Debat

Borgmester: Skæv skoledebat truer folkeskolen

DEBAT: Den nuværende debat om folkeskolen er bekymrende unuanceret. Den skarpe kritik af folkeskolereformen overser reformens formål og glemmer, hvordan folkeskolen havde det, før reformen blev indført, skriver Thomas Gyldal Petersen (S), borgmester i Herlev.

Den nuværende debat om folkeskolen er bekymrende unuanceret, skriver Thomas Gyldal Petersen (S), borgmester i Herlev.
Den nuværende debat om folkeskolen er bekymrende unuanceret, skriver Thomas Gyldal Petersen (S), borgmester i Herlev.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Gyldal Petersen (S)
Borgmester i Herlev 

Hvis debatten om folkeskolen fortsætter i det nuværende spor, og Christiansborg-politikerne mister modet, risikerer vi at stå tilbage med en folkeskole, der kan for lidt og taber for mange på gulvet. Og så er fællesskabets skole måske tabt for altid.

For få år siden var folkeskolen under alvorligt pres. Årtiers faldende timetal og stram økonomi betød, at eleverne i flere og flere kommuner kun blev tilbudt minimumstimetallet. Fagligheden haltede, og hver femte elev forlod skolen uden nødvendige kompetencer til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. De dygtigste blev ikke dygtige nok, og de svageste faldt igennem. Man kunne komme i tvivl om politikernes ambitioner på vegne af fællesskabets skole, og forældre valgte folkeskolen fra af samme årsag.

Kritik uden nuancer 
Det var indlysende for enhver, der brænder for folkeskolen, at noget måtte gøres.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Derfor var det en glæde, da det for første gang i årtier lykkedes den tidligere regering at samle bredt flertal i Folketinget for at gøre noget for folkeskolen. Resultatet blev en reform med flere timer, en mere varieret skoledag og nye krav til læremålstyret undervisning. Målet var klart: mere og bedre læring for alle.

Siden har debatten om folkeskolen været bemærkelsesværdig. En kombination af fagpolitiske særinteresser og politisk opportunisme har domineret debatten og forsøgt at få os til at glemme formålet med reformen. Skoleudvikling og vilkårene for børns læring er kompliceret, men desværre er den generelle kritik uden nuancer. For eksempel har det været en særlig interessant oplevelse at se Danmarks Lærerforening, der ønsker flere ressourcer til skolen, og Liberal Alliance, der mener skolen kan klare sig for betydeligt færre, stå skulder ved skulder i en kamp mod reformens indhold. Det er da fint at være enige om at rive ned, men hvad skal bygges i stedet? Det får de nok ikke så let ved at blive enige om.

En kombination af fagpolitiske særinteresser og politisk opportunisme har domineret debatten og forsøgt at få os til at glemme formålet med reformen.

Thomas Gyldal Petersen (S)
Borgmester i Herlev

Vi er godt i gang
Folkeskolereformen er mange steder kommet godt i gang. Nogle steder har det haltet, og dårlig skemaplanlægning og implementering har forståeligt givet lokal debat. Desværre er det også de sidste historier, der har fået lov at dominere de landsdækkende medier og skoledebat. De positive historier er stort set fraværende.

I Herlev Kommune har vi arbejdet seriøst med at skabe fremtidens skole. Vi lå i forvejen over minimumstimetallet, og vores fleksible planlægning, konstruktive samarbejde med vores medarbejdere og dygtige skoleledelser har skabt en god ramme for skolens hverdag.

Både som borgmester og far oplever jeg børn, der trives og lærer, og jeg møder engagerede lærere og pædagoger. Jeg har en datter i udskolingen, hvor timetallet er højest. Hun har undervisning hver dag fra 8-15 (med mindre ture ud af huset stiller andre krav) og får dermed sine lovbestemte 35 timer. Ingen skoledage til 16.45, som man på baggrund af mediernes dækning skulle tro var hverdag alle steder. Lektiemængden hjemme er blevet mindre, og der er både tid til fodboldtræning og undervisning på musikskolen.

Gælder folkeskolens fremtid
Er vi i mål? Nej! Kan vi blive endnu dygtigere? Ja, og vores ambitioner i Herlev er store! Men det gør mig umådelig trist, at den skole, der i vores kommune – og mange andre steder - hver dag skabes af ansvarlige ledere og kompetente medarbejdere, bliver talt ned i et sort hul i en unuanceret landsdækkende skoledebat. Og det gør mig bekymret, at man bare ét år efter reformen oplever Christiansborg-politikere, der lader sig skræmme af en skæv skoledebat og småløber fra reformens formål og indhold.

Hvis Folketingets flertal i den kommende tid vægter kortsigtede taktiske gevinster højere end en bæredygtig folkeskole, der både kan løfte de dygtigste og få alle med, så har dansk skolepolitik spillet fallit. Medarbejdere, ledere og kommuner har et stort ansvar for at skabe en bedre folkeskole inden for rammerne af reformen. Folketinget skylder at stå ved sine beslutninger og give skolen arbejdsro. Ellers lykkes vi ikke med at rette op årtiers faldende timetal, haltende faglighed for både dygtige og svage elever, og undgå risikoen for at op imod hver femte elev forlader skolen uden kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Med andre ord er vi i gang med at fremtidssikre fællesskabets skole. God arbejdslyst til alle voksne og børn i den danske folkeskole.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Gyldal Petersen

Borgmester (S), Herlev Kommune, formand, KL's Børne- og Undervisningsudvalg
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00