Debat

Byplanlaboratoriet: Forenkling frem for liberalisering

DEBAT: Planloven skal ikke liberaliseres, men ses efter i sømmene, så den svarer til nutidens mere fleksible og multifunktionelle landskab. Det mener Ellen Højgaard Jensen, direktør for Dansk Byplanlaboratorium.

At liberalisere planloven vil ikke løse problemerne i yderområderne. Planloven er en rammelov. Den bestemmer, hvad der kan ske, ikke hvad der vil ske. Det mener Ellen Højgaard Jensen, direktør for Dansk Byplanlaboratorium.
At liberalisere planloven vil ikke løse problemerne i yderområderne. Planloven er en rammelov. Den bestemmer, hvad der kan ske, ikke hvad der vil ske. Det mener Ellen Højgaard Jensen, direktør for Dansk Byplanlaboratorium.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ellen Højgaard Jensen
Direktør for Dansk Byplanlaboratorium

Når yderområderne er trængte, så skyldes det ikke planloven, men helt andre faktorer så som landbrugets strukturudvikling og centralisering under og efter kommunalreformen. At liberalisere planloven vil ikke løse problemerne i yderområderne. Planloven er en rammelov. Den bestemmer, hvad der kan ske, ikke hvad der vil ske. Måske vil en liberalisering føre til kortsigtede investeringer, men det, som yderområderne for alvor har brug for, er langsigtet investeringssikkerhed.

Hjørring kommune, der netop har modtaget årets Byplanpris, er efter min mening et godt eksempel på, at der tænkes langsigtet. Kommunen har længe arbejdet med tilpasning ud fra en plan, der følger befolkningens bevægelser. Der har været hårde beslutninger undervejs, og der er blevet skåret dybt. Det har været svært, og det har krævet politisk mod. Men det har været nødvendigt at prioritere for at få råd til at investere. Det er mindst lige så svært at planlægge for tilpasning som at planlægge for vækst.

Som Hjørrings borgmester, Arne Boelt, sagde, da han modtog prisen, så er det lettere at annoncere en ny skole end at lukke en. Det er vigtigt, at man træffer valg og melder dem ud, så kommende tilflyttere ved, hvad de kan regne med. Det kræver retning. Ikke planløshed.

Fakta
Fra 30. september og en måned frem tager Altinget: by og bolig og Altinget: miljø planloven op til debat.

Følg debatten her

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]

Nok at tage fat på
I Dansk Byplanlaboratorium har vi meldt ud, at nogle vejkantsbyer skrumper, og andre måske må fjernes fra landkortet. Det medførte en ophidset debat, og det forstår jeg godt. Det er ikke let at tilpasse by og land til nye tider, men det er nødvendigt. Derfor mener jeg, at regeringen ser helt rigtigt, når den fokuserer på yderområderne. Der er nok at tage fat på. En befolkning, der bliver stadig ældre, og en boligmasse, der er alt for stor. Det kræver tilpasning til nye tider.

Vi kan ikke skabe vækst alle steder. Men vi kan skabe kvalitet. Jeg kunne f.eks. godt forestille mig særlige omdannelseszoner i det åbne land. Måske skulle man i kommuneplanen udpege landsbyer, der langsomt skrumpes. At sørge for at afviklingen kan ske planlagt vil skabe bedre vilkår for investeringer andre steder i kommunen. Det kunne også være hensigtsmæssigt, at der på kommuneplanniveau kunne udpeges omdannelsesområder for bosætning og erhverv i det åbne land, som KL foreslog i deres barrierekatalog.

Det er ikke let at tilpasse by og land til nye tider, men det er nødvendigt.

Ellen Højgaard Jensen
Direktør for Dansk Byplanlaboratorium

Der er behov for at tænke bosætningen ind i nye rammer, da lokaliseringsfaktorerne har ændret sig væsentligt. Måske skal vi til at se helt anderledes på zonerne, for samfundet har forandret sig, siden landbruget beskæftigede de fleste danskere enten direkte eller indirekte. Landbrugszonen er ikke en planlægningszone, men det burde den måske være. Jo tyndere befolket et område er, jo mere planlægning er der faktisk behov for.

Ikke brug for flere lappeløsninger
I debatten lægges der stor vægt på, at kommunerne får mere selvbestemmelse. Det er langt hen ad vejen en god ide, da kommunerne kender lokalområderne bedst. Men mange af de investeringer, der drømmes om, kan og skal ses i en regional sammenhæng. Det er vigtigt, at der skabes sikkerhed for, at prioriteringerne også foregår på tværs af kommunegrænser. Det gælder f.eks. udlæg til nye turistdestinationer og detailhandelscentre. Ellers kan jeg frygte, at vi forbygger os. Der er ikke behov for flere tomme m2, men færre.

Planlæggerne mener, at der er behov for forenkling, så planloven bliver lettere at forstå og administrere. Der er efter deres opfattelse behov for at tilpasse loven, så den svarer til nutidens mere fleksible og multifunktionelle landskab, til ændrede detailhandelsstrukturer og til de nye måder, som borgerne og det offentlige kommunikerer på. De afgørelser, der træffes, skal være forståelige. Ellers mister loven legitimitet.

Mit håb er, at planloven bliver set efter i sømmene ud fra en helhedsbetragtning, og at de kommende ændringer får et bredt politisk flertal bag sig. Det er afgørende, at der skabes tryghed om en så vigtig rammelov. Vi har ikke brug for flere lappeløsninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ellen Højgaard Jensen

Underviser og byudvikler
cand.scient. i kulturgeografi (Københavns Uni. 1992)

0:000:00