Cepos: Skolepolitikkens lighedsideologi har spillet fallit

KLUMME: Individuelle mål er en ideologisk og politisk umulighed i skolepolitikken. Det vil være at statuere, at der er forskel på eleverne og altså stride imod velfærdsstatens lighedstyranni, skriver Henrik Christoffersen, forskningschef i Cepos. 

Fra min skoletid husker jeg, at skolelærere elsker at synge, og at højskolesangbogen er uomgængelig. Den mest udbredte sang går vist stadig sådan her:

På det jævne, på det jævne,
ikke i det himmelblå,
der har livet sat dig stævne,
der skal du din prøve stå.

Kaalund skrev linjerne i 1872, og selveste Carl Nielsen satte melodi til. Mere dansk kan det ikke blive.

Jeg kommer til at tænke på denne min skolelærdom, når jeg i disse dage følger slaget om læringsmål i folkeskolen. Undervisningsministeriet har fastlagt, at der skal arbejdes med læringsmål, og ministeriet satte arbejdet med målene i gang i august 2015. Ministeriets konsulenter har herefter brugt efteråret på at formidle, at de nye bestemmelser fordrer mål for hver enkelt elev.

Generelle mål er meningsløse
Danmarks Lærerforening har imidlertid, som man kunne forvente, givet sig til at kæmpe for brede mål for klasserne og ikke konkrete mål for hver enkelt elev. Alt andet ville jo være at stille krav til lærerne og derfor ideologisk uspiseligt.

Ministeriets pædagogiske ekspert på sagen bakker Lærerforeningen op. Det er ”helt op til læreren, om han eller hun mener, at det er nødvendigt at sætte et særligt mål for en enkelt elev”, mener således forskningschef i skoleledelse på VIA University College Andreas Rasch-Christensen ifølge Folkeskolen.dk. ”Det nye er jo ikke, at der er mål, det handler bare om, at lærerne skal bruge målene i undervisningen, hvilket vi ved, at de ikke har gjort nok tidligere". Tja.

Usikkerheden har nu foranlediget Undervisningsministeriet til over for Danmarks Lærerforening at præcisere forståelsen af bestemmelserne om læringsmål. I magasinet Folkeskolen refereres ministeriets nye udmelding således:

"Læringsmålstyret undervisning er ikke obligatorisk. Det er op til den enkelte lærer at vælge, hvordan han/hun ønsker at tilrettelægge undervisningen ud fra Fælles Mål, så den bedst muligt imødekommer elevernes forudsætninger". Målene for undervisningen skal altså være generelle, men undervisningen skal rettes imod de enkelte elever. Ministeriet ser virkelig ud til at være blevet trynet.

Generelle mål er meningsløse. Det må være uacceptabelt at fastlægge mål, som nogle elever helt øjensynligt ikke kan leve op til. Det er at prisgive de svage elever. Men fastlægges målene, så de er mulige at nå for de svage elever, prisgiver målene de stærke elever. Hvad der jo er helt acceptabelt i en traditionel pædagogisk tilgang og reelt også den valgte prioritering hos stort set hele det politiske spektrum, selv om ikke alle politiske partier vil vedstå det. På det jævne, på det jævne.

Velfærdsstatens lighedstyranni
Individuelle mål er nemlig ideologisk og politisk en umulighed i toneangivende kredse. Det vil være at statuere, at der er forskel på eleverne og altså stride imod velfærdsstatens lighedstyranni.

Så Undervisningsministeriets løsning i vores styringsfikserede lighedssamfund bliver altså at diktere regler men at udforme dem, så alle kan bruge dem, som de vil.

Ministeriets udmelding til skolerne er i det hele taget skandaløs. Det er op til den enkelte lærer at tilrettelægge undervisningen, som han/hun ønsker, siger ministeriet. Netop oven på en folkeskolereform, som i den grad skulle styrke ledelse og samarbejde ude på skolerne. Det kan de da ikke mene i ministeriet - sådan en udmelding er jo gift for behjertede bestræbelser på at få bare lidt linje over skoleledernes ledelsesarbejde på deres skoler. Men forskningschefen i skoleledelse er altså på samme linje. Ingen ledelse her.

