Civile aktører: Rigide skatteregler spænder ben for frivillige byttebørser

En irrationel frygt for sort arbejde blokerer for en uhyre effektiv indsats for at hjælpe socialt udsatte mennesker ind i samfundet. 

Sådan lyder det fra flere sociale aktører, som opfordrer regeringen til at rydde op i skattereglerne, så vi kan komme igang med at oprette timebanker i Danmark.

”Regeringen har meldt ud, at den gerne vil fjerne nogle af barriererne for frivillighed og gøre det lettere for socialt udsatte at blive frivillige. Hvis regeringen for alvor mener det, bør den lempe de skatteregler, der i dag står i vejen for at lave timebanker i Danmark,” siger chefkonsulent i Kirkens Korshær Michael Wulff.

Opfordringen kommer samtidig med, at regeringens task force for civilsamfundet lægger sidste hånd på en ny civilsamfundsstrategi.

Med timebankerne har vi skabt en valuta, der bringer mennesker sammen. Relationer er løsningen på de fleste problemer.

Martin Simon
Stifter, Timebanking UK

Timebanker findes i 33 lande. Princippet er, at borgere bytter for eksempel en times hundeluftning for en times opsætning af hjemmeside. Og det er en oplagt måde at puste liv i gispende lokalsamfund og samtidig få flere socialt udsatte med i civilsamfundet, mener chefkonsulent i Kirkens Korshær Michael Wulff.

Men i 2005 afgjorde Landsskatteretten, at udveksling af ydelser som børnepasning og hækkeklipning er skattepligtigt og altså ikke kan betragtes som lovligt frivilligt arbejde. Siden da har konceptet, der ellers trives i andre europæiske lande, været stendødt herhjemme.

Og det er en skam, mener Michael Wulff. For timebanker er et uhyre effektivt redskab til at få flygtninge, ensomme og andre socialt udsatte mennesker med i frivilligt arbejde, påpeger han. 

”Nogle af de mest marginaliserede mennesker tænder mere på timebanker end på traditionelt frivilligt arbejde,” siger Michael Wulff, som selv har siddet i bestyrelsen for en timebank i Sydlondon, hvor 45 procent af de aktive havde anden etnisk baggrund end engelsk.

”Vi misser store muligheder som samfund”
Også Per Bach mener, det er på tide at rydde de sten af vejen, der blokerer for oprettelsen af timebanker. I 2005 stod han i spidsen for et forsøg med timebanker i Aarhus. Det blev lukket ned som følge af Landsskatterettens afgørelse.

”I Danmark har myndighederne fokuseret på, at hvis nogle mennesker slår sig sammen i en organiseringsform, der har til formål at udveksle ydelser, så skal man betale skat af værdien af de ydelser, man modtager – også hvis der er tale om en organisation, der kun har et socialt formål. Det er en skam, at et skattespørgsmål på den måde kommer til at stå i vejen for projekter, der kan give stor social værdi for samfundet,” siger Per Bach.

Ved at fokusere på skatteværdien af få times frivilligt arbejde om måneden går samfundet glip af massive værdier, mener Per Bach.

”Hele præmissen er forkert. Det handler slet ikke om at snyde i skat, men om hvordan man i en stadig mere fragmenteret tid får genetableret de sociale forbindelser i et lokalsamfund,” siger Per Bach.

Han uddyber, at timebankerne gennem de frivillige ydelser knytter forbindelser mellem gamle og unge. Det skaber tryghed i lokalsamfundene og løfter tilværelsen for ensomme og udsatte mennesker, der ikke har ressourcer til at skabe egne netværk.

”Timebankerne er et værktøj, der kan skabe sammenhængskraft i vores samfund. Det er kernen, og ved at fokusere ensidigt på skatteværdien af ydelserne har man misset en mulighed for at udvikle et redskab, man kan styrke lokalsamfund med,” siger han.

Børn i Gloucester opsparer tidskreditter ved at gå ud med skraldet for ældre mennesker. [Foto: Timebanking UK]

En valuta, der skaber sammenhæng
I Gloucester i det sydvestlige England nikker Martin Simon til den udlægning.

”Naboskab er en af de vigtigste faktorer i civilsamfundet,” siger han og fortsætter:

”Vores samfund falder fra hinanden; sammenhængskraften forsvinder; folk bliver isoleret. Timebanker er et introduktionsbrev – en tilladelse til at snakke med sine naboer.”

