Bjørn Elmquist: Politiserede domme skader demokratiet

DEBAT: Domstolene må aldrig blive en stat i staten, men rollen som dømmende magt er ukrænkelig i et udviklet demokrati. Når de folkevalgte blander sig i politiserede enkeltsager, lider demokratiet skade, skriver forsvarsadvokat Bjørn Elmquist.

Af Bjørn Elmquist
Forsvarsadvokat og formand for Retspolitisk Forening

Grundlovens § 3 lyder kort og godt: Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.

Alle ved, at noget af det ikke skal tages for fuldt pålydende. Kongen, som i de sidste mange år har været en dronning, er jo ikke den udøvende magt. Det er regeringen. Og hvis et flertal i Folketinget bestemmer det, så kan en regering ikke fortsætte.

Politiske vredesudbrud over for domstolenes arbejde
Men hvad der står om domstolene, er i al sin enkelhed en kategorisk betingelse for demokratiske tilstande. Domme skal afsiges af uvildige domstole ud fra nøgtern juridisk fortolkning af gældende lov. Ikke ved partipolitisk prægede afgørelser påvirket af sym- og antipatier eller som i diktaturstater ved skueprocesser, hvor resultatet på forhånd er dikteret.

Det sker dog stadigt hyppigere, at folketingsmedlemmer, partier og ministre ytrer sig kritisk til domme i straffesager, som man finder for milde eller direkte forkerte. Typisk fordi man har den opfattelse, at domstolene i praksis ikke gennemfører de strafskærpelser, Folketinget ønsker. Frifindelser for påstand om udvisning har også ført til voldsomme vredesudbrud fra ministerside og andet politisk hold. Dette sågar inden en sag var endeligt afgjort i øverste instans og således stadig verserede.

Lovgiver, bliv ved din læst
Man skal imidlertid gøre sig klart, hvad opgaven som lovgiver er: ved fastsættelse af generelt gældende regler at opstille rammerne for samfundets indretning og sørge for at gøre det gennemskueligt og forudsigeligt for borgerne, hvad deres adfærd og virke lovligt kan gå ud på, og hvad der omvendt er forbudt. Når det kommer til stykket, overgår virkeligheden altid fantasien, så selv om man regulerede ud i mindste detalje for at reducere rammerne for dommerskøn, ville det være umuligt at undgå, at der opstod situationer, der ikke var direkte beskrevet i loven. Derfor bør en lov altså være generel, ikke konkret og individualiseret.

Det er netop her, det udviklede demokrati har domstolene til at afsige dom i konkrete sager ud fra den generelle lovtekst. Hvis ikke denne prekære balance respekteres og værnes om af alle parter, går det galt.

Besindige domstole kan træde i karakter
Da Folketinget for nogle år siden fastsatte 1 års fængsel som minimumsstraf for besiddelse af kniv, opstod der hurtigt behov for, at domstolene dømte anderledes i en række sager, simpelthen fordi det var tydeligt for alle, at her ville 1 års fængsel være en dybt uretfærdig straf. Højesteret trådte derfor i karakter og idømte mildere straffe i disse sager, hvorefter Folketinget faktisk rettede ind og gjorde bestemmelsen mere fleksibel.

Hvad civile sager angår, havde Højesteret år forinden set sig nødsaget til at underkende hele loven om tilskud til Tvind-skoler som værende grundlovsstridig. Den var for individualiseret og konkret bebyrdende.

Både regering og Folketing bør altså besinde sig. På den ene side må den dømmende magt aldrig blive en stat i staten ude af takt med udviklingen i samfundet. På den anden side er ingen tjent med politiserede eller politiserende domstole.

Forrige artikel Debat: Vi skal ind i EU - helt ind Debat: Vi skal ind i EU - helt ind Næste artikel Marie Krarup: EU nedbryder vores forsvar mod folkevandringens flodbølge Marie Krarup: EU nedbryder vores forsvar mod folkevandringens flodbølge
  • Anmeld

    Ete Forchhammer

    NB!

