I vandplanen for Limfjordsområdet er der lagt op til en kvælstofsreduktion på 46 procent inden 2015, men både tidsplan og reduktionsmål er helt urealistiske, mener politikerne.

Hårdest lyder kritikken fra Vesthimmerlands borgmester, Knud Kristensen (K). 
"Det er for groft, og det er en hån mod landbrugserhvervet i Himmerland. Kravene og tidshorisonten stemmer slet ikke overens. Med disse krav får man ikke længere mulighed for at drive almindeligt landbrug," siger han.

Knud Kristensen understreger, at landbruget skal reducere kvælstofudledningerne, men han mener, at 46 procent er for meget - og slet ikke muligt at nå inden 2015.

"Det lader sig på ingen måde gøre at nå det mål i 2015. Landbruget er indstillet på fortsat at reducere udledningerne, men landbruget er hårdt presset, og så pålægger man yderligere krav. Det er det samme som at sige, at man ikke ønsker landbrug. Det er helt forfejlet," siger han.

Det er for groft, og det er en hån mod landbrugserhvervet i Himmerland. Kravene og tidshorisonten stemmer slet ikke overens. Med disse krav får man ikke længere mulighed for at drive almindeligt landbrug.

Knud Kristensen (K)
Vesthimmerlands borgmester

I andre kommuner er ordvalget anderledes, men bekymringen den samme. 

"Det er voldsomme krav, og spørgsmålet er, om man kan fortsætte med at drive landbrug med de krav, der stilles," siger Jammerbugts borgmester, Mogens Gade (V). 

Samme toner lyder fra Thisteds borgmester, Lene Kjelgaard (V): 
"Det bliver nogle landbrugsarealer, der ikke kan dyrkes, og vi er et område med et meget stort landbrug, så vi ser med stor alvor på sagen," siger hun og understreger, at alle ønsker at passe på Limfjorden.

Kritik af kvoter 
I alt skal Limfjords-oplandet reducere 5.944 ton kvælstof om året. De 3.770 tons skal efter planen findes via det kommende kvælstofkvote-system. Og netop det  endnu ukendte kvotesystem vækker bekymring og utilfredshed.

I Limfjordsrådet, der er et tværkommunalt samarbejde, frygter formand Poul Roesen (K), at systemet vil blive bureaukratisk, og at kvoterne flytter de forkerte steder hen.

"Kvotemodellen er en generel regulering, som er en dyr og dårlig løsning. Vi så hellere, at man gik efter en mere målrettet indsats med vådområder og energipil," siger han og påpeger, at kvotesystemet vil betyde, at landmænd skal gøde under normen og derfor vil få lavt udbytte.

"Det er en dårlig ide. Det virker som en skjult regning til erhvervet, fordi man ikke vil betale for at købe mere jord op til vådområder," siger han.

Svært at konkurrere 
Også blandt landmændene er der utilfredshed med kvotemodellen.
"Hvis vi skal fjerne kvælstof fra marker, der i forvejen er undergødskede, så kommer der en kæmpe regning i form af udbyttetab. Det er en regning, som skal betales af landmændene, og de har ikke noget at betale med. Man bør i stedet lave målrettede tiltag med fuld kompensation," siger Henrik Dalgaard, næstformand i LandboNord.

Han mener, at det er helt urealistisk at nå så stor en reduktion inden 2015. I stedet bør Danmark søge om udsættelse, ligesom Tyskland har gjort.
"I Tyskland har man fået udsættelse til 2027, og det er de landmænd, vi skal konkurrere med. Med de mål og den tidsramme, der ligger i vandplanerne nu, er der overhovedet ikke basis for at drive landbrug i Limfjordsoplandet, hvis vi skal være konkurrencedygtige," siger Henrik Dalgaard.

Ukendt regning 
På Fødevareøkonomisk Institut mener seniorforsker Brian H. Jacobsen ligeledes, at det er betragtelige reduktionskrav, der stilles til Limfjordsområdet.
"Generelt har vandmiljøplanerne reduceret kvælstofudvaskningen med 50 procent, og nu skal man så i nogle områder reducere tabet til vandmiljøet  med yderligere 50 procent. Så stor en reduktion vil påvirke landbruget, og det bliver vanskeligt, ikke mindst fordi mange af de nemme og billige tiltag er brugt," siger han.

Brian H. Jacobsen peger på, at randzoner og vådområder finansieres af samfundet, mens efterafgrøder vil koste landbrugserhvervet penge. Den store ukendte faktor er dog kvote-modellen, hvor man endnu ikke ved, hvordan modellen skal fungere, hvad den vil koste, og hvem der skal betale. Omkostningerne ved kvoterne indgår nelig ikke i de beløb, der optræder i de foreløbige udkast til vandplanerne.