Carl Valentin: Direktøren lever af andre menneskers arbejde

Milliardær og tidligere Saxo Bank-direktør Lars Seir Christensen har anklaget mig for at ville ”stjæle andre folks penge”, Liberal Alliances spidskandidat til borgerrepræsentationen i København har kaldt forslaget for ”totalitarisme”, og generelt har højrefløjens kritik gået på, at jeg ikke værdsætter eller ønsker at belønne hårdt arbejde. Intet kunne være mere forkert.

Tillad mig at løfte diskussionen op på et lidt højere niveau og give en mere grundlæggende forklaring på, hvorfor socialister som jeg selv ønsker et mere ligeligt forhold mellem, hvad vi hver især tjener – og hvorfor idéen om, at vi ikke skulle værdsætte hårdt arbejde, er dybt forfejlet.

Når borgerlige debattører og politikere påstår, at jeg ønsker at tage eller ligefrem stjæle folks penge og give dem til nogle andre, bygger det nemlig på en antagelse om, at den løn, man i det kapitalistiske samfund modtager for sit arbejde, perfekt afspejler værdien af det arbejde, man har lagt. Men den antagelse er forkert.

Værdi opstår ikke ud af det blå – den opstår ved, at mennesket gennem sit arbejde ændrer naturen. Det sker for eksempel, når træ bliver omdannet til en stol, mursten laves om til et hus, eller et hav af elementer sættes sammen og bliver til en computer.

Der findes ingen ’naturlig’ eller ultimativt retfærdig fordeling, og man bryder ikke ind i naturens orden ved at regulere markedet.

Carl Valentin

Produktionsarbejde er således grundstenen i vores samfund og skaber den materielle værdi, vi alle lever af.

Men hvad så med skolelærere, pædagoger eller direktører – skaber de så ingen værdi? Nej, strengt taget skaber de ingen materiel værdi, men det betyder jo ikke, at deres arbejde ikke er værdifuldt.

I Danmark i år 2017 tager det blot fem dage for en gennemsnitlig dansk topchef at tjene, hvad en gennemsnitsdansker tjener på et år.

Carl Valentin

Skolelærere og pædagoger er f.eks. fuldstændig afgørende for vores børns trivsel og læring – ikke blot er det en grundlæggende kvalitet i sig selv, at mennesker er dygtige, deres arbejde skaber også forudsætningen for, at andre kan skabe værdi. Derfor er det værdifuldt, og derfor bliver det lønnet.

En virksomhedsejers arbejde kan således også være værdifuldt, men grundlæggende lever man som virksomhedsejer af, at man har muligheden for at få del i den materielle værdi, som ens ansatte skaber.

Det må derfor altid være op til diskussion, hvor meget det egentlig skal være muligt for virksomhedsejere at tjene på deres ansattes arbejde – for de penge, man som enkeltperson kan akkumulere i vores nuværende samfundsmodel, er ikke nødvendigvis nogen retfærdig refleksion af værdien af ens arbejde.

Se bare på de fuldstændigt absurde beløb, spekulanter hev hjem i forbindelse med finanskrisen, hvor toplederne i de fem største investeringsbanker i 2007 sammenlagt scorede personlige bonusser på 36 milliarder dollars.

Og i Danmark i år 2017 tager det blot fem dage for en gennemsnitlig dansk topchef at tjene, hvad en gennemsnitsdansker tjener på et år. Til sammenligning tager det en fabriksarbejder 430 dage – eller omkring 15 måneder – at tjene en gennemsnitlig årsløn.

Når Lars Seir Christensen anklager mig for at stjæle, når jeg ønsker en mere retfærdig fordeling, så er det, fordi han har glemt, at markedet i lige så høj grad indeholder en fordeling af midlerne, som hardcore planøkonomi gør.

Der findes ingen ’naturlig’ eller ultimativt retfærdig fordeling, og man bryder ikke ind i naturens orden ved at regulere markedet. Jeg er altså ikke ude på at stjæle – jeg udfordrer blot det bestående og har en anden opfattelse end Lars Seir Christensen af, hvad der er en retfærdig fordeling.

Og det må altså være muligt at tage en diskussion om, om vi virkelig mener, at de danske topchefer arbejder så meget hårdere end almindelige danske lønmodtagere, at de skal kunne score en årsløn på fem dage. Jeg synes ikke, det er retfærdigt, og jeg mener faktisk, at den politik, der bliver ført lige nu, gør præcis det modsatte af at værdsætte hårdt arbejde – den udnytter de hårdtarbejdende og forgylder de få.

I det hele taget finder jeg det absurd, at vi konstant skal høre på, hvor meget samfundet og politikerne skal gøre for at motivere og sikre en stor gulerod for overklassen. Hvorfor er det ikke sygeplejersken, jord- og betonarbejderen eller rengøringsassistenten, der skal motiveres med noget mere i løn?

......

Carl Valentin studerer samfundsfag og retorik på Københavns Universitet. Valentin er tidligere skribent på netmediet Modkraft.dk, og han betegner sig selv som en debatlysten socialist. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.