    Læs og Lyt!

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Mangler læringen som valgt demokratisk politiker

    Selv med hans egen fortid, som radikal politiker, er dette det mest forstandige der er beskrevet i nyere tid, ang.misbriget af netop den grundlov, som er netop forstandig trods sine asurførimg til nutidens
    Og desværre Frit og især helt uhæmmet bevidst benyttes af visse politikere og deres bagved manglende ideologi og endda af nogen DÉR ved og burde VIDE BEDRE, som på trods af denne bedre lærte viden, kun i og for pubulismen og den frihed som bla grundloven også har i sine mangler med, og efterhånden som vort lands udvikling nødvendigvis udvikles og her benyttes desværre af visse politiske grupperinger også grundloven som understregning af deres påståede bedreviden, som de trods denne, helt politisk bevidst modarbejder med og kun målet om personlige vindinger og berigelser, som valgt priviligeret, via de skabte lovgivninger som vi som befolkningen endda presses for at udelukkende viden og hensigter med, via at skærpe åbenhed med og af så mange de overhovedet kan få vedtaget.
    Og derfor har meget påvirkning af dén nøgterne afstandtagen af vi som befolkningen, fra disse.
    Men via manipuleringerne og fortielserne, forsøger at fremstå som handlekraftige og netop ikke derfor er politikkere.
    Med den faldende deltagelse i at udvikle og ikke afvikle vort demokrati.
    Som er være end det værste markeds gøgleri, forhåbentligt uden at fornærme de professionelle gøglere som stadig har deres enorme faglighed, som de meget tydelige og gennemsigtige gøgleri som er UNDERHOLDNING SOM INGEN AF DISSE POLITISKE BEDRAGERE OG SVINDLERE bare nogensinde kan og har evnerne til at opnå.
    Men trods de facts alligevel både forsætter med deres horrible adfærd, og endda vælges grundet disse.

  • Anmeld

    hans preben pedersen · Miljøpartiet !!!

    " At række fanden en lillefinger "

    Må politikere være medlemmer af " Hemmelige brødre " ????
    Må dommere være medlemmer af " Hemmelige brødre " ????
    Må offentlige ansatte være medlemmer af " Hemmelige brødre " ????

    Venligst hp.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Personlig svar og stillingtagen ?

    Nu da du rep milijø partiet ,er det personlige tilhørsforhold/sympatier vel der skal være åbenet fro alle også havd og hvilke partieres ft og valgte har ?

  • Anmeld

    Rolf Nielsen · Systemkritiker

    Grundlovens bestemmelser om magtens tredeling krænkes systematisk....

    Som tidligere medlem af den lovgivende forsamling og jurist bør netop Bjørn Elmquist kunne se, at ikke alene Grundlovens bestemmelser om magtens tredeling bliver krænket af både lovgivere og dommere som sammen holder hulemøder i landsskatteretten hvor de træffer politisk/juridiske afgørelser for SKAT mod betaling.

    https://skatteankestyrelsen.dk/om-os/organisation/landsskatteretten/

    Ikke alene krænkes Grundlovens bestemmelser af både lovgivere og dommere, men artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention bliver også krænket når dommerne er økonomisk motiverede af parter ved retssager ved bijobs. Når man kan møde næstformanden for revisornævnet som upartisk dommer i landsretten hvor han dømmer til fordel for en revisor er tidligere domspraksis fra ECHR om, at der end ikke må være skyggen af tvivl om en dommers upartiskhed tilsidesat.

    Men når betalingen er høj nok kan Justitsministeriet endda finde tre dommere som mod betaling af 465.000 godkender at kron-juristerne bruger nødløgn overfor Folketinget. Og SKAT kunne få Camilla Vest og ægtefælle idømt et år og ni måneders fængsel ved byretten uden der var skyggen af et lovgrundlag. I 2016 malkede dommerne over 58 millioner ved bijobs ud over deres milliongager ved dommerembedet.