Nye tider
Jeg tror, at Undervisningsministeriets uklare og usammenhængende indsats i virkeligheden kan tages som udtryk for, at vi i disse år oplever et veritabelt skred i forhold til de dominerende opfattelser i det pædagogiske elfenbenstårn. Hin enkelte, med Kierkegaards begreb, er ved at blive en tålt størrelse.

Lad mig bare illustrere med et markant eksempel. I Københavns Kommune har skoleforvaltningen i løbet af de seneste par år udviklet et redskab, som de kalder for ”Beregneren”. Her er tale om et lille IT-program, som beregner den forventede progression for hver enkelt elev med udgangspunkt i data fra de obligatoriske test.

Fagdirektør i Københavns børne- og ungdomsforvaltning Tobias Stax redegør i magasinet Folkeskolen for redskabet: "Nu får vi mulighed for at følge med i, hvad den enkelte elev får ud af undervisningen og se, om de flytter sig som forventet. Det synes jeg giver mulighed for en spændende dialog med skolen, mellem leder og lærere og mellem lærere og elev og forældre", siger Tobias Børner Stax. "Og hvis der er noget, der rykker i den her folkeskolereform, så er det, at vi skal arbejde efter læringsmål!"

Og det skulle komme fra landets mest røde kommune. Det er virkelig nye tider.

Lighed bliver til enshed
Men sådan ser der altså ud i virkelighedens verden. Københavns Kommune udviklede i første omgang ”Beregneren” til eget brug, men efterfølgende er den stillet frit til rådighed for andre. Det har resulteret i, at det snart er halvdelen af landets kommuner, som har taget fat i "Beregneren."

Måske er det noget af det mest opløftende oven på folkeskolereformen, at der ser ud til at vokse en ny generation frem, som ikke lader sig passivisere af en alt for stærk fagforening og en alt for svag undervisningsminister, som paradoksalt enes om en for længst kompromitteret lighedsideologi, der gør lighed til enshed.

Den hidtil dominerende centralstyring i skolepolitikken funderet på pædagogisk ekspertise, der i hovedsagen blot er ideologiproduktion, har spillet fallit.  

---
Henrik Christoffersen er forskningschef i den borgerlig-liberale tænketank Cepos. Han forsker bl.a. i den offentlige sektors økonomi og det kommunale område. Han har tidligere været forskningsleder hos AKF samt vicekontorchef hos KL og har siden 1976 været ekstern lektor i offentlig udgiftspolitik og boligøkonomi på Københavns Universitet. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge

    Tyranni - forsøg dig med et anstændigt sprog Christoffersen

    Du synes ganske hysterisk Christoffersen. Hver uge kommer du med uhyrlige påstande grebet ud af den blå luft. Dit emneområde er alt for begrænset til at det kan bære en seriøs artikel hver uge.

    Ordet "Tyranni" har du sikkert valgt med omhu for at få læseren til at tænke på andre samfundssystemer og andre tider.

    Det er plat Christoffersen.

  • Anmeld

    Thora Hvidtfeldt Rasmussen

    Hvem spiller her fallit?

