Aslan: Den yderste venstrefløjs feminisme er kuleskør

I en konkurrence om at få fat i flere navlepillende vælgere fra den kreative klasse trumfer Enhedslisten så Alternativet ved helt at udelukke mænd fra at holde beretning på deres landsmøder.

Lars Aslan Rasmussen
MF, Socialdemokratiet

Det bliver mere og mere absurd at følge den yderste venstrefløjs såkaldte ”kamp for feminisme”, der er tiltagende skinger og mest handler om alt muligt andet end reelle problemer med ligestilling for kvinder.

Lad os starte med Alternativet, der i ramme alvor vil boykotte paneldebatter, hvor der kun er mænd. Altså tager partiet fat i en problemstilling, der ikke eksisterer. Reelt har vi virkelig mange dygtige og kompetente mænd og kvinder, der debatterer i det her land. Og en paneldebat burde vel egentligt handle om emnet, og om hvilke kvalifikationer folk har om at udtale sig om dette – fremfor deres køn?

For øvrigt er det absurd, at et parti, der sidste år ville opstille en talsmand fra Grimhøjmoskeen til Folketinget, overhovedet kan se sig selv i øjnene, når de taler om ligestilling.

I en konkurrence om at få fat i flere navlepillende vælgere fra den kreative klasse trumfer Enhedslisten så Alternativet ved helt at udelukke mænd fra at holde beretning på deres landsmøder. Ud over at forslaget er komplet meningsløst, så sætter det jo også nogle tanker i gang. Havde Enhedslisten syntes, det var fedt, hvis et andet parti nægtede kvinder at holde beretninger på deres landsmøder? Næppe.

Som om klovnerierne fra de to partier ikke allerede havde fyldt rigeligt, så overgik Johanne Schmidt-Nielsen lige sig selv i weekenden ved i et interview i Berlingske at hævde, at der finder diskrimination sted i Folketinget – helt ærligt, den er for langt ude!

Folketingets formand er kvinde, adskillige partiledere er kvinder. Vi har lige haft en statsminister, der er kvinde, og alt tyder på, vi får også snart en igen. Hvis der er problemer med ligestilling, er det ikke i Folketinget eller i landets paneldebatter.

Hvis man virkelig er optaget af ligestilling, burde man sætte fokus på den voldsomme undertrykkelse, der er af kvinder i rigtig mange indvandrermiljøer med både social kontrol og vold. Samme situation gælder i de lande, hvor kvinder ingen rettigheder har overhovedet. Den form for kvindekamp har den yderste venstrefløj svigtet i årtier, og den har dermed udelukkende været med til at styrke højrefløjen i stedet, så alle nuancer går tabt.

Det er så latterligt at spilde tid på de her navlepillende feminist-diskussioner, mens millioner af kvinder dagligt bliver undertrykt i store dele af verden.

Der er lande, hvor kvinder ikke må gå i skole, hvor de ikke har ret til abort – selv ved voldtægt, hvor de ikke må arve, ikke må køre bil, hvor deres ord betyder mindre i retten end mandens, hvor de ikke må nægte deres ægtefælle sex, hvor de bliver stenet, listen bliver ved. Det er sgu den diskrimination af kvinder, vi skal bruge tiden på at bekæmpe – og ikke de her meningsløse sager.