Ankestyrelsen får ny direktør

JOB-NYT: Underdirektør i Skat Jura, Ingeborg Gade, overtager stillingen som direktør i Ankestyrelsen efter Thorkil Juul.

Fra 15. august er Ingeborg Gade ny direktør i Ankestyrelsen.
Fra 15. august er Ingeborg Gade ny direktør i Ankestyrelsen.Foto: Privatfoto
Amalie Bjerre Christensen

Det bliver Ingeborg Gade, der sætter sig i direktørstolen i Ankestyrelsen efter sommerferien, når nuværende direktør, Thorkil Juul, går på pension.

Det oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

”Jeg er meget tryg ved, at det bliver Ingeborg Gade, der nu skal lede styrelsen. Hun har tidligere skabt stærke resultater inden for strategiudvikling, implementering og fastsættelse af kvalitetsstandarder for juridisk opgaveløsning,” siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) og fortsætter:

”Det er min klare forventning, at Ingeborg Gade kan videreføre arbejdet med at gøre Ankestyrelsen til en visionær og strømlinet styrelse.”

For mig er det helt centralt, at borgere i mødet med det offentlige bliver ordentligt behandlet.

Ingeborg Gade
Kommende direktør, Ankestyrelsen

Borgere skal behandles ordentligt
Ingeborg Gade kommer fra en stilling som underdirektør i Skats juridiske afdeling. Hun er uddannet jurist og har tidligere arbejdet som vicestatsadvokat hos Rigsadvokaten samt i Justitsministeriets departement.

Nu skal Ingeborg Gade stå i spidsen for Ankestyrelsen, der er en statslig, uafhængig myndighed under Økonomi- og Indenrigsministeriet. Styrelsen behandler blandt andet klager på Social- og Beskæftigelsesområdet.

Den nye direktør ser frem til at tiltræde sin nye stilling 15. august 2017.

”Jeg har igennem hele mit arbejdsliv haft det privilegium, at jeg har kunnet arbejde med jura med fokus på retssikkerhed. For mig er det helt centralt, at borgere i mødet med det offentlige bliver ordentligt behandlet,” siger Ingeborg Gade og tilføjer:

”Derfor kan jeg heller ikke forestille mig et mere spændende sted at arbejde end i Ankestyrelsen, hvor ledere og medarbejdere skal sikre, at borgere får de rigtige afgørelser til tiden.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ingeborg Gade

Direktør, Ankestyrelsen
cand.jur. (Københavns Uni. 1996)

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Radiovært, 24syv, fhv. MF, fhv. økonomi- og indenrigsminister (LA)
ba.scient.soc. (Roskilde Uni. 2003)

0:000:00