mistro, som almindelige mennesker længe har næret til en ikke nærmere defineret ”elite”, har bredt sig til en udbredt antagelse om, at heller ikke de folkevalgte regeringer evner at sikre folkets sikkerhed.
 2)
In France, the counterpart to Mr Trump is the far­right National Front (FN). In the first round of regional elections on December 6th, after the IS terrorist assault on Paris last month, the FN narrowly gained the largest share of the national vote (see article). It was ahead in six of the 13 regions. The FN’s leader, Marine Le Pen, and her niece each polled over 40%. 
2)
I Frankrig så vi også Front National tage bidder af såvel socialisterne som konservative og vinde første runde af de regionale valg 6. december i kølvandet på terrorangrebet på Paris sidste måned. Samlet vandt Marine Le Pen og hendes endnu mere barske niece Marion Maréchal­Le Pen over 40 procent af stemmerne.  
 3)
In Europe populists are in power in Poland and Hungary, and in the governing coalition in Switzerland and Finland (and that is not counting the left­wing sort like Syriza in Greece). They top the polls in France and the Netherlands, and their support is at record levels in Sweden.  
3)
Gå blot videre til Polen og Ungarn, hvor populisterne har erobret regeringskontorerne; eller til Schweiz og Finland, hvor de deltager i regeringskoalitioner, og til Holland og Sverige, hvor højrepopulistiske partier også ligger højt i meningsmålingerne – 
4)
A xenophobic revival would do America immense harm—and IS immense service. Ms Le Pen would erect ruinous economic barriers and cause mayhem by proposing to leave the euro. Hungary’s prime minister, Viktor Orban, has vowed to build an “illiberal state” and looks to Vladimir Putin’s Russia as a model. Even when they are not in power, populists warp the agenda.  
4)
Hvis Frankrig forlader euroen (som Marine le Pen har foreslået), hvis Storbritannien forlader EU, eller hvis Ungarn i stigende grad gør Putins Rusland til sit forbillede, vil det tilsammen have ganske alvorlige konsekvenser for Europa – og dermed for Danmark.  
5)
Nobody should underestimate how hard it is to take the populists on. Some mainstream politicians dismiss their arguments by labelling them fascist or extremist. Yet such disdain risks suggesting that the elite is uninterested in the real grievances that populists play on. Others try to borrow the populists’ less­offensive clothes by promising, say, to deny benefits to migrants rather than build border fences. Yet such xenophobia­lite often just validates populist prejudices.  
5)
Hver eneste bemærkning om ”ekstremisme”, ”fascisme” eller ”racisme” forstærker blot folkets mistro om, at der findes en elitær sammensværgelse, der ikke tager deres bekymringer alvorligt og blot ser ned på dem, mens deres valg dæmoniseres.  
 6)
Part of the answer is to draw on the power of liberal ideals. New technology, prosperity and commerce will do more than xenophobia to banish people’s insecurities. The way to overcome resentment is economic growth—not to put up walls. 
6)
Den eneste måde, det liberale demokrati og oplysningstidens værdier kan bekæmpe populismen på, er at trække på den optimisme og kraft, som de demokratiske, markedsøkonomiske idealer rummer, og overbevise vælgerne om, at åbne markeder, globalisering og fri bevægelighed for varer og personer samt den fortsatte udvikling af ny teknologi helt konkret fører til flere jobs – til øget velstand og velfærd. Hvilket fremmedhad, lukkede grænser og protektionisme ikke gør.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00