    Det er ret skrap kost at skælde skolelærere og andet godtfolk ud for at være ideologiski fastlåste - samtidig med at man leverer en samling påstande som ovenstående:
    Skolelærere elsker at synge - og højskolesangbogen er uomgængelig? Udenfor friskoleverdenen har det vist aldrig været sådan, og indenfor denne verden er det sikkert også i dag passé.
    Og så "På det jævne, på det jævne"! ALDRIG har den været den mest udbredte sang - og den er næsten totalt uddød.
    På min tidligere skole ville der højst være én eller to, der overhovedet kendte melodien foruden mig (der var notorisk berygtet for at kunne mange af de gamle sange) - og jeg har ALDRIG i mine 37 år i folkeskolen sunget den med elever.
    "Beregneren" er ikke "et lille it-program", og den beregner ikke den FORVENTEDE progression for hver enkelt elev med udgangspunkt i de nationale test.
    Det drejer sig om et tilrettet regneark, som kan beregne progressionen mellem to nationale test, hvis læreren selv copy/paster tallene ind. Så trækker regnearket tallene fra hinanden og laver en af Wandall produceret beregning af tallene, så de bliver udtrykt i nogle nye tal, som påstås at være mere interessante udtryk for elevens progressionen end bare de to tal trukket fra hinanden.
    I øvrigt finder Wandalls "Beregneren" progressionen for eleverne uden at tage hensyn til, hvor lang tid der er gået mellem de to anvendte test - for tidspunktet kan ikke trækkes ud af de tal, læreren har adgang til i det program, der viser resultaterne for de nationale test.
    "Beregneren" kan altså beregne progressionen for to hold elever - uden at have taget hensyn til, at der for det ene hold er gået 3 måneder mellem testene, for det andet et halvt år.
    Generelle mål er IKKE meningsløse. Det er ikke uacceptabelt at have mål, som ikke alle kan leve op til. Det har man i utallige situationer. For resten skal de individuelle mål fastsættes (i det omfang de altså skal fastsættes) udfra Fælles Mål, som er generelle mål for hele landets ungdom - så hvis de er meningsløse ...
    At bruge Kierkegaards begreb "hin enkelte" som et argument for læringsmål, fastsattte, nedskrevne og evaluerede af en lærer, må få samme Kierkegaard til at rotere i sin grav.
    "Den hidtil dominerende centralstyring i skolepolitikken funderet på pædagogisk ekspertise, der i hovedsagen blot er ideologiproduktion, har spillet fallit. " - man har sjældent set en kraftigere centralstyring i skolepolitikken; men det ville da bestemt være en tilsnigelse at påstå, at den i dag er funderet på nogen form for ekspertise.
    Så det er jo da en slags forskel.

  • Anmeld

    Martin Nielsen

    Der er ikke tid til det.

    Christoffersen er endnu en af teoretikerne uden viden, som ikke har forstået, at der simpelt hen ikke er tid til de individuelle læringsmål.
    Jeg har 100+ elever og det tager imellem 1/2 og 1 time at lave ordentligt gennemarbejdede mål pr. elev.
    Hvis jeg kan skrabe 2 timer sammen til læringsmålskrivning pr. uge, så er jeg heldig.
    M.a.o. det kommer minimum til at tage mellem 25 og 50 uger, for at lave de individuelle læringsmål. Hvilket vil sige, at de sidste elever får læringsmålene skoleåret efter. Ikke særligt fornuftigt.
    Nu ved jeg jo godt, at Christoffersen formentlig hører til de faktaresistente, som ikke kan acceptere indlæg fra folk med førstehåndsviden, men måske er der andre derude, der kan forklare ham det.

  • Anmeld

    CB

    Cepos akademikertyrani

    Endnu engang er de fanatiske Cepos akademikere af superteortisk ultrahøjredrejet på banen med deres teortiske - og ikke ved praktik erfaret viden - for at fremme det ultra højredrejede superliberale borgerlige elitesamfund.
    Det er jo rigtigt godt at alle øvrige undersåter betaler skat, så i kan få lov til at optræde med jeres høje stillingsbetegnelser og jeres helt "ufejlbarlige" meningsudgydelser.
    Kan i ikke gøre de fleste i det danske samfund den tjeneste, at i først indhenter en hel del praktisk livserfaring, førend i fremover udtaler jer.

  • Anmeld

    Niels Chr. Sauer

    Godtkøbssnak

    CEPOS' forskningschef har givetvis god forstand på statistik og hvad dertil hører, men han ved ikke meget om pædagogik og didaktik og undervisning og den slags.

    Slagsmålet om de individuelle læringsmål handler ikke om, hvorvidt lærerne skal sætte mål for elevernes læring - det har lærerne altid gjort - men om, hvordan det skal foregå. Er målet at levere dokumentation til ledelse, forældre og omverdenen, eller er målet bedst muligt at sikre elevens alsidige udvikling, sådan som folkeskolens formål foreskriver? Christoffersen synes mere optaget af det første end af det sidste.

