Birgitte Josefsen genopstiller ikke

AFSKED: Venstres ordfører for landdistrikter og små-øer, Birgitte Josefsen, har meddelt, at hun ikke ønsker at genopstille ved næste folketingsvalg.
Foto: Folketinget
Christian Juhl Mølgaard

Birgitte Josefsen (V) har besluttet sig for ikke at stille op til Folketinget ved næste valg.

"Jeg har haft mange spændende år som folketingsmedlem, men jeg har besluttet, at jeg ikke genopstiller. Jeg vil nu bruge resten og forhåbentlig mange gode arbejdsår endnu med nye projekter," skriver hun i en statusopdatering på Facebook.

Ud over at være sit partis ordfører for landdistrikter og små-øer er hun formand for Udvalget vedrørende Det Etiske Råd. Hun har siddet i Folketinget siden 2005.

 

Dokumentation
CV: Birgitte Josefsen
Født 10. oktober 1951, datter af landmand Flemming Simonsen og Anna Simonsen. Gift med selvstændigt erhvervsdrivende Asger Josefsen. Parret har to børn, Anne Marie, født i 1972, og Anders, født i 1978.

Medlemsperiode
Folketingsmedlem for Venstre i Nordjyllands Storkreds fra 13. november 2007.
Folketingsmedlem for Venstre i Nordjyllands Amtskreds fra 8. februar 2005 til 13. november 2007.
Kandidat for Venstre i Mariagerfjordkredsen fra 2007.
Kandidat for Venstre i Hobrokredsen fra 2005 til 2007.
Kandidat for Venstre i Fjerritslevkredsen fra 1999 til 2001.

Parlamentarisk karriere
Ordfører for landdistrikter. Tidligere psykiatriordfører og sundhedsordfører. Formand for Udvalget vedrørende Det Etiske Råd. Medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Kirkeudvalget.

Uddannelse og erhverv
Sygeplejerske, Vendsyssel Sygeplejeskole, 1974.

Tillidshverv
Medlem af Nordjyllands Amtsråd 1994-2005. Medlem af byrådet i Brønderslev Kommune 1998-2009. Medlem af regionsrådet i Region Nordjylland fra 2010, gruppeformand for Venstres regionsrådsgruppe. Medlem af bestyrelsen for Danske Regioner fra 2010, formand for udvalget for regional udvikling. Medlem af Erhvervskvindeforeningen EK Nordjylland. Medlem af Lions Brunhilde Brønderslev. Medlem af Maria-logen i Aalborg.

Kilde: Folketinget


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Josefsen

Fhv. MF (V)
Sygeplejerske (Vendsyssel Sygeplejeskole 1974)









0:000:00