Hvem skal eje Folkemødet?

FOLKEMØDET SKAL EJERMÆSSIGT flyttes fra Bornholms Regionskommune over i en forening. Er det godt nyt? Ja, men man kan også have sine bange anelser.

Folkemødet er mødestedet for "den politiske branche", der de seneste år er vokset frem i de vestlige lande i kølvandet på stærkt stigende skattetryk og regulering. Her mødes aktører, deres lobbyister og kommunikatører med landspolitikere og medierne. Dagsordenen er networking og tillidsopbygning med henblik på langsigtet interessevaretagelse. Tilsat, ikke at glemme, særligt interesserede borgere, som landet heldigvis er så rigt på.

Denne 90 procent professionelle festival og 10 procent festival for amatører skal naturligvis ikke drives af en kommune. For en offentlig myndighed er part. For eksempel modpart til visse dele af byggeriet, landbruget, fiskeriet. Og i større eller mindre grad kostbar for skatteyderen og grundejeren.

Bedre er det, at festivalen ejes, drives og udvikles af de centrale brugere, og at et eventuelt overskud, der opstår som følge af en professionel, kommerciel drift, kommer fremtidige festivaler til gode, eksempelvis i form af bedre infrastruktur og by-forskønnelse; begge dele er tiltrængt i det nordbornholmske.

TIL ALTINGET: CIVILSAMFUND forklarer Bornholms lysende borgmester Winni Grosbøll (S), der har været ansigtet på Folkemødets succes, hvad der er hendes ønske. Kommunalfuldmagten har forhindret, at kommunen kunne tjene penge på eksempelvis mad og drikke, og derfor skal arrangementet løftes over i civilsamfundet mellem myndigheder og marked.

"Så ved at danne en forening med en bestyrelse har vi mulighed for at få nogle mennesker ind med forskellig kompetence – for eksempel på frivilligområdet, det organisatoriske, politiske, juridiske og økonomiske," siger hun til os.

Det lyder godt, men man får bange anelser, for hør bare, hvad borgmesteren også siger:

"Det er jo en mulighed for at inddrage nogle af de lokale organisationer og deres mange frivillige – og sikre, at de også kan få andel i udviklingen af Folkemødet".

Socialdemokraten forestiller sig, at den politiske festival flyttes over i en fond, hvis overskud skal gå til det lokale foreningsliv, nærmere betegnet børn, unge og kultur i lokalområdet.

Altinget driver netaviser i Danmark som i Sverige, og ser man til Folkemødets svenske forbillede på Gotland, fremtræder denne Almedalsuge mere professionel, end hvad vi hidtil har kunnet levere i Danmark. Medierne har – som demokratiets ene søjle – en fremskudt placering med gode tv-debatter med partilederne. Og der er vel henved lige så mange arrangementer for indbudte som dem, der er åbne for alle. Det er der brug for i Danmark.

DET ER DERFOR godt, at Folkemødet af-kommunaliseres og løftes over i nødvendigvis nationale hænder. Festivalen er jo netop national, Allinge er reelt bare en naturskøn kulisse – klar til aktørernes indflyvning.

Dan en fond, eller bedre et aktieselskab, der driver festivalen. Sæt topfolk fra partierne, medierne og enkelte af de største organisationer som DI, Dansk Erhverv, LO, Landbrug & Fødevarer med flere ind i bestyrelsen. Sælg aktierne til en kurs, så ejerne indskyder eksempelvis 100 millioner kroner. Penge, der går til en professionel stab og ikke mindst infrastruktur og fælles arrangementer under Folkemødet, eksempelvis hyring af internationale topnavne inden for politik/debat, musik og litteratur. Stil krav om 10-15 procent overskudsgrad – og lad disse midler, efter inflationssikret forrentning, gå ubeskåret til udvikling af nye festivaler.

Tilbyd DI-chefen Karsten Dybvad at blive formand, ham har folkemødebyen i forvejen lokket til som såkaldt "sommerfugl" – dvs. sommerhusejer. Få Dansk Erhvervs Jens Klarskov og allestedsnærværende landbrugsstemme Karen Hækkerup med. Købmændenes John Wagner, der elsker Folkemødet? LO's glade ansigt Lizette Risgaard? JP/Politiken/Børsen-boss og formand for Danske Medier Stig Ørskov? Realdanias Jesper Nygård kan tilføre stævnet sociale enzymer. Partisekretærerne Claus Richter og Jan Juul Christensen er selvskrevne. En herlig forsamling. Hver tegner sig for mindst for 3 procent/3 millioner – den er vi som medie mm. også med på.

Mod at få lov at beholde denne lækkerbisken i national opmærksomhed skal kommunen overføre eller til symbolsk pris udleje alle fælles- og havnearealer til selskabet, som stævnet så kan kapitalisere på til gavn for folkestyrets bedste omdømme.

Festival-sekretariatet skal helårs ligge i Allinge, foreslår kommunalbestyrelsen. Fint. Få en skandinavisk top-arkitekt som Bjarke Ingels til at bygge et højt, særegent hus ud til kysten, der også kan rumme fællesaktiviteter i de fire – måske snart flere? – hektiske dage. Folkemødet savner i den grad arrangementer, der samler mange på tværs af telte og særinteresser. Et kulturelt fyrtårn for skandinavisk byggestil.

DE LOKALE OG amatørerne er så rigeligt tilgodeset i diverse foreningslove for folkeoplysning, aftenskoler, aktivering, tipsmidler, og hvad har I. Der er brug for professionalisme og dansk selvtillid, så vi kan få konkurrencedygtigheden, fliden, væksten og dermed jobskabelsen tilbage. Det skal det årlige, fysiske møde mellem de mange udøvere i demokratiet understøtte. Det gør man kun over en professionel tilgang, hvor dygtige, nationale kræfter sidder for bordenden.

Vi skal vise, hvad vi vil med vores demokrati. Vi vil pluralisme og ligeværdighed i et entydigt sekulært, men ellers internationalt sindet samfund. Og vi vil som led heri støtte op om de villige og de dygtige, der kan drive vores europæiske land frem med innovation og vækst. Det skal folkemøderne afspejle, både i ejerskab, drift og investering.