I 1998 startede Martin Simon den første britiske timebank. Nu rummer netværket Timebanking UK 264 banker landet over, hvor 40.000 aktive både står for drift og organisering og rækker ud til nye borgere.

”Med timebankerne har vi skabt en valuta, der bringer mennesker sammen. Relationer er løsningen på de fleste problemer,” siger Martin Simon.

 "Vi har haft en del diskussioner med skattemyndighederne. Men nu er der enighed om, at samfundsværdien overstiger den personlige vinding," siger Martin Simon, som for knap 20 år siden stiftede den første timebank i England. 

Englands første tidsfilantrop
Martin Simon fortæller om en ung fyr – lidt sær, med indlæringsvanskeligheder og talebesvær. En af dem, andre gjorde lidt nar af.

Men han havde én force: Han var stor og stærk.

”I timebanken fandt de frem til, at han kunne løfte tunge ting for ældre mennesker. Det førte til, at han tjente så mange tidskreditter, at han ikke kunne bruge dem selv. Så i stedet begyndte han at donere dem væk og blev den første tidsfilantrop,” fortæller Martin Simon.

Den unge fyr udvidede sit forretningsområde. Han havde styr på tog- og busforbindelser. Så hvad var mere nærliggende end at være guide for folk, som havde svært ved at overskue den offentlige trafik?

”Det bedste ved det hele var, at han fik mere selvværd. Han gik fra at være passiv modtager af offentlige ydelser til at være donor. Mennesker er aktiver,” siger Martin Simon.

Forsker: Det er en politisk afvejning
Hos Rockwool Fonden forsker Camilla Hvidtfeldt i sort arbejde. Hun forklarer, at systematikken i timebankernes bytteservice gør, at de skattemæssigt falder ind i kategorien organiseret sort arbejde.

”Der er tale om et systematisk bytte, hvor to mennesker, som ikke kender hinanden, lægger et antal timer og får lige så meget igen. Det står i modsætning til en vennetjeneste, hvor det, man får igen, er selve venskabet,” siger hun.

Skatteværdien er imidlertid ikke den eneste værdi, udvekslingen af ydelser skaber, pointerer Camilla Hvidtfeldt.

”Der er ingen tvivl om, at når vi laver vennetjenester for hinanden – og for såvidt også almindeligt sort arbejde – så kan det skabe noget sammenhængskraft lokalt. Spørgsmålet er, om det truer en større sammenhængskraft. Det er den afvejning, man må tage med. Og det er et politisk spørgsmål,” siger hun.

Ingen konkurrence med markedet
I England har myndighederne foretaget den afvejning, fortæller Martin Simon. Og her er man havnet på et andet facit, end man indtil videre er i Danmark.

”Vi har haft en del diskussioner med skattemyndighederne. Men nu er der enighed om, at samfundsværdien overstiger den personlige vinding,” siger han og fortæller, at de britiske arbejdsformidlinger sågar er begyndt at sende ledige ud til timebankerne, fordi det forbedrer deres kompetencer.

Martin Simon understreger, at også de britiske fagforeninger bakker op om timebankerne, og at bankerne ikke fungerer som platforme for professionelle, der vil underbyde markedet.

”Timebankerne er ikke i konkurrence med det frie marked, for der er ikke tale om professionelle, som udbyder professionelle ydelser,” siger han og fortsætter:

”En blikkenslager laver ikke vvs-arbejde gennem timebanken. Men der er intet i vejen for, at en blikkenslager lærer private, hvordan de selv kan lave småreparationer, der ikke kræver professionel assistance.”

Civil aktør: Lav et pilotprojekt
I Danmark er Michael Wulff fra Kirkens Korshær grundlæggende uenig i skattemyndighedernes vurdering.

”Aktiviteterne i timebankerne bør sidestilles med alt andet frivilligt arbejde. For det er det, det er,” siger han.

Michael Wulff tilføjer, at hvis myndighederne er bekymret for, at timebankerne skal blive en slags sortbørs, kan de kræve, at bankerne ligger i registrerede foreninger, som skal føre regnskab med, hvilke ydelser der bliver udvekslet.

Og så kunne man jo altid lave et pilotprojekt, foreslår Michael Wulff.

”Hvorfor ikke bare prøve af, hvad det er for ydelser, der bliver udvekslet, og hvad det betyder for økonomien?” spørger han:

”Lad os se, om der er nogen steder, hvor samfundsøkonomien bliver undergravet. Jeg har svært ved at forestille mig, at det er tilfældet.”