Carsten Normann trækker sig som folketingskandidat for LA

Liberal Alliance i Vejle må ved næste folketingsvalg undvære Carsten Normann.

Carsten Normann trækker sig som folketingskandidat for Liberal Alliance i Vejle, da han har fået nyt job i Aarhus. Det skriver Jyske Medier Vejle.

"Jeg glæder mig helt vildt til at starte på de nye udfordringer i Århus her til august, men jeg må indrømme, at det er vemodigt at springe fra det spændende projekt, som LA er i gang med. Jeg er ikke færdig med politik, og jeg vil da ikke udelukke, at jeg om nogle år igen vil gå efter min drøm om at komme i folketinget," siger Carsten Normann til Jyske Medier Vejle.

Efter sommerferien tiltræder han som administrerende direktør for Inbogulve.

Lokalforeningen i Vejle undersøger nu muligheden for at finde en ny kandidat, som kan repræsentere Vejle ved næste folketingsvalg sammen med partiets spidskandidat i Syddanmark, Mette Bock, oplyser lokalformand Ole Jacobsen til Jyske Medier Vejle. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00