Cordua: Er Hjort kørt træt?

Er finansminister Claus Hjort (V) kørt træt? Det er et spørgsmål, som man stiller sig selv i regeringen, efter at have oplevet finansministeren have sat foden helt forkert i efterhånden en række situationer på en måned, der har skabt større eller mindre kriser for regeringen.

Det har så antændt de første spekulationer i pressen om en regeringsrokade, der kan hjælpe Venstres grand old man ud af Finansministeriets røde bygning, så mere friske kræfter kan komme til.

Hjorts fire fejltrin
Kikser nr. 1: Lige før jul var finanslovforhandlingerne ved at kuldsejle for regeringen, da Dansk Folkeparti følte sig ”tørret” af Finansministeriets forsikringer om, at pensionister ikke blev uforholdsmæssigt ramt af en reform af stigningstaksten i boligydelsen. En eller anden tog en blunder eller mistede overblikket. Pilen peger under alle omstændigheder på finansministeren. Det kostede lige et par indrømmelser til støttepartierne og at hele sagen blev skudt til hjørnespark til foråret. Plus prestigetabet og mindre tillid hos DF.

Kikser nr. 2: Claus Hjort taler over sig til TV 2 News, hvor han åbner for muligheden for at skyde skattereformforhandlingerne til efteråret. Det er hverken aftalt med chefen Lars Løkke eller Liberal Alliance. Resultat: Enorm støj og ballade, hvor det ellers gode forhold til LA lige får nogle ordentlige gok. Hvad sker der lige for så rutineret en mand? Ingen fatter det.

Efter at have sørget for, at regerings forhold til DF og LA har lidt skade, var turen nu kommet til de af de eskalerende udgifter til flygtninge trængte kommuner, som på topmødet forleden fik at vide af finansministeren, at han var træt af kommunernes ”klagesang”.

Jarl Cordua

Kikser nr. 3: Efter at have sørget for, at regeringens forhold til DF og LA har lidt skade, var turen nu kommet til de af de eskalerende udgifter til flygtningetrængte kommuner, som på topmødet forleden fik at vide af finansministeren, at han var træt af kommunernes ”klagesang”.

Det fik bl.a. Herning-borgmester Lars Krarup (V), der godt kan være temmelig ilter, også over for partifæller, til at beskylde Hjort for sin arrogante tilgang til kommunestyret. Det er muligt, at Hjort har ret i sin analyse, og at det kan opleves af mange som befriende, når finansministeren kalder en spade for en spade.

Men hvad nu, hvis det er et udtryk for en træt og udbrændt finansminister med en meget kort lunte? Og gavner det, der opfattes som utvetydige fornærmelser egentlig regeringens samarbejde med kommunerne?

Kikser nr. 4. Regeringen herunder finansministeren brugte kræfter på at få en debat om indslusningsløn op at flyve forud for trepartsforhandlingerne. Det skulle lægge pres på arbejdsmarkedets parter for at nå frem til nogle brugbare løsninger for de mange flygtninge, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Og lige mens debatten var ved at komme op i omdrejninger, så gik Claus Hjort ud og trak forslaget uden videre. Det er muligt, at forslaget aldrig havde nogen gang på jorden, men timingen var uforståelig. Hvorfor komme med den indrømmelse allerede nu?

Hvad bliver det næste?
Ministre skal løse problemer – ikke skabe dem. Fhv. forsvarsminister Carl Holst (V) var tydeligvis en minister, som skabte flere problemer, end han løste. Spørgsmålet er, om man kan sige det samme om Claus Hjort, hvis han fortsætter formkurven fra den seneste måneds tid? Hvem er de næste, han jokker over tæerne? Konservative? Regionerne? Folketingsgruppen? Pressen? Vælgerne?

Claus Hjort er så rutineret – og stadig mange steder i Venstre både afholdt og respekteret – en politiker, at man må kunne forvente lidt mere professionalisme, end det offentligheden har været vidne til den seneste måneds tid.

Tid til udskiftning
Men hvad hvis han simpelthen ikke magter opgaven? Den 68-årige har knoklet solen sort for sit parti i en menneskealder og især for denne regering i dens første halve leveår, hvor finansministeriet i den grad har raget opgaver om kontanthjælpsreform og politireform til sig oveni de meget komplicerede finanslovforhandlinger. Der er blevet ydet en jætteindsats med gode resultater, men måske rækker Hjorts fysiske og mentale kræfter ikke længere? I al fald iagttager man i og omkring regeringen, at ”regeringsmotoren” både lyder og ser ud som en træt mand.

Åbner det for en rokade, hvor Hjort skiftes ud? Det sker kun, hvis Hjort eller Løkke synes, at tiden er moden til det. Mon ikke at der er plads til yderligere et par store kiksere, før at det kommer så vidt?

Fire kandidater til finansministerposten
Hvem skal så I givet fald ind på sådan en post? Umiddelbart er der fire kandidater:

Udenrigsminister, næstformand og tidligere formandsudfordrer Kristian Jensen, hvis politiske boldøje og økonomiske indsigt ikke alle i Venstre føler sig overbevist om, er skarpt nok. Og Løkke plejer at vælge det sikre og umiddelbart brugbare, og han forrykker ikke nogen større balance mellem de to fløje ved i stedet at udskifte Hjort med en af sine støtter.

Det kunne så åbne for forsvarsminister Peter Christensen, der oprindeligt var udset til posten, men han er i gang med komplicerede forhandlinger om fremtidens kampfly, så det er næppe aktuelt lige nu.

En tredje mulighed er gruppeformand Søren Gade, som med en lille rokade, hvor han og Hjort bytter plads kunne få posten. Gade har ministererfaringen, har en relevant økonomuddannelse med i bagagen og kan så få nye udfordringer. Ikke usandsynligt.

Endelig er der den i forvejen centralt placerede erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, som allerede i dag sidder i regeringens økonomiudvalg, og som nok også kunne bruge nye udfordringer, når regeringens nye erhvervs- og vækstplan er fremlagt, forhandlet og vedtaget. De sidste tre er loyale Løkke-støtter. Umiddelbart vil jeg sætte mine penge på enten Troels Lund eller Gade.

Før det dog kommer så vidt, så har Claus Hjort stadig mulighed for at vise, at han magter opgaven. Men det kræver et gearskifte med færre kiksere i den nærmeste fremtid. Det er han formentlig blandt de første til at indse.

---
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio 24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.