    'Beregneren' er en dårlig joke, endnu et eksempel på meningsløst kontrolregimente i folkeskolen. Den bygger på de nationale test, der tester som vinden blæser. Om mandagen er du en dygtig dreng, og om torsdagen er du en dummernik. I den samme test, vel at mærke. Man hvor skulle forskningschefen vide det fra? Han har ikke fulgt med i udviklingen.

  • Anmeld

    Jeppe Christiansen

    Skandaløs

    ... beskrivelse af den danske folkeskole. Hvad hulen bilder Cepos direktør sig ind, kom nu ned fra den liberale lian og ud i virkeligheden.
    Er man klar at det er børn man taler om? Har direktøren ingen forståelse for hvad fællesskabet har af betydning for vores børn?
    Men at Cepos støtter en socialdemokratisk fatamorgana er da utroligt.

  • Anmeld

    Henning Lykke Nielsen

    Fra A til B

    Den korteste vej er den lige linje, men læring følger den sjældent.
    Det siger sig selv, når alle veje fører til Rom.

  • Anmeld

    Jeppe Christiansen

    Cepos?

    Tænk sig at man hos Cepos argumenterer for LMSU fordi det gavner det individuelle fokus og talentpleje. LMSU er præcis det modsatte, hvilket også viser hvor lidt direktøren aner om det han udtaler sig om. LMSU er et standardiseret vanvid med udgangspunkt i FFM, altså skal alle i DK kunne det, eller som nogen siger "blive så dygtige de kan". Så når der skal sættes individuelle læringsmål er det kun for at kunne opfylde statens fælles mål, det kan da virkelig ikke være Cepos politik?
    Hvis de virkelig ville noget, så burde de argumentere mod den ensretning a'la DDR der foregår i disse år. Det er jo også kun for at få tanke som Cepos og mange forældre til at sluge de individuelle læringsmål, at man bilder dem ind, at det handler om elevens individuelle læring. Det hele er et stort fupnummer for at alle skal hæve statens point i det globale Pisa-vanvid. Så når Cepos argumenterer ud fra lærermodarbejdelse og et krav om fokus på individet, eller de dygtige, så er det lige præcis det modsatte de får.
    Det er som Rømer kalder det, en ikke-reform. Så i virkeligheden er det ikke-individuelle læringsmål, men statens afkrydsningssystem. Men at Cepos skulle ane noget som helst om undervisning, bliver her udstillet på det groveste.
    PS. Hvornår melder direktøren sig ind i debatten?

  • Anmeld

    Richard Sørensen

    En arbejdsopgave?

    Sæt nu at CEPOS direktøren mener at eleverne skal have individuelle mål på den seriøse måde. Altså mål der er opstået vha. af veltilrettelagte test og omhyggelig evaluering, som naturligvis er givet den tid, det tager. Så er det værd at spidse øre.
    Lad os antage at en elev skal have individuelle mål i matematik. Her må det være rimeligt at foretage en måling over flere omgange, samt fortage en præcis evaluering, så eleven kan få en præcis og specifik tilbagemelding på, hvad der kan forbedres og arbejdes hen imod. Arbejdet med at fremstille relevante og afslørende prøver skal udføres, ligesom de skal rettes. Dernæst skal der fældes en dom og nedskrives et rimeligt sæt individuelle mål pr. elev. Alt dette skal gentages et par gange eller mere om året for at spore de ændringer der måtte være. Dernæst skal de individuelle mål formidles til både elev og forældre.
    Alt sammen rimelige tiltag for at sikre eleven en rimelig feedback. Dernæst kommer så tidsudmålingen. Lad os sige at det tager et par timer pr. elev pr. år at: fremstille og rette opgaver, evaluere og sætte mål for eleven. Herudover gives en time til at formidle resultater og målsætning til eleven og forældrene pr. år. Altså 3 timer pr. elev.
    Lad os sige at læreren har 3 klasser i 2 fag med 25 elever i hver klasse. Så bliver regnestykket 3*3*2*25 = 450 klokketimer pr. år.
    Det er da glædeligt at CEPOS støtter det.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen

    Gik trykket af tænkeTANKEN?

