Brosbøl: Nationale kemi-forbud er stadig i værktøjskassen

Skulle man tro, at EU's indvendinger mod det danske ftalat-forbud har fået miljøministeren til at lægge alle tanker om national enegang på kemiområdet i graven, kan man godt tro om igen.

Selvom EU-sporet er klart det bedste, vil hun ikke afvise, at nationale forbud kan komme i spil:

"Jeg vil ikke udelukke nationale forbud, og jeg har heller ikke opgivet det i forhold til ftalaterne. Men det er også klart, at vi skal forfølge det internationale spor, fordi det batter mest," siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

I begyndelsen af juli meldte miljøministeren ud, at det danske forbud mod fire ftalater alligevel ikke vil træde i kraft ved årsskiftet. Forklaringen er, at EU-kommissionen vurderer, at forbuddet er ulovligt. Miljøministeren beskriver miseren som en procedurefejl, fordi Danmark ikke kan forbyde stoffer, som EU's Kemikalieagentur er i gang med at vurdere. Det er netop tilfældet for de fire ftalater, og ministeren håber naturligvis, at det ender i et EU-forbud.

Det er fortsat sådan, at man som forbruger kan kigge efter miljømærkerne, så man kan undgå de skadelige stoffer. Der er en mulighed for at fravælge det for forbrugerne.

Kirsten Brosbøl (S)
Miljøminister

EU-sporet går for langsomt
Meldingen er dog også, at målet om et dansk forbud stadig lever, hvis EU ikke finder grundlag for regulering:

"Man skal ikke tolke det derhen, at nu er det helt umuligt med nationale forbud. Men vi skal dokumentere, at der er en særlig dansk problemstilling, hvilket jeg har bedt Miljøstyrelsen om at foretage en ny vurdering af," siger hun.

Hun fortæller, at hun er godt træt af, at EU-systemet går for langsomt, og at hun sammen med en gruppe ministerkolleger vil øge presset på den nye EU-kommission, der endnu ikke er faldet på plads.

"Vi mangler stadig et udspil fra Kommissionen, der definerer, hvad der er et hormonforstyrrende stof, som ftalaterne beskyldes for at være. Med en klar definition vil vi kunne stille skarpere krav," siger Kirsten Brosbøl.

Forbrugerne kan vælge det fra
Ministeren peger desuden på, at Danmark ud over at presse på i EU-systemet og eventuel national regulering også har andre muligheder for at skærpe kemipolitikken. Hun forklarer i den forbindelse, at man i Danmark er førende på forskningsområdet, og at Danmark støtter aktivt mere viden, som kan bruges til at lægge pres på EU.

"Vi ser hele tiden efter, om der er stoffer, som vi skal være opmærksomme på. Og opdager vi stoffer, hvor der kan være noget, så er første skridt, at vi melder det ind til REACH," siger Kirsten Brosbøl.

Selvom hun gerne ser strammere regulering, så minder hun i forhold til ftalaterne om, at danskerne også selv har mulighed for at gøre noget.

"Det er fortsat sådan, at man som forbruger kan kigge efter miljømærkerne, så man kan undgå de skadelige stoffer. Der er en mulighed for at fravælge det for forbrugerne," siger hun.

Tungtvejende argumenter for ftalat-forbud
Det Økologiske Råd støtter, at regeringen fortsat kæmper for ftalatforbuddet. Kemikaliefaglig medarbejder Lone Mikkelsen mener bestemt, at muligheden for nationale forbud fortsat skal være en del af regeringens værktøjskasse.

"Jeg er enig i, at EU-sporet er det mest optimale. Men man skal bare huske, at nationale forbud kan sætte ting i gang. Problemet er, at der er for mange huller i EU-systemet til, at man kun kan satse på det," siger hun.

Hun mener, at hvad angår de fire ftalater, er der meget tungtvejende argumenter for et nationalt forbud.

"Der ligger et kæmpe forskningsarbejde bag det danske forbud, og der er klare beviser for, at der er problemet. Så der er bestemt ikke tale om en skræmmekampagne," siger Lone Mikkelsen.

Plastindustrien: Kan blive symbolpolitik
Fra Plastindustrien lyder det, at nationale særregler ofte vil have en meget lille effekt, så det ikke står mål med de problemer, det kan skabe for nogle virksomheder. Hun glæder siger derfor over, at ministeren har fokus på EU-sporet.

"Nogen gange bliver nationale regler symbolpolitik, som nærmest ikke har nogen effekt. Det kan godt være, at man kan sætte en udvikling i gang, men ud fra virksomhedernes synspunkt, så gavner det ingenting," siger miljøchef Helle Fabiansen.

I forhold til de konkrete ftalater har hun svært ved at forestille sig, at det ender med et nationalt forbud.

"Jeg kan ikke se, hvorfor vi i Danmark skulle have et helt særligt problem med ftalaterne. En af årsagerne til, at vi i Danmark har fokus på det, er snarere, at vi har en meget stærk forbrugerbevægelse," siger Helle Fabiansen.