Debat

Bedre Balance: Kommunal udligning straffer ikke hovedstaden

DEBAT: Det er ikke sandt, når hovedstadskommunerne i samarbejdet ”Stop forskelsbehandlingen nu” skriver, at udligningen straffer hovedstaden. De er bedre stillet end kommunerne i resten af landet, skriver borgmestrene Johnny Søtrup (V), H.C. Østerby (A) og Claus Omann Jensen (V) på vegne af udligningsinitiativet Bedre Balance.

Udligningsdebatten handler om kernevelfærd - ressourcer i dagplejen, børnenes skole og maden på plejehjemmene.
Udligningsdebatten handler om kernevelfærd - ressourcer i dagplejen, børnenes skole og maden på plejehjemmene.Foto: Colourbox
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Johnny Søtrup (V), H.C. Østerby (A) og Claus Omann Jensen (V) 
Henholdsvis borgmestre i Esbjerg, Holstebro og Randers på vegne af udligningsinitiativet Bedre Balance

Hovedstadsborgmestrene i samarbejdet ”Stop Forskelsbehandlingen nu” ønsker i et debatindlæg 18. november 2016 at skabe klarhed over de tal og begreber, der florerer i den eksisterende udligningsdebat. Det kan vi i Bedre Balance kun bakke op om, men udførelsen er desværre yderst mangelfuld – der er nærmest tale om fordrejning af den kommunale virkelighed.

At borgmestrene i hovedstadsområdet kæmper for egne kommuners interesser kan vi godt forstå. Det hører med til jobbet. Når vores kollegaer i deres indlæg her på Altinget skriver, at debatten om kommunal udligning kan fremstå kompliceret, og de samtidigt følger det til dørs med en omgang politisk spin og vildledende argumentation, så hopper kæden dog af for os.

Vi vil derfor gerne hjælpe læserne af Altinget med at få greb om, hvad udligningsdebatten grundlæggende handler om.

- Sandheden er, at der kun er tre hovedstadskommuner blandt landets 30 fattigste kommuner - langt de fleste fattige kommuner er således provinskommuner.

Johnny Søtrup (V), H.C. Østerby (A) og Claus Omann Jensen (V)
Borgmestre i Esbjerg, Holstebro og Randers på vegne af udligningsinitiativet Bedre Balance

Udligningssystemets formål
Lad os starte med at slå fast, at udligningen mellem landets 98 kommuner har som overordnet formål at sikre, at landets kommuner kan levere nogenlunde samme service til sine borgere ved at opkræve nogenlunde samme skat. Desværre lever det nuværende udligningssystem ikke op til dette formål. Sandheden er faktisk, at hovedstadskommunerne – også efter udligning – er betydeligt bedre stillede end kommunerne i resten af landet.

Serviceudgifter og serviceniveau
I debatten om udligning anvendes der to begreber for service – serviceudgifter og serviceniveau. Vi i Bedre Balance anvender begrebet serviceudgifter. Kort fortalt angiver det, hvor mange penge der i gennemsnit pr. borger bruges til de konkrete kommunale services, som leveres til borgerne, fx undervisningsudgifter pr. 6-16-årig.

Når Bedre Balance bruger serviceudgifter frem for serviceniveau skyldes det, at vi finder Social- og Indenrigsministeriets begreb ”serviceniveau” stærkt misvisende. Det burde snarere hedde ”service- og overførselsniveau”, for begrebet beskriver ikke kun niveauet for kommunernes serviceudgifter, men også overførselsudgifter i form af dagpenge, førtidspension m.v.

Overførselsudgifter er i vores optik ikke udtryk for høj service til borgerne. Tværtimod lægger de lovfastsatte overførselsydelser beslag på en stor del af den samlede økonomi i kommuner med mange modtagere af disse ydelser – med lavere kommunal service på kerneopgaver som dagpasning, skoler og ældrepleje til følge. Derfor mener vi i Bedre Balance, at begrebet er helt uegnet som mål for den kommunale service.

Sandheden om den kommunale virkelighed anno 2016… 
Med formålet med det kommunale udligningssystem på plads, og forvirringen omkring målestokken på serviceudgifter afklaret, skal debatten om den kommunale udligning grundlæggende ses i lyset af følgende fakta:

- Sandheden er, at der er en stor og stigende forskel mellem hovedstaden og provinsen på de kommunale skatteprocenter. I 2016 er det samlede gennemsnitlige beskatningsniveau 1,2 %-point lavere i hovedstadskommunerne end i provinskommunerne.

- Sandheden er, at der i 2017 er fem hovedstadskommuner, som sænker skatten, og at fire provinskommuner omvendt hæver skatten. Skattegabet vokser med andre ord i 2017.

- Sandheden er, at der kun er tre hovedstadskommuner blandt landets 30 fattigste kommuner – langt de fleste fattige kommuner er således provinskommuner.

- Sandheden er, at den nye særtilskudspulje til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår på 300 mio. kr. fra Finansloven for 2017 alene udmøntes til 24 provinskommuner.

- Sandheden er, at hovedstadskommunerne på alle væsentlige kommunale serviceområder bruger flere kroner per indbygger end provinskommunerne. På dagpasningsområdet er forskellen op imod 30%, mens forskellen på ældreområdet og folkeskoleområdet er henholdsvis 12% og 10%.

- Virkeligheden er kort sagt, at borgerne i hovedstadskommunerne får en højere service og samtidig betaler en lavere kommuneskat end i provinskommunerne.

Bedre Balance ønsker ikke et højere udligningsniveau

Og lad os så til sidst slå fast, at Bedre Balances forslag om at øge landsudligningen til 88 % ikke betyder et højere udligningsniveau for hovedstadskommunerne – blot at de økonomiske fordele, som kommunerne i hovedstadsområdet har, fordeles mellem alle landets kommuner. Det er til gavn for hele Danmark. Og det, synes vi, er et fair og fremtidssikret udligningssystem!

Med et énstrenget udligningssystem får alle landets kommuner de samme vilkår at arbejde under.

Vi håber, at debatten om udligning fremover kan gennemføres ud fra fakta og argumenter, der rent faktisk har hold i virkeligheden. Til vores borgmesterkollegaer fra hovedstadsområdet har vi derfor en bøn: Stop fordrejningen nu!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Omann Jensen

Adm. direktør, Færchfonden
cand.merc.jur. (CBS 1994)

H.C. Østerby

Borgmester (S), Holstebro Kommune
pædagog (1980), videreuddannelse (Lærerhøjskolen i Aarhus)

Johnny Søtrup

Fhv. borgmester (V), Esbjerg Kommune (1994-2017), formand for Musikhuset og Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg, fhv. formand, Sampension. fhv. næstformand, KMD
lærer (Esbjerg Seminarium 1972)

0:000:00