Besparelser på aktivering deler vandene

Her er der lagt op til, at der skal spares 1,2 mia. kr. på kommunernes aktivering af ledige over de næste fire år for at finansiere regeringens tiltag mod ungdomsarbejdsløshed (Ungepakken) og uddannelse af ledige.

Det betyder, at der skal fjernes aktivering for cirka 300 mio. kr. om året, hvilket kommer oven i dette års finanslov, hvor regeringen og Enhedslisten også sparede over 300 mio. kr. på at drosle aktiveringen af ledige ned.

Udbredt modstand
Den prioritering deler i den grad vandene. Kommunerne og socialrådgiverne beskylder regeringen for at lade de svageste kontanthjælpsmodtagere i stikken på bekostning af ledige på dagpenge, som er i fokus netop nu.

På Christiansborg er Venstre også yderst skeptisk over for regeringens planer:

"Man kan frygte, at folk kommer til at hænge fast i længere tid i dagpengesystemet, fordi man ikke sætter målrettet ind tidligt. Regeringen vil udskyde indsatsen, så folk skal vente næsten to år, før der sker noget i form af uddannelsestilbud eller aktivering," siger arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs.

I lighed med Kommunernes Landsforening mener hun, at regeringen i stedet bør finde pengene til nye tiltag ved at spare på de lediges ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.

Al den slags aktivering, der kun har den funktion, at man skal kontrollere folk, den vil vi af med. Det bryder mennesker ned i stedet for at bygge dem op. Man kan ødelægge mennesker med den slags kontrolsystemer, og den slags aktivering er både dyr og skadelig.

Christian Juhl (EL)
Arbejdsmarkedsordfører

EL: Der kan spares meget mere
Enhedslisten mener derimod, at aktivering er nyttesløs spild af penge udelukkende for at genere de arbejdsløse. Derfor vil partiet kræve endnu flere besparelser på aktiveringen for at finansiere partiets ønsker i finanslovsforhandlingerne.

"Vi kan komme meget længere end at spare 300 mio. om året på aktivering. Det er et pænt bord at tage af," siger arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl (EL).

Kommunerne bruger hvert år i omegnen af 6 milliarder kr. på aktivering. Meget af det kan skæres væk, mener Enhedslisten.

"Al den slags aktivering, der kun har den funktion, at man skal kontrollere folk, den vil vi af med. Det bryder mennesker ned i stedet for at bygge dem op. Man kan ødelægge mennesker med den slags kontrolsystemer, og den slags aktivering er både dyr og skadelig," siger Christian Juhl.

S: Hellere målrettet uddannelse
Det har ikke været muligt at få beskæftigelsesminister Mette Frederiksen til at uddybe, hvilke typer af aktivering det er, hun vil spare på. Hun har tidligere sagt, at ledige skal have ret til at takke nej til at deltage i det samme kursus flere gange. Det vil dog næppe alene kunne give besparelser for 300 mio. kr. om året.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, vil ikke gå i detaljer om, hvilken type af aktivering der vil blive skåret ned på. Men overordnet set siger han:

"Der foregår en del aktivering, som vi ikke synes, er nok fokuseret. Der vil vi hellere satse på målrettet uddannelse."

Kan man spare så mange penge på aktiveringen, uden at det vil gå ud over indsatsen for de svage kontanthjælpsmodtagere?

"Man svigter også kontanthjælpsmodtagerne, hvis aktiveringen ikke er god nok," siger Leif Lahn Jensen.

Han kan henvise til, at Rigsrevisionen i 2010 konkluderede, at aktiveringen af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ikke hjælper dem i job.

Forsker: Aktivering har flere formål
Hovedparten af de forskellige typer af aktivering kan faktisk ikke fremvise nogen særlig beskæftigelseseffekt på dem, der deltager. Men aktivering har også et andet formål, siger en forsker.

"Løntilskudsjob som aktivering har en stor effekt, mens de øvrige typer af aktivering ikke har den store effekt. Men aktivering har også den funktion, at det tester, om folk reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. En del forskning viser, at folk hurtigere finder et arbejde, fordi de vil undgå at komme i aktivering, især blandt de stærke ledige," siger seniorforsker Brian Krogh Gravesen fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

"Den politiske afvejning er så, om man helt skal droppe al aktivering af svage ledige, når nu det ikke ser ud til at få folk i job. Eller om man fortsat skal bruge milliarder på den type aktivering, fordi vi ikke kan acceptere som samfund, at vi bare helt opgiver en stor gruppe af svage kontanthjælpsmodtagere," siger Brian Krogh Gravesen.