Bred kritik af tolkegebyrer i sundhedsvæsenet

Når Folketinget i dag fredag skal vedtage finanslov for næste år, står sundhedsområdet til at få flere ressourcer til blandt andet det nære sundhedsvæsen og en række andre ting.

Men på et punkt regner parterne bag finanslovsaftalen, regeringen og Dansk Folkeparti med at kunne trække penge hjem til statskassen.

Som del af en større tolkepakke vil regeringen og Dansk Folkeparti nemlig indføre et gebyr på tolkebistand i sundhedsvæsenet for personer, der har været i Danmark mere end tre år. Det skal give 1,2 millioner i provenu næste år og 2,4 millioner fra 2019 og frem.

Gebyret møder dog bred kritik fra aktører i sundhedsvæsenet. Blandt andet Lægeforeningen og Translatørforeningen har advaret mod tolkegebyret, og den samme advarsel lyder nu fra de praktiserende læger.

Sprogbarriere kan give dårligere service
Nye tal fra de praktiserende lægers organisation PLO viser, at der er sket en fordobling af antallet af tolkekonsultationer over de seneste fem år.

Men når gebyret på tolkebistand bliver indført fra næste år, frygter formand for PLO Christian Freitag, at nogle borgere vil fravælge tolkning – og måske også fravælge sundhedsvæsenet.

"Vi frygter, at gebyret kan afholde nogen fra at bruge en tolk, fordi de ikke vil bruge pengene på det. Det kan betyde, at man afholder sig fra at gå til lægen eller kommer til lægen med et dårligt dansk eller engelsk i håbet om, at det nok skal gå," siger Christian Freitag.

Det vil gå ud over den service, som det danske sundhedsvæsen kan levere over for borgerne, hvis personer med behov for en tolk fravælger tolkning på grund af gebyret, mener Christian Freitag.

"Vi ser eksempler med konsultationer, hvor man hutler sig lidt igennem forståelsen af hinanden, fordi der er en sprogbarriere. Der er det jo en dårligere service, man giver de her mennesker i sundhedsvæsenet, især hvis borgeren bliver usikker på, om det er de rigtige beslutninger, der bliver taget," siger han.