Cevea: Lad os tale politik frem for taktik

I weekenden optrådte Mette Frederiksen i de tre store morgenaviser med de første større interviews, siden hun i slutningen af juni overtog formandsposten hos Socialdemokraterne. I de efterfølgende dage blev der heftigt diskuteret og analyseret på baggrund af Mette Frederiksens udtalelser.

Desværre var fokus i både interviews og opfølgningerne i høj grad på taktik. Hvem Mette Frederiksen vil arbejde sammen med, og hvor partiet ligger i forhold til en udefineret abstraktion kaldet ’midten i dansk politik’.

Det var fodboldmetaforerne og samarbejdstaktikken, der dominerede, snarere end de grundlæggende politiske ideer og forskelle. 

Taktik fremfor politik
Det er ærgerligt. For Mette Frederiksen har faktisk givet anledning til, at der kunne dykkes ned i spørgsmålene om, hvad hun vil med sit parti, og hvor hun vil adskille sig fra sin forgænger og sine politiske modstandere. 

Det er politikernes ansvar at have ordentlige politiske visioner. Men det er vel samtidig journalisternes ansvar at lytte efter, hvad de siger, gå efter forskellene og bore i dem. Så danskerne kan forholde sig til politikken, vælge de visioner, de ønsker at følge. 

Kristian Weise

I et af interviewene omtaler hun fx velfærdssamfundet som et ”frihedsprojekt”. I et andet betoner hun, at det socialdemokratiske ”frihedsbegreb er et andet” end højrefløjens. Men mere hører vi ikke.

Det må da ellers siges at være det måske mest grundlæggende politiske spørgsmål at stille: Hvad er frihed, og hvad er statens rolle i forhold til at sikre borgernes frihed? Det havde været interessant med en opfølgning på, hvor Frederiksen og Løkke står og adskiller sig her.

Mette Frederiksen har også leveret andet skyts, der klart markerer, hvad Socialdemokratiet er for en størrelse, og hvor det politiske projekt adskiller sig fra Løkke og Co’s. De kom særligt frem i den kongrestale, Mette Frederiksen holdt ved Socialdemokraternes ekstraordinære kongres 28. juni. 

Der er især tre punkter, som er værd at bemærke.

Arbejderpartiet
For det første understregede Mette Frederiksen, at Socialdemokraterne er på lønmodtagernes side – at man derfor er et arbejdspladsparti. Arbejdsløshed er ”vores største fjende”, og den væsentligste opgave er derfor at sikre, at vi har nogle gode arbejdspladser. Socialdemokraterne skal altså ikke kun sikre, at vi har et stærkt socialt sikkerhedsnet. Det er vigtigt, men man skal i lige så høj grad sørge for, at der rent faktisk skabes nogle gode job. Den bedste garanti mod arbejdsløshed er, at der er gode arbejdspladser, som Frederiksen sagde.

Derfor ville det have været spændende at høre mere om, hvordan Socialdemokraterne vil udvikle de gode arbejdspladser. Det, der gav Mette Frederiksen anledning til i talen også at kalde Socialdemokraterne for et uddannelsesparti.

Ville Løkke sige det samme? Hvis side er han på? Og hvor er forskellene på, hvordan Løkke og Frederiksen vil sikre stærke virksomheder og gode job i fremtiden? Det ser jeg frem til at høre mere om.

Fokus på fuld beskæftigelse
For det andet talte Mette Frederiksen om fuld beskæftigelse. Det er noget helt andet end Lars Løkkes ensidige fokus på, at den private jobskabelse skal være positiv.

Arbejde er afgørende for folks livsmuligheder. Og det er en politisk opgave at sikre, at så mange som muligt i den arbejdsdygtige alder har et arbejde. Fuld beskæftigelse er langt mere ambitiøst end det, der er på regeringens dagsorden: nemlig at sænke en række ydelser, så arbejdskraften bliver billigere.

Dette ræs mod bunden, hvor lavere ydelser og lønninger skaber øget fattigdom og ulighed, taler Mette Frederiksen direkte imod. Hun peger i stedet på uddannelse af arbejdskraften og beskæftigelse på danske løn- og arbejdsvilkår som nøglen til, at Danmark også kan være et produktionsland fremadrettet.  

Igen er der en guldgrube af forskelle til Lars Løkke, som journalisterne kunne dykke ned i.

S vil bryde mønstret
Det tredje og sidste punkt fra kongrestalen, som er værd at hæfte sig ved, er, at Mette Frederiksen ikke kun vil skabe mønsterbrydere. Hun og Socialdemokraterne ”vil bryde mønstret.”

Det er en succes, hver gang vi skaber en mønsterbryder. Hver gang et barn, der er vokset op i fattige kår, får en uddannelse og klarer sig godt. Men ambitionen må være, at det ikke skal være sådan, at hvis man fødes ind i en familie, der er udfordret socialt, så forventes det, at man ikke klarer sig. Det skal være forventet, at man klarer sig. Alle børn og unge skal have reelt lige muligheder for at skabe sig et godt liv.

Hvordan sikrer man det? Hvad betyder det for den måde, man tænker politik på? Og hvad vil henholdsvis Løkke og Frederiksen gøre for at sikre, at det sker? Det kunne man fylde aviser og debatprogrammer med i flere uger.

For meget spin
Det er politikernes ansvar at have ordentlige politiske visioner. Men det er vel samtidig journalisternes ansvar at lytte efter, hvad de siger, gå efter forskellene og bore i dem. Så danskerne kan forholde sig til politikken, vælge de visioner, de ønsker at følge. 

I stedet går der alt for ofte lige lovligt meget spin i det hele – både i interview og opfølgning – og sportsmetaforer og endeløs spekulation om taktikken i det politiske spil får lov at fylde det hele. Det er en skam.

----
Kristian Weise er direktør for centrum-venstre-tænketanken Cevea. Hver anden torsdag skriver han klumme i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.