Aslan: Bederum har fanden skabt

Jeg har længe været af den opfattelse, at når man gik på universitetet eller i Gymnasiet, så var det for at lære noget.

Jeg kan nu forstå, at det for nogle enkelte debattører bliver gjort til et spørgsmål om alt fra integration til menneskerettigheder, når de argumenterer for, at der absolut skal stilles bederum til rådighed på landets uddannelsesinstitutioner.

Men hvorfor?

Vi har kirker, moskeer, templer i det her land, hvor man fint kan dyrke sin tro.

Når man debatterer emnet går der også straks 'fakenews' i debatten fra bederumstilhængernes side.

Lars Aslan

Trossamfundene nyder i forvejen en masse privilegier i samfundet, så hvorfor vi nu skal til at have bederum på offentlige institutioner er mig helt ubegribeligt.

Når man debatterer emnet, går der også straks fake-news i debatten fra bederumstilhængernes side. Det er i øvrigt sjovt nok oftest folk, der befinder sig på den yderste venstrefløj, og som ellers historisk altid har bekæmpet religionens magt i samfundet, der nu pludselig materialiserer sig som varme fortalere for de religiøse rum.

Fra denne fløj er historien nu, at ønsket om forbud kun er rettet mod muslimer.

Nej, det er det ikke. Mit og socialdemokraternes ønske om et forbud mod bederum gælder for alle.

De samme debattører påstår ligeledes, at der ikke er noget problem med bederum.

Men så er det jo besynderligt, at flere rektorer rundt omkring i landet selv har frabedt sig bederum. Ligesom bederumstilhængerne gerne må forklare mig, hvad de har tænkt sig at gøre ved den sociale kontrol, som åbenlyst vil opstå, hvis der indføres bederum på et uddannelsessted, hvormed det vil blive utroligt nemt for de religiøse aktører at føre kontrol med, hvem der kommer og deltager i bønnen, og dermed også hvem der ikke kommer.

Et andet argument er, at politikere ikke må blande sig i, om der skal være bederum eller ej. Men det da ved Gud (undskyld udtrykket...) vi må!

Politikerne er valgt af befolkningen, og det er derfor helt legitimt at gå ind i denne her værdidebat, fordi den grundlæggende handler om, hvor meget religion skal fylde i det offentlige rum.

Personligt synes jeg, den skal fylde så lidt som muligt, og andre kan naturligvis have den modsatte opfattelse. Men ligegyldig er diskussionen ikke – synes man, den er det, står det jo enhver frit ikke at deltage i selvsamme debat.

Og lad os så lige slå fast, at bederum intet har med integration at gøre.

En fuldstændig overvejende majoritet af folk med anden etnisk baggrund deltager på lige fod med alle andre i studielivet og arbejdslivet uden nogen som helst problemer med, at de har behov for at bede.

Og har man det sådan, at man ikke kan studere, uden at der bliver stillet et offentligt betalt bederum til rådighed, ja så ligger problemet hos den enkelte – ikke hos samfundet.

......

Lars Aslan er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.