Boligudgifter presser flere danske budgetter

HUSHOLDNINGSBUDGET: Andelen af danskerne, der bruger mere end 40 procent af deres disponible indkomst på boligudgifter, stiger, og det fører til endnu færre billige boliger i byerne. Udviklingen bekymrer.

Der er rift om de billige boliger i de store byer, og de stigende priser presser budgetterne hos danskerne. Det får flere konsekvenser, siger eksperter.
Der er rift om de billige boliger i de store byer, og de stigende priser presser budgetterne hos danskerne. Det får flere konsekvenser, siger eksperter.Foto: Colourbox
Line Jenvall

Boligudgifterne er en tung post i de danske budgetter. 

På trods af historisk lave renter bruger flere og flere danskere en stor andel af deres indkomst på udgifter til bolig. Tendensen er særligt markant i byerne, hvor boligmarkedet er presset af en tiltagende mangel på billige boliger.

Hver fjerde byboende dansker bruger i dag mere end 40 procent af sin indkomst på boligudgifter. Dermed er der tale om en stigning på godt otte procentpoint fra 2005, hvor det drejede sig om 17,4 procent, og under finanskrisen var andelen endda endnu større.

Det er overraskende, og ikke i en positiv forstand, siger Lone Kjærgaard, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank. Udviklingen hænger nemlig sammen med svært håndterbare tendenser på boligmarkedet, og de kan ændre samfundet.

Fakta
Altinget : by og bolig sætter fokus på behovet for billige boliger med et nyt debatpanel, der skal diskuttere, hvordan vi skaffer flere billige boliger i byerne.
Debatten går i luften torsdag 20. november.

Dansk Europarekord
Størrelsesordenen af den gruppe danskere, der bruger mere end 40 procent af deres indkomst på bolig, er da også bemærkelsesværdig i international sammenligning. Vi overgår svenskerne, nordmændene og finnerne med længder, og ræser ind på en europæisk førsteplads ifølge tal fra Eurostat.

“At vi ligger så højt, det springer i øjnene,” siger Lone Kjærgaard med henvisning til, at Danmark holder Europarekorden i en tid, hvor renterne er lave, og mange danskere har afdragsfrie lån. 

Der er ikke nogen tvivl om, at der er brug for billigere boliger - især i København og Aarhus.

Lone Kjærgaard
Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank

Førstepladsen hænger sammen med to ting, fortæller hun. For det første får boligen lov til at fylde meget i de danske husholdningsbudgetter, fordi vi ikke skal tænke på udgifter til sundhedsforsikringer og lignende, der er finansieret gennem vores skat. For det andet er det et velkendt faktum, at vi i Danmark har dyre præferencer, når det kommer til vores bolig.

Derudover skal man også tage i betragtning, at Danmark er et af de mest velstående lande, og derfor fylder udgifter til mad og så videre relativt mindre i budgetterne.

Lektor i boligøkonomi ved Syddansk Universitet Morten Skak og sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegren peger også på danskernes høje boligstandard som en forklaring. 

Dokumentation


Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00