Britisk toldudspil kaldes politisk ønsketænkning

BRUXELLES: Man kan ikke være halvt gravid. Cirka sådan kan reaktionerne opsummeres på den britiske regerings ønske om et fortsat sømløst toldsamarbejde med EU-landene, når de i kølvandet på en britisk exit fra EU-samarbejdet ikke længere ønsker at være en del af EU’s toldunion.

Udspillet, der kom tirsdag, er det første af 12 såkaldte positionspapirer, der skal lægge den britiske linje i forhandlingerne om Storbritanniens retræte fra EU-samarbejdet. Det afsøger, hvordan toldkontrollen mellem EU-landene og Storbritannien kan holdes på et minimum efter Brexit, og hvordan det kan undgås at genskabe fysiske barrierer mellem Irland og Nordirland, der fremover vil være EU’s ydre grænse.

”Vi søger en ny toldmodel, som sikrer, at handlen mellem Storbritannien og EU forbliver så friktionsløs som muligt og tillader os at skabe nye handelsrelationer med vores partnere i Europa og i resten af verden,” siger den britiske minister for international handel, Liam Fox.

To modeller
Briterne spiller ud med to forskellige modeller, som vil kræve det, de selv beskriver som ”en innovativ og uprøvet tilgang” til gældende toldregler. Herunder løsninger, som endnu ikke er opfundet.

De vil gerne blæse og have mel i munden. Det er urealistisk politisk ønsketænkning.

Jens Ladefoged Mortensen
Lektor i statskundskab ved Københavns Universitet

Den første model indebærer det, de beskriver som ”et højst strømlinet toldarrangement” mellem dem og Unionen, der via tekniske løsninger, gensidig anerkendelse og udvikling af nye og innovative kontrolforanstaltninger skal minimere behovet for fysisk kontrol mellem parterne.

Den anden model er et såkaldt toldpartnerskab med EU. Her vil briterne beholde EU’s toldregler og tariffer, hvad angår varer til og fra Unionen, for dermed helt at fjerne behovet for toldkontrol. Til gengæld vil varer kun tiltænkt det britiske marked eller tredjelande operere under et andet regime med sine egner regler og toldsatser. Briterne anerkender, at det vil kræve ”robuste” kontrolmekanismer og sporingssystemer, der kan garantere, at varer ikke ender de forkerte steder.

Vil undgå cliffhanger
På ønskelisten er også en overgangsordning, så briterne forbliver under de gældende toldunionsregler efter 1. april 2019, hvor de efter planen forlader Unionen, og frem til, at et nyt toldregime er på plads.

Det er dog ikke muligt for medlemmer af toldunionen at søge nye handelsaftaler med andre lande, sådan som den britiske regering brændende ønsker. Derfor ønsker de ikke en overgangsaftale, der bare viderefører deres medlemskab. I stedet ønsker Storbritannien efter en britisk exit at indgå i sin egen nye og tidsbegrænsede toldunion med EU’s toldunion.

”De vil gerne blæse og have mel i munden. Det er urealistisk politisk ønsketænkning,” siger lektor Jens Ladefoged Mortensen, der forsker i EU’s handelspolitik ved Københavns Universitet.