    Hvorfor er der ingen politikere eller jurister som kan se, at dommerstanden lader deres dømmekraft påvirke ved bijobs? Jeg har mødt flere advokater som indrømmer problemet, men som frygter at komme i "bad standing" hos dommerstanden hvis ikke de tier. Ingen andre lande som har underskrevet konventionen tillader dommerne, at komme under mistanke om, at være økonomisk påvirkelige. En modig jurist som ikke er mere, kunne godt se problemerne som juristerne ikke tør omtale:

    https://www.information.dk/debat/2010/07/hoejesteretsdommernes-bijob

    Vil og tør Bjørn Elmquist bringe Grundlovskrænkelserne og konventionskrænkelserne til ophør? Eller er den juridiske retfærdighedsfølelse blot en noget som man bruger ved festlige lejligheder? Og hvis ikke vi kan stole på uvildige dommere ved domstolene har borgerne mistet deres retssikkerhed. Meget tyder på at der afsiges politiske domme ved de danske domstole - alene mistanken er ubehagelig. Justitsministeriet havde i 2015 27 dommere aflønnet ved bijobs. Det er da undergravende for dommernes troværdighed. Grundlovens bestemmelser om magtens tredeling krænkes systematisk af magt eliten.

  • Anmeld

    Rolf Nielsen · Systemkritiker

    Dommerne følger ikke de love som Folketinget vedtager...

    ....det tog 15 år før dommerne efterkom lovene fra 2002 som krævede hårdere straffe for vold og voldtægt. I 15 år nægtede dommerne at efterkomme love vedtaget i Folketinget.

    Det kan ikke kun være på grund af de alt for mange bijobs, at dommerne nægtede at følge lovene som Folketinget havde vedtaget. Måske kunne lidt ekstra bijobs til dommerne fremme respekten for de love som Folketinget har vedtaget? Et motiverings tillæg for dommere for at efterkomme lovene som Folketinget beslutter?

    Og dommerstandens selvjustits med broderskabet synes også særdeles dårligt fungerende. Var der ikke noget med en dommer med børneporno på sin PC som pludselig blev syg og dermed undgik straf? Er en dommer som godkender kron-juristernes brug af nødløgn overfor Folketinget troværdig som dommer i mere alvorlige sager ved domstolene? Kan man kræve at blive dømt af rene dommere som ikke har haft bijobs de seneste tre år? Der findes ikke så mange rene dommere ved Højesteret hvor sporten med bijobs er i høj kurs. Man ved end ikke hvilke bijobs dommerne har når de dømmer før året efter når listerne over dommernes bijobs foreligger sidst i april. Og så er 6 måneders fristen for indbringelse for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol overskredet. Og dommere som fratræder inden 1. februar skal slet ikke have deres bijobs for det foregående år opført på listerne. Mon de samme regler gør sig gældende når der skal selv angives hos SKAT? Moms og faktura er jo ikke noget dommerne bruger når de fakturerer deres juridiske rådgivning. Det ville jo være fint om borgerne også på den måde kunne spare 25 % moms hvis de kunne få en dommer til at give dem juridiske rådgivning? For man kan vel ikke få advokater til at undlade 25 % moms på deres juridiske rådgivning?

    Lighed for loven - ikke ved de danske domstole hvor myndighederne har spandevis af dommere som modtager ekstra millioner ved bijobs. Selvfølgelig påvirker det ikke dommernes dømmekraft, men Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har alligevel afsagt dom om at der end ikke må være skyggen af tvivl om en dommers upartiskhed. Sætter danske dommere så egen økonomisk vinding over deres habilitet og dermed gør sig til konventionskrænker? Var det ikke passende at få det spørgsmål afklaret ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Alene mistanken om at dommerne ikke opfylder konventionens artikel 6 er da ubehagelig?