CEPOS: Afgifter ikke altid bedre end indkomstskat

SKATTETRYK: Det er ikke nødvendigvis en forbedring at flytte skattetrykket fra indkomst til forbrug, mener tænketanken CEPOS. Begge dele forvrider arbejdsudbuddet.
Niels Th. Dahl

Det lød umiddelbart som en overraskende nyhed i sidste uge, da en ny OECD-rapport om skattetrykkets størrelse i forskellige lande ramte de danske avisforsider.

Danmark ligger faktisk slet ikke i top med hensyn til beskatning af arbejde - faktisk er en gennemsnitsbeskatning af arbejdsindkomst kun på 38,6 pct. - pænt under EU-gennemsnittet på 41,1 pct. Resultatet skyldes til dels, at arbejdsgiverne i en række europæiske lande er forpligtet til at indbetale en række ekstra bidrag, som de slipper for i Danmark.

Afgifterne ikke med
Men selv om ingen kan sætte spørgsmålstegn ved OECD's konklusioner, er alt om sagen dermed alligevel ikke sagt, påpeger cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen i dag over for Altinget | Skat.

Opgørelsen er nemlig kun fokuseret på skatten på arbejde, men ser helt bort fra de øvrige danske skatter, som bringer det samlede skattetryk meget højt op, siger han:

Både regeringens skattereform i 2009 og Nyrups skattereform i 1990'erne var sådan bygget op, at pensionister og kontanthjælpsmodtagere kom til at betale mere i afgifter, så marginalskatten kunne sættes ned.

Mads Lundby Hansen
Cheføkonom i CEPOS

"Det er rigtigt, at hvis man kigger på skat på løn, ligger vi ikke i top. Men man skal huske på, at en lønmodtager ikke kun betaler lønskat, men også afgifter på slik, biler og kartofler osv., når han køber ind. Vi har faktisk verdens højeste forbrugsskatter, og derfor bør man kigge på både lønskatterne og forbrugsskatterne," siger Mads Lundby Hansen.

Han peger derudover også på beskatningen af opsparing i form af beskatningen af renteindtægter, aktieavancer og pensionsopsparing, som også er en af de højeste i verden:

"Vi er blandt de lande i verden, der beskatter opsparing hårdest. Når man kigger på den samlede skattebyrde på danskerne - det samlede skattetryk i økonomien - så er vi verdens mest skatteplagede folk. Ikke, fordi skatten på lønindkomst er specielt høj - men fordi de samlede skatter er høje, herunder skat på forbrug og skat på opsparing samt kapital," fastslår han.

Højst skattetryk og marginalskat
Samlet set udgør det danske skattetryk 46,5 pct. af bruttonationalproduktet - den højeste andel i hele verden. Det samme er tilfældet for marginalskatten, hvis man regner afgifterne med:

"Den øverste marginalskat ligger på 56 pct. Det er højt, men ikke det højeste i OECD. Men hvis man lægger afgifterne oveni, så har en topskatteyder en sammensat marginalskat på 67 pct. To tredjedele af en ekstra arbejdsindsats går til statskassen og kommunekontoret."

Afgifter forvrider ligesom indkomstskat
Den seneste skattereform fra 2009 lettede ikke det samlede skattetryk, men omlagde en del af skatten væk fra arbejde over på forbrug. Det er både dengang og siden ofte blevet fremhævet, at det er en bedre idé at beskatte forbrug end arbejde - men Mads Lundby Hansen påpeger, at det ikke nødvendigvis er sandt.

En krones ekstra skat på forbrug gør nemlig lige så meget skade på arbejdsudbuddet som en krones ekstra skat på arbejde, siger han:

"Afgifter forvrider arbejdsudbuddet på samme måde som indkomstskatter. Det, der afgør, om danskerne vil arbejde ekstra, er, hvor mange ekstra varer man kan købe for en ekstra arbejdstime. Og hvis du øger afgifterne, så der kan købes færre varer, så trækker det arbejdsudbuddet ned. På den måde virker lønskat og afgifter i princippet på samme måde."

En skatteomlægning kan være en god idé, hvis den f.eks. kan føre til mindre forurening eller mere sundhed, men for at den skal gavne arbejdsudbuddet, er det nødvendigt, at den sænker marginalskatten, mener Lundby Hansen:

"Skattereformen var god på den måde, at den sænkede den samlede marginalskat. Det medvirker til at øge arbejdsudbuddet. Men det hjælper ikke i sig selv bare at flytte beskatning fra arbejde til forbrug - hvis du f.eks. hævede momsen og sænkede bundskatten tilsvarende, ville det ikke gøre nogen forskel," siger han.

Skattereform blev betalt af overførselsindkomsterne
Betalingen for en lavere marginalskat kan enten ske ved at skære i de offentlige udgifter, der typisk går til de laveste indkomstgrupper, eller ved at hæve forbrugsafgifterne. Begge dele er imidlertid en øvelse, der flytter beskatning fra de højstlønnede til de lavstlønnede, påpeger Mads Lundby Hansen:

"En anden del af argumentet er også, at hvis du øger afgifterne og sænker marginalskatten, så er det en skjult og lidt mere politisk korrekt måde at få overførselsindkomsterne til at betale for marginalskattenedsættelsen. Både regeringens skattereform i 2009 og Nyrups skattereform i 1990'erne var sådan bygget op, at pensionister og kontanthjælpsmodtagere kom til at betale mere i afgifter, så marginalskatten kunne sættes ned."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Lundby Hansen

Fhv. vicedirektør, cheføkonom, Cepos
cand.polit. (Københavns Uni. 1996)

0:000:00