    Når forskningschef Henrik Christoffersen udtaler sig om test og prøver, falder tanken på et laboratorium, hvor man forskningsmæssigt med tal, kurver og skalaer kan måle og veje for derefter at registrere omhyggeligt.
    En skole fungerer ikke som et laboratorium.
    Ovenstående klumme bærer præg af dyb begrebs-forstyrring.
    Når der tales om Fælles mål, så skal det med pædagogiske og undervisningsmæssige termer forstås som målet for det pensum, der skal nås i det enkelte fag på på det enkelte klassetrin. DET er ren saglighed og faglighed.
    I en klasse sidder der så eksempelvis 25 børn med vidt forskellige kompetencer, evner, forudsætninger og udviklingstrin, der ofte har en spændvidde på 5 år.
    Disse meget forskellige elever skal selvfølgelig - ud fra pensum / Fælles mål - undervisningsmæssigt have stillet individuelle krav og forventninger til, hvad de kan forstå og præstere.
    Det forstår eleverne godt. Eleverne ved, at når deres ordblinde ven har knoklet sig igennem en novelle og fremlægger den lidt usikkert, så skal der roses,- og det gør de. De ved også, at hvis deres fagligt dygtige ven afleverer 1 A4 ark ret ulæseligt i skriftlig fremstilling, så bliver der meldt "ommer". De to elevtyper skal selvfølgelig undervises individuelt - og forventningerne skal være forskellige. Ellers kan de ikke mærke sig selv, opleve sejrene og få selvtillid og arbejdslyst.
    Det må opleves rædselsfuldt til stadighed at blive testet, medmindre det er prøver, der relaterer til den nærværende undervisning og læring, hvor man sammen med hver enkelt kan evaluere: Så kan både elev og lærer evaluere på, om stoffet er forstået, eller om der skal gentages på en anden måde.
    Iøvrigt så er klasser også meget forskellige. Den undervisningsplan, man brugte i 8. klasse sidste gang, kan man ikke ukorrigeret bruge næste gang, man har en 8. klasse.

    Selvfølgelig skal det være op til den enkelte lærer at tilrettelægge sin undervisning ud fra Fælles mål, så den bedst muligt imødekommer elevernes forudsætninger.
    ?? HVEM skal ellers tilrettelægge den ??
    Jeg "tænke-tanker", at det vil være en RIGTIG god idé, hvis man i tænketanken lyttede til de mange fagpersoner på skolerne og i forvaltningerne, der har stor faglig viden, erfaring og indsigt i, hvordan nutidens børn får den bedste undervisning og de bedste betingelser for læring, trivsel og udvikling. Det vidste man nemlig ikke meget om, da vi halvgamle gik i skole!

Skriv et svar

Din email deles ikke med nogen og bruges kun til at verificere afsender.

Altinget værdsætter konstruktiv debat. Men vi forbeholder os ret til uden varsel at slette indlæg, der virker stødende, personligt krænkende, er anonyme, ikke forholder sig til emnet eller på anden måde er uacceptable for et seriøst netmedie. Læs mere om regler for kommentarer herTak, fordi du deltager. 

 

 

Forrige artikel Cevea: Lærlingesatsning for flygtninge og langtidsledige Cevea: Lærlingesatsning for flygtninge og langtidsledige Næste artikel Cevea: Stadig mere skæv formuefordeling i Danmark Cevea: Stadig mere skæv formuefordeling i Danmark

Prøv transport gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement

Velkommen til Altinget

Altinget er en uafhængig, journalistisk netavis, der skriver om dansk og international politik. Bestil Altingets gratis daglige overblik.

God fornøjelse,


Mvh. Rasmus Nielsen, chefredaktør