Bistand bliver i Danmark – ulande får fem milliarder mindre

UDHULING: På kun to år er fem milliarder barberet af den del af udviklingsbistanden, som sendes ud af Danmark. Venstre afviser kritik, mens Socialdemokraterne vil ændre definitionen af bistand. 

Regler fra OECD giver lande ret til at tælle udgifter for asylansøgere med som udviklingsbistand i det første år, de er i et land. Næsten er der afsat 4,5 milliarder til modtagelse af flygtninge i Danmark.
Regler fra OECD giver lande ret til at tælle udgifter for asylansøgere med som udviklingsbistand i det første år, de er i et land. Næsten er der afsat 4,5 milliarder til modtagelse af flygtninge i Danmark.Foto: Colourbox
Kasper Frandsen

Fem milliarder kroner mindre er der i 2016 til udviklingsprojekter og nødhjælp uden for Danmarks grænser end for bare to år siden.

Generelle besparelser på udviklingsbistanden og en rekordhøj prognose for antallet af asylansøgere har nemlig høvlet de bidrag ned til 10,5 milliarder kroner. I 2014 sendte Danmark derimod 15,5 milliarder ud af landet i form af udviklingsbistand.

Dermed lægger regeringen op til at sende historisk få bistandskroner ud af Danmark, lyder det fra bistandsekspert Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker ved DIIS.

”Der er ikke blevet mindre brug for de penge uden for Danmark. Tværtimod oplever vi rekordmange konflikter og kriser, der også er i Danmarks interesse at være med til at løse. Det drejer sig om globale kriser som flygtningestrømme og klimaændringer,” siger han.

Når vi bruger så mange penge af bistanden i Danmark, er det forkert at lade danskerne tro, at der er tale om bistand.

Mette Gjerskov (S)
Udviklingsordfører

Regler fra OECD giver lande ret til at tælle udgifter for asylansøgere med som udviklingsbistand i det første år, de er i et land.

Men især udviklingsorganisationerne har kritiseret den opgørelsesmetode. De mener i stedet, at den reelle udviklingsbistand kun udgøres af de bidrag, som bliver brugt uden for landets grænser.

Foto: Julien Harneis

Og derfor vil den reelle udviklingsbistand ifølge dem kun være på 0,5 procent af BNI – altså relativt langt fra regeringens egen ambition om at være over 0,7 procent, som er FN’s anbefalede minimumsniveau.

S klar til opgør
Og hos Socialdemokraterne giver det stof til eftertanke. Udviklingsordfører Mette Gjerskov mener nemlig, at der er behov for at ændre definitionen af udviklingsbistand for at skabe mere gennemsigtighed.

”Det er ufattelig mange penge, som forsvinder fra, hvad det hele handler om. Udviklingsbistand handler om at forebygge, at der kommer flygtningekriser,” siger hun og fortsætter:

”Vi skal opgøre det internationalt, når vi diskuterer det internationalt. Men når vi bruger så mange penge af bistanden i Danmark, er det forkert at lade danskerne tro, at der er tale om udviklingsbistand,” siger hun.

Derfor mener Mette Gjerskov, at der er behov for at stoppe med at tælle flygtningeudgifter med som udviklingsbistand, selvom hun stadig - i udgangspunktet - vil tage pengene til flygtninge netop herfra.

(Artikel fortsætter under grafen)

Send flere penge
Norge har lige postet ekstra 1,5 milliarder kroner i sin udviklingsbistand for at dække øgede udgifter til flygtninge hjemme i Norge. Det samme mener både Socialdemokraterne og Radikale, at der er behov for at gøre i Danmark.

”Det gjorde vi sidste år under SR-regeringen under et voksende flygtningetal, fordi det var uhensigtsmæssigt at tage så mange penge fra udviklingsbistanden,” siger Mette Gjerskov.

De nuværende udgifter til flygtninge i Danmark voksede fra tre til 4,5 milliarder kroner, da regeringen for nylig opjusterede 2016-prognosen for antallet af asylansøgere fra 15.000 til 25.000. De penge skal regeringen nu finde inden for bistandsbudgettet på ca. 14,9 milliarder kroner.

Den radikale udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard mener godt, at man kan forsvare, at flygtningeudgifter i Danmark tæller med som udviklingsbistand, når andre lande også gør det.

”Men det er klart, at det er en absurd situation, der ikke er holdbar i længden. Det bliver en ond spiral, når vi hele tiden skærer i de penge, der skulle forebygge, at folk overhovedet flygter. Og det bliver jo ikke nemmere, når regeringen skærer næsten tre milliarder kroner af bistanden,” siger han.

Også i Sverige og Norge stiger udgifterne til flygtninge, der tages over bistanden. I Sverige tales der om, at 60 procent af bistanden skal gå til de over 100.000 flygtninge, der er kommet til landet bare i år.

V: Ingen forskel
Venstres udenrigs- og udviklingsordfører, Michael Aastrup Jensen, mener ikke, at det giver mening at dele udviklingsbistanden op i, hvad der bruges inden for og uden for Danmarks grænser.

”Det er ligegyldigt, om den humanitære udfordring er i Danmark, i Tyrkiet eller hvor den er. Det er en situation, man skal adressere. Det er ikke en ny tilgang, at man tager pengene fra bistanden –  tidligere regeringer har gjort det, og Norge og Sverige gør det også,” siger han.

Hvad mener du med, at det er ligegyldigt, hvor vi hjælper flygtninge?

”Jeg mente kontomæssigt …”

Men hvad med rent indholdsmæssigt?

”Der har du ret. Vi vil gerne have, at vi er med til at løse flygtningekrisen, i stedet for at de rejser gennem Europa. Men vi må erkende, at vi må håndtere flere flygtninge i Danmark.”

Men det må betyde, at I kan hjælpe færre nu?

”Ja, i kroner og øre. Og det er derfor, at vi forsøger at afhjælpe problemerne der, hvor de opstår. Eksempelvis øger vi de humanitære bidrag næste år," siger han.

Men der er vel færre penge til udviklingsarbejdet?

”Man kan ikke sige, at der er færre udviklingskroner, fordi vi bruger pengene i Danmark. Vi ændrer bistanden, ud fra hvad der er behov for," lyder det fra udenrigsordføreren.

Er Danmarks evne til at agere internationalt mindsket?

”Nej, det mener jeg ikke. Ligesom det heller ikke er for Norge og Sverige. Men vi skal håndtere situationen, og det koster jo penge,” siger han.

Få overblik over asyludgifter på bistanden:

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

Mette Gjerskov

MF (S), ordfører for miljø og verdensmål
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1993)

Michael Aastrup Jensen

MF (V), formand, Det Udenrigspolitiske Nævn
akademiøkonom (Det Danske Erhvervsakademi 1999)

0:000:00