Bengt Holst: Stressede svin bliver lettere syge

REPLIK: Andres unoder kan aldrig være en undskyldning for egne. De kan sætte tingene i perspektiv, men de må ikke være ledende i vores fremtidige handlinger, skriver Bengt Holst fra Det Dyreetiske Råd i en replik til Nicolaj Nørgaard fra Danske Svineproducenter.

Af Bengt Holst
Direktør i Zoo og formand for Det Dyreetiske Råd

Jeg er langt hen ad vejen meget enig med Nicolaj Nørgaard i hans indlæg i Altinget 14. september. Og det mener jeg egentlig også, jeg giver udtryk for i mit eget indlæg, hvor jeg netop understreger det glædelige ved, at antibiotikaforbruget er faldet
herhjemme.

Men selv om det går i den rigtige retning, betyder det ikke, at vi er i mål. Vi kan – og bør – stadig blive bedre. Og det tror jeg også, Nicolaj Nørgaard er enig med mig i. Det er i hvert fald sådan, jeg læser hans slutbemærkning om, at ”... vi så meget hellere en stigende efterspørgsel efter grise opvokset uden antibiotika”.

Det er jo netop det, der bør være vores overordnede mål, uanset om vores nabolande og andre bruger mere antibiotika end os. Andres unoder kan aldrig være en undskyldning for egne. De kan sætte tingene i perspektiv, men de må ikke være ledende i vores fremtidige handlinger.

Mindre antibiotika i øko-besætninger
Og det faktum, at der faktisk er svinebesætninger herhjemme, der klarer produktionen med et langt lavere antibiotikaforbrug, er bevis på, at det kan lade sig gøre. Økologiske slagtesvin bruger ti gange mindre antibiotika end svin fra det konventionelle brug, og for pattegrise ligger tallet endnu lavere.

Årsagen ligger sikkert i mange faktorer, men det er en kendt sag, at stressede svin lettere bliver syge og dermed kandidater til antibiotikabehandling. Samtidig er det også en kendt sag, at jo tættere vi kommer på at opfylde grisenes naturlige behov, desto mindre stressede vil de være, alt andet lige.

Derfor er det også nærliggende at forestille sig, at en del af forklaringen på det større behov for antibiotikabehandling ligger i den måde, vi holder grisene på, blandt andet i indretningen af staldsystemerne, udfoldelsesmuligheder, fravænningstidspunkter med videre. Jeg tror ikke, man kan udråbe en enkelt af disse som hovedsynderen. De spiller alle ind, og derfor er det også væsentligt, at vi ser på, hvordan vi generelt kan gøre stressniveauet mindre og dermed også mindske behovet for behandling.

Flokmedicinering forbeholdt nødsituationer
Sidst, men ikke mindst vil jeg også slå fast endnu engang, at selvfølgelig skal grise, der har behov for antibiotikabehandling, behandles med antibiotika. Det er jeg helt enig med Nicolaj Nørgaard i. Men behandlingen skal rettes mod de grise, der har behovet.

Flokmedicinering kan være nødvendig, men det bør være forbeholdt situationer, hvor der ikke er andre muligheder. Så uden at udelukke andre faktorer, mener jeg nok, man med fordel vil kunne se på produktionsforhold og managementrutiner, hvis man vil nedsætte antibiotikaforbruget uden at gå på kompromis med grisenes velfærd.

Forrige artikel Debat: Fodbold skal på recept for hjerternes skyld Debat: Fodbold skal på recept for hjerternes skyld Næste artikel Uffe Elbæk: Regeringen skal redde æren med nyt energiforlig Uffe Elbæk: Regeringen skal redde æren med nyt energiforlig
  • Anmeld

    Herdis Stjer · Kunstner

    stressede svin og stress

    Sjovt nok, eller sørgeligt nok gølder det også for mennesker.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Økologi, antibiotika, pesticider og klodens sidste vilde flora og fauna

    Det er en ulykke af dimensioner om traditionel teknologiudvikling, herunder udvikling af antibiotika, pesticider og andre syntetiske kemikalier, ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig animalsk fødevareproduktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed, med så uventet få ødelæggende konsekvenser for dyrevelfærden, folkesundheden, vore efterkommere samt denne klodes sidste vilde flora og fauna til følge.

    Det synes som om at økologer og zoo-direktører, nu om dage, fuldstændigt har glemt, at bekæmpelse af ukrudt, skadedyr og uønsket tarmflora blandt husdyrene primært er en gestus vi viser den vilde flora og fauna samtidig med, at vi bestræber os på at producere hverken mere eller mindre end nødvendigt for at alle kan betragte naturen som en uudtømmelig kilde til underen og dyb fascination, frem for at se denne som en trussel mod ens egen eller ens families eksistens.