Borgerlig fløj afviser blankt det sociale taxameter

TAXAMETER: Skrot det sociale taxameter og indfør i stedet et fagligt taxameter, som belønner de gymnasier og erhvervsskoler, der løfter eleverne rent fagligt. Det mener V, K og LA, som afviser regeringens ide om at indføre et socialt taxameter. DF er også imod taxametret, men har en anden løsning på problemet.

Ingen borgerlige partier bakker op om regeringens ide om at indføre et socialt taxameter på landets ungdomsuddannelser. <br>
Ingen borgerlige partier bakker op om regeringens ide om at indføre et socialt taxameter på landets ungdomsuddannelser.
Foto: www.colourbox.com
Per Bang Thomsen

Hvis regeringen ender med at indgå næste års Finanslov med den borgerlige fløj, skal den ikke forvente at få sit sociale taxameter igennem.

De fire borgerlige partier afviser nu i fælles flok undervisningsminister Christine Antorinis (S) ønske om at indføre et taxameter, der skal støtte de gymnasier og erhvervsskoler, som optager mange fagligt svage og socialt udsatte elever.

Venstres uddannelsesordfører, Peter Juel Jensen, meldte allerede tidligere på måneden ud, at partiet ikke bakker op om det.

”Vi mener ikke, at man skal belønne skolerne på forhånd. Man skulle hellere give et større tilskud til de skoler, som kan vise, at de er i stand til at løfte eleverne og sikre et lavere frafald,” udtalte han til Jyllands-Posten.

Fakta
Hvad går det sociale taxameter ud på?
Målet med det sociale taxameter er ifølge regeringsgrundlaget at fordele ressourcerne til ungdomsuddannelserne “mere retfærdigt”. 

Den konkrete taxameter-model vil først blive præsenteret, når regeringen offentliggør sit samlede finanslovsudspil på tirsdag i næste uge. Men undervisningsministeren har meldt ud, at det bliver elevernes afgangskarakterer fra grundskolen, som kommer til at danne grundlag for taxameteret. De gymnasier og erhvervsskoler, hvor der er mange elever med dårlige karakterer, kan derfor se frem til en ekstra pose penge. 

Regeringen har dog ikke planer om at afsætte ekstra penge til taxameteret, og derfor skal pengene findes inden for de nuværende rammer. Det bliver derfor de ressourcestærke gymnasier og erhvervsskoler, som kommer til at finansiere det.
Derudover vil der ifølge Christine Antorini blive rykket “et mindre beløb” fra de gymnasiale ungdomsuddannelser til erhvervsuddannelserne.

Hvor meget der helt konkret vil blive omfordelt, er endnu uvist.

Det bakker Konservatives uddannelsesordfører, Lene Espersen, op om.

”I stedet for at hælde pengene over på de elever, der har de ringeste forudsætninger, bør vi i stedet indføre et fagligt, aktivitetsbaseret taxameter, der belønner de ungdomsuddannelser, som løfter alle eleverne," siger hun og fortsætter:

Et socialt taxameter belønner udelukkende de skoler, som kan tiltrække mange unge fra uddannelsesfremmede hjem.

Merete Riisager (LA)
Uddannelsesordfører

"Det drejer sig om de erhvervsskoler, der sikrer praktikpladser til eleverne, og de gymnasier, hvor de unge efterfølgende tager en videregående uddannelse,” forklarer Lene Espersen.

LA: Fokus på fagligt løft
Hos Liberal Alliance afviser uddannelsesordfører Merete Riisager ligeledes det sociale taxameter.

”Et socialt taxameter belønner udelukkende de skoler, som kan tiltrække mange unge fra uddannelsesfremmede hjem. Det har derimod ikke fokus på, hvor meget de unge løfter sig rent fagligt i løbet af deres uddannelse, og derfor bakker jeg op om det faglige taxameter, hvor man netop belønner de skoler, der kan lære eleverne noget,” siger Merete Riisager og understreger, at man let kan fjerne det nuværende færdiggørelsestaxameter og erstatte det med det faglige taxameter.

Men har regeringen ikke en pointe i, at gymnasierne og erhvervsskolerne har brug for ekstra ressourcer for at løfte de svageste elever?
”Jo, men det er ikke noget, det sociale taxameter vil kreditere. Det taxameter krediterer blot, at skolerne har talt hvor mange fagligt svage elever, de har,” siger Merete Riisager.

DF: Hæv i stedet grundtilskuddet
Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Alex Ahrendtsen, er også imod det sociale taxameter. Men i stedet for at indføre et fagligt taxameter, bør man i stedet højne grundtilskuddet til de gymnasier og erhvervsskoler, der har mange elever med sociale problemer.

”De folkeskoler, der ligger i socialt belastede områder, får allerede i dag flere penge per elev, end de skoler, der ligger i socialt gode områder. Det kan man også gøre på ungdomsuddannelserne,” siger han og fortsætter:

”Pengene til det forhøjede grundtilskud skal findes inden for den nuværende finansieringsramme, og det bliver op til de enkelte uddannelsesinstitutioner selv at tale sig til rette om en omprioritering af midlerne. De ved jo godt selv, hvor skoen trykker, og jeg går ud fra, at der er solidaritet imellem uddannelsesinstitutionerne,” siger Alex Ahrendtsen.

Undervisningsminister Christine Antorini vil præsentere det sociale taxameter i forbindelse med finanslovsfremlæggelsen på tirsdag i næste uge.

Både SF og Enhedslisten har meldt ud, at de bakker op om det sociale taxameter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Alex Ahrendtsen

MF (DF), medlem, Nationalbankens repræsentantskab
cand.mag. i dansk, litteratur, religion og oldgræsk (Odense Uni. 1996)

Lene Espersen

Fhv. direktør, Danske Arkitektvirksomheder, bestyrelsesformand, Green Hub Denmark, bestyrelsesmedlem, M. Goldschmidt Holding, DSB, Green Building Council Denmark/rådet for bæredygtigt byggeri, Comundo, KV Fonden
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1990)

Merete Riisager

Forfatter, foredragsholder, fhv. undervisningsminister (LA), fhv. direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00