Bioplast-producent: Plastik-udfordringen råber på politisk handling

Heidi Bülow
Direktør og stifter af Maistic Bio Group

Det er kun et spørgsmål om tid, før et opslag eller en video på de sociale medier får danskerne til at samle sig og kræve tiltag mod plastforurening og mikroplast. 

Mest oplagte hadeobjekt er plastposen, som nemt kunne erstattes af langt mere bæredygtige og certificerede komposterbare alternativer af bioplast. 

Spørgsmålet er, om Danmark og plastposen skal ud i en shitstorm, hvor langsomme detailhandlere tages til indtægt for snøvl? Om vi kan nøjes med en boykot a la buræggene? Eller om de danske politikere får taget sig sammen og får forhøjet punktafgifterne, så den plast, der forurener, bliver dyrere, og den komposterbare bioplast billigere? 

Politikerne nøler
"Hvor står man i forhold til at få ændret afgifterne på de her produkter?"

Spørgsmålet kommer fra en detailhandelsdirektør, som netop sammen med et dusin indkøbere og kollegaer har fået en introduktion i OK Compost-certificeret komposterbart bioplast – herunder informationen om, at 70-80 procent af den plast, der i dag er i hans butikker, kan erstattes af plast, der overholder EU-standarden EN 13432. En standard kendt under navnet Den strengeste miljøstandard, fordi komposterbarhed og nedbrydning til vand, CO2 og mineraler, og altså ikke mikroplast, er blandt kravene, der skal overholdes. 

Vi er nået dertil i behovspyramiden, hvor stadig flere forbrugere aktivt opsøger ideer og løsninger til at undgå plast.

Heidi Bülow
Direktør og stifter af Maistic Bio Group

Lav eller ingen punktafgift på produkter af den slags plast burde derfor være oplagt. Men svaret var som sidste gang, vi fik spørgsmålet:

"Tja, os bekendt sker der ikke noget på det område." 

Manglende viden og stærk lobbyisme
Overalt i verden har politikere taget fat på plastforureningen og begivet sig ud i omfattende lovændringer, der mindsker og regulerer den miljøtrussel, som forskere kalder lige så alvorlig som drivhusgasser og CO2-udledning. 

Men ikke i Danmark. Små pip om et ønske om forbud mod mikroplast brugt som slibemiddel i cremer er stort set, hvad danske politikere har kunnet svinge sig op til. 

Om dagens konference på Christiansborg under navnet Plastic yoU-Turn kan få eksempelvis dagens velkomsttaler, formand for miljø- og fødevareudvalget Pia Adelsteen (DF), til at få sat plast på den danske, politiske dagsorden, kan vi kun håbe.  

Om årsagen til det politiske nøleri er manglende viden om problematikkerne og måske især løsningerne. Eller om det er vellykket lobbyisme fra den danske, etablerede plastindustri, der fortsat tjener milliarder på den petrobaserede plast, der har skabt alle problemerne og på brancheforeningsplan officielt har meldt ud, at man hellere vil arbejde for mere indsamling af plast end at indfase bioplast, der kan være komposterbart – det er svært at sige. 

Men én ting er sikkert.

Danskerne har kastet deres forbrugerkritiske øje på plastproblematikken. 

Danskerne er foran deres folkevalgte
For bare to år siden var plastik noget, vi brugte og købte uden at blinke med øjnene. Kun få sparede posen. Men så fik miljøorganisationen Plastic Change, der i øvrigt er medarrangør af dagens konference, introduceret os til ordet mikroplast og per skib og videokamera vist os de sagnomspundne plast-øer og plastsuppen i oceanerne. 

Det fik danskere i hobetal til at finde hækle- og strikkepinde frem og selv producere karklude, fordi supermarkedernes lyserøde altmuligklude afgiver massevis af mikroplast ved hver eneste vask. 

Samtidig fik vi via medierne øjnene op for andre landes tiltag, blandt andre San Franciscos forbud mod engangsplastflasker og vores næsten-naboland Frankrigs forbud mod engangs-plastposen. 

Sideløbende kører en række andre trends, der også har skubbet til vores basale bæredygtighedsinstinkter, blandt andet Zero Waste og ikke mindst madspilds-trenden og butiksliggørelsen af dén trend. Overskudsmad-butikken Wefood repræsenterer netop det, der nu sker for antiplast-trenden: 

Driftige iværksættere tager fat. For eksempel åbner emballagefri butikker som LØS og Rå Varer i denne tid i både København og Århus, og i undergrunden arbejdes på at gøre Århus til en plastfri by.

Tiden er til politisk handling
Med andre ord: Vi er nået dertil i behovspyramiden, hvor stadig flere forbrugere aktivt opsøger ideer og løsninger til at undgå plast. 

Dér, hvor lidt nudging, en god kampagne eller et opslag på Facebook kan sparke plastforureningsløsningerne fra nice to have til need to have. 

Og forbrugerne er ikke de eneste, der er interesserede. Cateringbranchen har spottet, at plast er yt. Økologerne ved godt, at petrobaseret traditionel plastindpakning ikke stemmer helt godt overens med øko-koncepterne. 

Og detailhandlen har jo også lugtet lunten. En del af den plast, der ender i naturen og i sidste ende bliver til mikroplast, kommer jo fra deres butikker. 

Så de lytter meget gerne til os, der fortæller om alternativer. Prisen er reelt det eneste, der holder disse brancher tilbage. 

Tilbage står den politiske proces og beslutningsvillighed for miljøet og vores fælles fremtid. Det er en vilje, som vort nuværende folketing desværre ikke er velkendt for tage hånd om. 

Men mit håb er lysegrønt. Og ellers har vi jo Twitter, Facebook og Instagram.