Claus Hjort advarer: Rusland truer Danmark

TRUSSEL: Russiske hackerangreb kan blandt andet ramme danske hospitaler, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. 

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix
Cecilie Gormsen

Det er et både alvorligt og skræmmende trusselsbillede, der tegner sig mod Danmark.

Sådan lyder den dystre besked fra Danmarks nye forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i et interview i Berlingske.

Han fortæller, at russerne lige nu er ved at installere nye missilsystemer i Kaliningrad, som vil kunne nå København. Men også hacking og cyberangreb er en trussel mod Danmark, mener forsvarsministeren.

Ifølge Claus Hjort Frederiksen er statsstøttede russiske hackergrupper klar til at angribe hospitaler, infrastruktur og elforsyning ved at bryde ind i computersystemer, så der går koks i indkaldelser og behandlinger i sundhedssystemet.

”Det er en måde at destabilisere vores lande og demokratier på en meget fysisk og håndgribelig måde, og det stiller et voldsomt skærpet krav til vores beredskab til at forsvare os mod sådan nogle angreb," siger Claus Hjort Frederiksen og fortsætter:

"Det er jo primært russiske hackergrupper, der med statsstøtte styrer de her aktiviteter, og det er for mig et meget, meget skræmmende perspektiv. For hvis man virkelig kan lamme lande ved at sprede angst og usikkerhed i befolkningerne, så rokker vi jo ved hele fundamentet for demokratiet.”

Tidligere denne uge betegnede Forsvarets Efterretningstjeneste cyberangreb som den største trussel mod Danmark. Claus Hjort Frederiksen understreger, at cyberangreb finder sted fra flere steder i verden, men ifølge ham er det primært statsstøttede russiske hackergrupper, der truer Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

0:000:00